"Jeg er bekymret for rødme ved kateterets indstikssted"

Etage 9 på Aalborg Universitetshospital.

Udsigten er fantastisk, men den har de to urologiske sygeplejersker Henriette Jensen og Beritt Pedersen ikke tid til at nyde.

De har begge en hjemmesygeplejerske i røret fra to af de kommuner, Aalborg Universitetshospital dækker. 

”Jeg er altså noget bekymret for den rødmen, der er ved kateterets indstikssted,” siger hjemmesygeplejersken fra et sted ude i oplandet. 

”Det kan jeg godt forstå, men har du set billederne på vores hjemmeside? De viser forskellen på rødmen på grund af irritation og rødmen på grund af infektion,” forklarer Henriette Jensen. 

Hjemmesygeplejersken har set på billederne, men hun er ikke helt sikker. Det kunne godt tyde på infektion, mener hun. 

”Så må der podes ved egen læge, så det kan blive afklaret,” konkluderer Henriette Jensen. 

Fint at ringe ind

Samtalen afsluttes. Den pågældende hjemmesygeplejerske havde brugt hjemmesiden og fejlfindingsguiden, men var stadig i tvivl. Så var det fint, at hun ringede ind.

”Før fik vi patienter ind med rødmen omkring indstiksstedet, hvor kateteret bare skulle sidde lidt anderledes. Så forsvandt rødmen, ” siger Henriette Jensen.

Beritt Pedersen har også lige afsluttet en samtale. Det var en hjemmesygeplejerske, som efter at have taget e-learningskurset er helt tryg ved at skylle ved tilstopning, selv om man skyller direkte ind i nyren.

Hun har set på video, hvordan man gør. Det var ellers noget, en del hjemmesygeplejersker var utrygge ved før og derfor valgte at lade patienten sende på hospitalet.

”I dette tilfælde pibler skyllevæsken ud ved indstiksstedet, og derfor ringede hun ind til os. Det tyder på, at der er noget galt, og så planlægger vi og aftaler tid med røntgen. Hvis patienten har smerter og feber, skal han eller hun ind med det samme,” siger Beritt Pedersen.

Før ringede hjemmesygeplejersker ind med problemer, der relativt let kunne løses, hvis de havde haft den fornødne viden. Måske sad forbindingen for stramt, så den trak i kateteret. Måske var trevejshanen ved en fejl blevet lukket, f.eks. når patienten var på toilet og skulle trække bukserne op og ned.

Den skulle så bare åbnes. Men hjemmesygeplejerskerne havde ikke altid den fornødne viden. 

Vidensdeling går begge veje

Nu ringer de ind med specifikke problemer. De har ofte brugt fejlfindingsguiden og oplysningerne på hjemmesiden, så når de ringer, er der et konkret behov for at få en vurdering fra de sygeplejersker, som ser mange flere tilfælde med patienter med Pigtail Nefrostomikateter, end de selv gør.

Og i telefonsamtalen behøver man ikke starte med "har du prøvet det og det”, for hjemmesygeplejersken har sin viden og sin fejlfindingsguide.

”Da vi var ude og interviewe, blev vi virkelig forbavsede over, hvor lidt informationsmateriale de fik i hjemmesygeplejen. De havde hverken den viden eller erfaring, vi har her på hospitalet, så det var klart, at de ofte kontaktede os eller sørgede for, at patienten blev sendt på sygehuset. Nu har de fået mere viden, og det har vi også. Det gik begge veje. De fortalte om, hvor hårdt det er for patienterne at skulle indlægges med ofte lang transport og flere timers venten på røntgen. Det kan tage dem flere dage at komme over det, fortalte de. På den måde fik vi et større helhedsbillede af patienterne,” fortæller Beritt Pedersen.

De to sygeplejersker fik stor respekt for hjemmesygeplejerskerne. De skal dække meget bredt. Selv blev Beritt Pedersen og Henriette Jensen færdige som mastere i klinisk sygepleje på samme tid, og de arbejder og sparrer godt sammen.

Beritt arbejder på ambulatoriet, mens Henriette arbejder på senge- og dagafsnittet. At de kommer fra hver sit sted er med til, at man får samme viden, og at man taler samme sprog i hele afdelingen.

Det betyder også større kontinuitet i vejledningen til patienterne. 

”Netop det med, at vi taler samme sprog, er vigtigt, både her i huset og når hjemmesygeplejerskerne ringer ind,” siger Henriette Jensen.

Gensidig forståelse af arbejdsvilkår

Men her stopper det ikke. For ud af klinisk praksis sprang endnu en tanke: 

Hvorfor ikke starte med det mere robuste ballonkateter, som alligevel i en del tilfælde ender med at blive resultatet?

Helle Haslund, Henriette Jensen og Beritt Pedersen tog fat i et projekt, der var vokset ud af det oprindelige. Problemet er, at det kræver en operation og er meget smertefuldt. I samarbejde med en anæstesilæge fik vi lavet en smertebehandlingspakke. 

”Vi udviklede ud fra praksis, og vi lavede et pilotprojekt med 20 patienter. De fik pakken, og nu er det blevet implementeret, så det er fast procedure at tilbyde patienterne det lidt tykkere ballonkateter på baggrund af lægernes og patienternes evalueringer om smerter og den tekniske mulighed.

Fordelen er, at det kan skiftes ambulant,” siger Helle Haslund. 

På den måde er det hele ikke slut endnu. Der skal evalueres på både det ene og det andet. Men to ting glæder de to sygeplejersker, Henriette Jensen og Beritt Pedersen:

”Vi er kommet tættere på de sygeplejersker, som arbejder i kommunerne. Vi har fået en tværsektoriel forståelse for hinandens arbejdsvilkår. Det andet er, at vores viden er blevet bredt ud. Da vi havde lavet e-learningsprogrammet, lod vi kolleger teste det. Det var alt for svært, det skulle rettes til, så det blev på almindeligt dansk. Det er nu til rådighed for alle. Også patienter og pårørende. Vi har pligt til at dele vores specialistviden ud, og det er sket med dette projekt.”  

Læs også

"Vi undrede os - det satte det hele igang"