Hormoner kan hjælpe, men ikke alle kvinder har brug for behandling

Selvom overgangsalderen ikke bør sygeliggøres, så er der heller ingen grund til leve med svære gener, når hormoner kan hjælpe. Ifølge Lotte Hvas kan behandling af kvinder i overgangsalderen med hormonpræparater absolut have sin berettigelse.

”Det handler kort og godt om livskvalitet. Hvis en kvinde går til sin læge og siger, at hun ikke kan fungere på sit arbejde, i sit familieliv eller sit sociale liv på grund af symptomer på overgangsalder, så kan hun have god gavn af hormonbehandling i en periode,” siger forskeren.

Udskældt behandling

Hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen har imidlertid længe været udskældt. Op gennem 1980’erne og 90’erne havde hormonerne ganske vist deres storhedstid, men så kom den bratte opbremsning. Det skete i 2002, da det stort anlagte amerikanske studie Women’s Health Initiative (WHI) måtte afbrydes før tid. 

Det randomiserede studie skulle undersøge effekten af hormonbehandling blandt 16.000 kvinder, men foreløbige undersøgelser viste dengang, at kombinationsbehandling med østrogen og gestagen gav markant forhøjet risiko for brystkræft – og at behandlingen i øvrigt ikke beskyttede med hjertekarsygdomme som først antaget, eller for den sags skyld havde nævneværdig indflydelse på kvindernes trivsel (6).

”I forbindelse med hormoner taler man gerne om tiden før og efter WHI-studiet fra 2002. Hormonbehandling gik fra at være et vidundermiddel til noget, man helst skulle have så lidt af som muligt i så kort tid som muligt,” siger Lotte Hvas.

Øjeblikkelig effekt

Selvom man grundlæggende har kunnet slå fast, at hormonbehandling ganske rigtigt giver en let forhøjet risiko for brystkræft (5), så er væsentlige dele af WHI-studiets konklusioner og grundlag efterfølgende blevet både kritiseret og tilbagevist (6).

Effekten af det kritiserede studie var dog så godt som øjeblikkelig. Hormonpræparaterne blev fra den ene dag til den anden gemt væk på bagerste hylde i medicinskabe verden over. I Danmark blev antallet af kvinder i hormonbehandling mere end halveret på to år – og tallet har ligget på nogenlunde samme niveau lige siden.

I 2002 brugte 188.000 danske kvinder således systemisk hormonbehandling (i. e. medicinen føres med blodet rundt i kroppen) for gener relateret til overgangsalderen. I 2020 drejede det sig ca. 50.000 kvinder (7).

Ifølge Lotte Hvas er det drastiske fald i antallet af hormonbehandlede kvinder dog ikke nødvendigvis et problem i sig selv. Hun peger på, at det langt fra alle kvinder i overgangsalderen, som har behov for hormonbehandling.

Feminin for evigt

”Indtil 2002 blev hormonerne markedsført som noget, alle kvinder burde tage forebyggende, uanset om de oplevede gener i forbindelse med overgangsalderen eller ej – og hvis du havde lidt med hjertet eller ondt et sted, så skulle du da også have nogle hormoner for dét. Overgangsalderen blev italesat som noget skrækindjagende, der gjorde kvinder grå, usynlige og ukvindelige, men med hormoner kunne du være feminine forever – feminin for evigt – som slagordet hed i USA,” siger Lotte Hvas.

Som tommelfingerregel er det dog kun cirka en tredjedel af alle kvinder, der oplever svære gener i forbindelse med overgangsalderen. En tredjedel oplever symptomer i varierende grad, imens den sidste gruppe ikke rigtigt mærker noget til overgangen (4).

”Heldigvis har vi bevæget os væk fra opfattelsen af overgangsalder som en sygdom, der nødvendigvis kræver behandling hos alle kvinder. Med det sagt, så er det selvfølgelig ikke hensigtsmæssigt, hvis hormonforskrækkelse afholder kvinder med svære gener fra at søge hjælp,” siger Lotte Hvas. Hun understreger, at i sidste ende er det kvindernes eget valg, men det skal ske efter grundig information.

Et vigtigt kønshormon

Hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen kan være enten systemisk eller lokal og kan gives via tabletter, gel, spray, stikpiller, hormonplaster eller hormonspiral. Behandlingen kan enten være med østrogen, gestagen, som er et syntetisk hormon, der ligner progesteron, eller en kombination af begge.

Østrogen er et vigtigt kvindeligt kønshormon, der stimulerer både slimhinder, knogler, hud og bindevæv. Derfor kan det hos mange kvinder også mærkes i nogen eller udpræget grad, når kroppens naturlige produktion af østrogen tager et dyk i overgangsalderen (4). 

Slimhinderne i skeden forandrer sig og bliver tyndere, tørre og irriterede. Mange kvinder bliver mere temperaturfølsomme og oplever de famøse hedeture, som kan sætte kroppen i kog. Blødningsforstyrrelser kan gøre menstruationen både langvarig, hyppigere og uforudsigelig (4). Det er netop disse symptomer, som hormonbehandlingen kan afhjælpe.

Lotte Hvas mener, at det langt hen ad vejen bør være op til kvinderne selv at definere, hvornår deres livskvalitet og hverdag er hæmmet af overgangsalderens gener i en sådan grad, at hormonbehandling er den rette vej at gå.

Baseres på individuel vurdering

”Hormonbehandling i overgangsalderen bør altid baseres på individuel vurdering - det skal give mening for den enkelte. Hvis kvinderne vurderer, at fordelene opvejer eventuelle ulemper, så er der ikke noget forkert i at tilbyde dem en behandling, som kan lindre deres symptomer ganske effektivt,” siger forskeren.

Lotte Hvas understreger i tråd med de almindelige anbefalinger, at kvinders stillingtagen til hormonbehandling altid bør foregå i samråd med en læge. Hun mener, det er vigtigt, at kvinder i overgangsalderen får adgang til fyldestgørende information og rådgivning, så de selv kan vælge vejen fremad:

”Der er nogle risici forbundet med hormonbehandling, men man placerer sig efter min mening på den forkerte side, hvis man afviser hormoner som en legitim behandlingsmulighed til kvinder, der oplever gener ved overgangsalderen.”