At kunne dø hjemme er et stort ønske for mange mennesker, når livets afslutning nærmer sig. For den døende og pårørende er det vigtigt, at den palliative behandling i hjemmet bliver forberedt i tide. Det kræver indsigt i og viden om processen, der er forskellig fra den ene døende til den anden afhængig af personlighed, og om døden skyldes kræft, lungesygdom, hjerte-kar-problemer eller andet.
Alt for mange kommunale, palliative forløb kommer for sent i gang. Det skaber utryghed hos familierne og resulterer i unødvendige, akutte indlæggelser, og hjemmesygeplejersken får ikke lejlighed til at danne de nødvendige relationer til den døende og de pårørende.
Træning og opsporingsskema kan sikre, at alle sundhedsprofessionelle bliver opmærksomme på borgeres begyndende behov for palliation.
En god relation til familien opbygget over tid gør det lettere at have afklarende samtaler om svære emner. Hjemmesygeplejerskerne skal have en klar ide om, hvad familierne vil tale om, så de kan invitere til samtalen på det rette tidspunkt.
En stærk palliativ tradition på kræftområdet, sociale faktorer og forskelle i sygdomsforløb giver en ulighed i palliation og gør det sværere at opdage palliative behov hos borgere med livstruende sygdom, som er syge med andet end kræft.
Tryghedskassen er en medicinkasse, der kan ordineres på recept til at stå i hjemmet, og som indeholder medicin, utensilier og informationsmateriale til symptomlindring i de sidste levedøgn hos alvorligt syge borgere, som ikke længere kan indtage peroral medicin.
Gulsot hos nyfødte kræver ofte behandling. Hjemmebehandling med et særligt tæppe er et permanent tilbud til familier i Region Hovedstaden, hvis nyfødte barn har behov for simpel lysbehandling.
Sygeplejersker kan fremme etablering af fælles beslutningstagning i gynækologiske kræftforløb, hvor kvinden ikke kan helbredes.
Der er unge tilknyttet stort set alle specialer i børne-unge-regi og på voksenafdelinger. Der er derfor behov for landsdækkende anbefalinger for behandling og pleje af både psykisk og somatisk syge unge.
En sygeplejerske blev som faglig ambassadør en succesfuld genvej til at justere arbejdsgangene for alle medarbejdere på en gastroskopistue.
Telefonisk kontakt kan med fordel erstatte pårørendes fremmøde på opvågningsafdelingen, hvilket harmonerer med patienternes ønsker.
Fatigue. Et litteraturstudie af patienter diagnosticeret med én af fem kroniske sygdomme viste, at de var plaget af vedvarende, overvældende træthed, manglende energi og fysisk svækkelse, som forværres over tid.
Kroniske smerter. Anvendelse af smerteplastre kan forårsage skade, specielt i primær sektor, viser et dansk studie.
Håndhygiejne. Effektiv håndhygiejne er stadig et af de bedste værktøjer til forebyggelse af sundhedsrelaterede infektioner, krydsinfektion og spredning af antimikrobiel resistens.
Empowerment. Ny definition af begrebet ændrer ikke på forståelsen af næsten 30 år gammel definition af samme begreb.
Videokonsultationer er en god og tryg løsning for familier på ”tidligt hjemmeophold”, men skal kombineres med kontrolbesøg på sygehuset.
Konsultationer via en videoforbindelse gør, at familier på ”tidligt hjemmeophold” fra neonatalafdelingen ikke skal stresse ud ad døren til kontrol på sygehuset.
Døden. Sproget sladrer om vores forhold til ting, også til døden. Mange metaforer er i omløb, men både ordene og modet kan efterfølgende mangle i kontakten med den sørgende.
Ernæring. Ældres indtag af føde tidligt efter udskrivelse har langtidskonsekvenser for deres rehabilitering og helbred. Sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med ældre, har et ansvar for at sikre, at de får tilstrækkeligt at spise.
Den er der allerede – digitaliseringen. Men patient og pårørende skal involveres i forskning og udvikling af video, chat eller telefonisk kontakt, for de er eksperterne.
https://dsr.dk/fag-og-udvikling/sygeplejersken/fagbladet-sygeplejersken/fag-forskning-argang-2020-nr-3