Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Den nødvendige viden om genetik

Genetik. Personlig medicin vil blive tiltagende aktuel i behandlingen af en række sygdomme, og sygeplejersker må derfor kende både etiske, juridiske og sociale aspekter af genetikken. Derfor er det relevant med nationale anbefalinger for sygeplejerskeuddannelsen i genetik.

Fag & Forskning 2020 nr. 1, s. 50-51

Af:

Kari Konstantin Nissen, Cand.scient., molekylærbiologi, ph.d., human genetik.,

Thomas Raundahl Mikkelsen, Cand.scient., biologi, ph.d., naturvidenskab.,

Karin Christiansen, Cand.mag., ph.d., filosofi.

Internationale forskningsartikler og rapporter fra bl.a. USA og Storbritannien efterlader ingen tvivl: Genetik kommer til at spille en stadig større rolle i sundhedsvæsnet. Både i forbindelse med forebyggelse, diagnostik, behandling og pleje. 

Sygeplejersker spiller en afgørende rolle i forhold til at implementere og gennemføre denne genetiske revolution i sundhedsvæsnet, ikke mindst så den bliver til størst mulig gavn for patienterne og deres pårørende.

Men har sygeplejersker den nødvendige viden om genetik? Adskillige internationale undersøgelser viser, at det halter på området. En vigtig årsag er sandsynligvis, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på genetik under sygeplejerskers uddannelse. 

Som det fremgår af den peer review-ede artikel "Store forskelle i undervisningen i genetik" på side 40, er situationen mht. genetik i sygeplejerskeuddannelsen i Danmark ikke opmuntrende. 
I vores undersøgelse fandt vi bl.a., at man mange steder i landet kun tilbyder de studerende fem eller færre lektioner i genetik i løbet af sygeplejerskeuddannelsen. Der er på mange sygeplejeskoler primært eller udelukkende fokus på den basale genetik. Så den del af genetikken, der er mest relevant for sygeplejersker, f.eks. cancergenetik, farmakogenetik og genetikken bag almindelige sygdomme, undervises der mange steder ikke i. Også de etiske, juridiske og sociale aspekter i anvendelsen af genetisk viden i sundhedsvæsnet synes at være fraværende mange steder. Undersøgelsen viser også, at genetik fylder meget lidt, hvis overhovedet noget, i prøver og eksaminer på uddannelsen.

I flere lande er der diskussioner om, hvad sygeplejersker bør vide og kunne, hvad angår genetik, og der er blevet udarbejdet anbefalinger og retningslinjer i bl.a. USA og Storbritannien. 

I Danmark er sådanne principielle diskussioner helt fraværende, og der findes ingen danske retningslinjer eller anbefalinger om, hvad sygeplejersker bør vide og kunne, hverken fra statslige eller andre offentlige institutioner eller fra interesseorganisationer eller foreninger.

I vores egen verden oplever vi, at mange undervisere på sygeplejerskeuddannelsen er usikre på, hvad de skal stille op med emnet genetik. Resultatet er en tendens til, at genetik bliver nedprioriteret i forhold til andre fagområder.

I den gældende bekendtgørelse for sygeplejerskeuddannelsen forekommer ordet genetik slet ikke (det gjorde det i den foregående bekendtgørelse). Så der er formentlig ikke grund til at forvente, at genetik er blevet opprioriteret i sygeplejerskeuddannelsen siden vores undersøgelse fra 2017.

Vi arbejder derfor målrettet for, at danske sygeplejersker fremover får en fyldestgørende og professionsrelevant undervisning i genetik, som ud over den naturvidenskabelige indsigt også medtager etiske, juridiske og sociale aspekter af genetikken. Skal sygeplejerskerne være klædt ordentligt på til fremtidens sundhedsvæsen, så haster det med at komme i gang. Vi opfordrer til, at man tager fat på diskussionen om, hvad sygeplejersker bør vide og kunne hvad angår genetik, og at der udarbejdes nationale anbefalinger. 

Læs også