Guide til behandlings-muligheder og gode vaner

Systemisk  hormonbehandling

Ved systemisk behandling anvendes større mængder af østrogenet østradiol til generel behandling af gener ved overgangsalderen. Behandling gives oftest via tabletter, gel, plaster eller spray, sjældnere ved indsprøjtning. Systemisk behandling med østradiol kan lindre hedeture og svedeture, og kan i nogle tilfælde også lindre tørre slimhinder.

Er blødningsforstyrrelser det eneste symptom på overgangsalder, kan disse behandles systemisk med gestagentabletter, der stabiliserer livmoderslimhinden.

Lokal hormonbehandling

Ved lokal behandling anvendes små mængder af østradiol, prasteron eller gestagen til at lindre gener ved overgangsalderen. Behandling gives oftest via stikpiller, cremer, vaginalring eller hormonspiral. Lokal behandling kan lindre tørre og irriterede slimhinder, og afhjælpe blødningsforstyrrelser.

Kontinuerlig kombinationsbehandling med hormoner

Ved kontinuerlig kombinationsbehandling anvendes midler med et konstant indhold af hormoner. Disse præparater indeholder både østrogen og gestagen, og der tilføres samme mængde hormon hver dag. Behandlingen kan gives som tabletter, plaster eller kombinationen plaster/gel/spray og hormonspiral. 

Kontinuerlig kombinationsbehandling afhjælper blødningsforstyrrelser ved at stoppe blødningerne helt. Kombinationsbehandling bør derfor først gives 1-2 år efter menopausen.

Sekvensbehandling med hormoner

Ved sekvensbehandling anvendes midler med et varierende indhold af hormoner. Sekvenspræparater indeholder både østrogen og gestagen i et indhold, som varierer gennem en cyklus. Behandlingen kan gives som tabletter eller plaster. 

Ved sekvensbehandling får man stadig menstruation. Sekvensbehandling bør derfor anvendes, hvis man får generende hedeture, mens man stadig får menstruationer.

Anbefalinger til hormonbehandling

  • Risikoen for bivirkninger ved systemisk hormonbehandling stiger med behandlingens varighed. Derfor bør behandlingstiden som udgangspunkt være så kort som mulig. Der er dog ingen faster regler for, hvor længe systemisk hormonbehandling bør vare.
  • I den første fase af overgangsalderen, hvor uregelmæssige blødninger ofte er eneste symptom, kan man med fordel anvende gestagentabletter eller hormonspiral for at stabilisere blødningerne.
  • Hvis gener i underlivet er det eneste symptom, bør man vælge lokalbehandling frem for systemisk behandling.

Håndkøbspræparater

Der findes flere forskellige fugttilførende håndkøbspræparater, der kan lindre tørre og irriterede slimhinder i skeden. 

Disse præparater kræver ingen recept, men giver dog kun midlertidig symptomlindring og behandler ikke årsagen til slimhindeforandringer, da de ikke indeholder hormoner. Håndkøbsbehandlinger består typisk af stikpiller, gel eller cremer.

Kosttilskud med planteøstrogener

Planteøstrogener er stoffer fra planteriget, der påvirker østrogenreceptorer. Der findes generelt tre typer planteøstrogener: isoflavonoider, lignaner og coumestaner.

Lignaner findes i fiberrige fødevarer som frø, fuldkorn og grove grøntsager, og indgår derfor allerede i den daglige kost hos mange. Isoflavonoider og coumestaner findes primært i sojabønner, men også i rødkløver.

Der findes en lang række forskellige kosttilskud med planteøstrogener, da nogle studier tyder på, at de kan mindske gener ved overgangsalderen. Effekten er dog ikke konsistent i litteraturen – til gengæld er det påvist, at planteøstrogener har en gavnlig effekt på mineraltætheden i knoglerne.

Der er desuden ikke udført studier, der er store og langvarige nok til, at man kan udtale sig om sikkerheden ved planteøstrogener. Derfor er det uafklaret, om planteøstrogener er mere sikre end konventionelt østrogen.

Kost og motion

Der er som udgangspunkt ingen særlige kostråd til kvinder i overgangsalderen. Det anbefales, at man blot følger de generelle kostråd – spis sundt, groft og varieret. Det er dog værd at have i baghovedet, at fødevarer som avocado, nødder og fisk indeholder sunde fedtsyrer, der er gode for kredsløb, led og hjerne. Fødevarer som magre mejeriprodukter og bælgfrugter indeholder desuden D-vitamin og calcium, der styrker knoglerne.

Nogle fødevarer kan man med fordel undgå, hvis man lider af hedeture, f.eks. stærke krydderier eller kaffe, te og cola. Det er dog individuelt, hvad der udløser hedeture hos kvinder, og derfor må man prøve sig frem. 

Regelmæssig motion er altid tilrådeligt, og det ændrer sig ikke, selvom man kommer i overgangsalderen. Tværtimod er det absolut en god idé at dyrke motion i form af kredsløbstræning eller styrketræning i overgangsalderen, da motion har en positiv effekt på humøret og hormonbalancen samt styrker muskler, led og knogler. Det anbefales, at man er fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen.

(Kilde: 3, 4, 9, 12, 13)

Vidste du at
  • at der i de første 10 år efter overgangsalderen sker et accelereret fald i mineralindholdet i knoglerne, hvor man taber 10-15 pct. af den eksisterende knoglemasse. Da kvinders knogletæthed som udgangspunkt er lavere end mænds, er postmenopausale kvinders risiko for at udvikle knogleskørhed og få knoglebrud større end den er hos jævnaldrende mænd.
  • at før overgangsalderen har kvinder lavere risiko for at få hjertekarsygdomme end mænd. Studier peger på, at østrogen har en beskyttende virkning på blodkarrene og modvirker åreforkalkning. Efter overgangsalderen stiger kvinders risiko for hjertekarsygdom, og i 65-årsalderen er den lige så høj som mændenes.

(Kilder: 2, 18)