Mange veje ind til den gode samtale

Når kvinder i overgangsalderen kommer i kontakt med sundhedsvæsnet, er sygeplejersken ofte den første sundhedsfaglige person, som møder dem.

Derfor er sygeplejersker også nøglespillere i forhold til at formidle viden om overgangsalderen til de kvinder, der har brug for det, fortæller Lotte Hvas:

”Sygeplejersker er én af de allervigtigste sundhedsfaglige grupper overhovedet, som kvinder kan gå til for at få mere viden,” siger hun og fortsætter:

”Selvfølgelig kan man læse om overgangsalder på nettet, hvor man i øvrigt selv skal sortere i informationer og kilder, men det er vigtigt, at man som kvinde også har en kvalificeret fagperson, man kan tale med.”

Forskeren henviser til, at mange kvinder ikke finder det nødvendigt at gå til deres læge for at få mere information om overgangsalderen, medmindre de oplever udtalte gener eller symptomer. Undersøgelser viser desuden, at hver fjerde kvinde, som ender med at få hormonbehandling, venter syv måneder med at søge læge, selvom de har behandlingskrævende gener (2).

Kvinder er enormt artige

”Mange kvinder i overgangsalderen er enormt artige og vil ikke bruge lægens tid på dét, fordi de jo som sådan ikke fejler noget. Men hvem skal man så snakke med? Hos veninderne får du ofte ammestuehistorier eller myter, eller måske hører du om deres personlige erfaringer med overgangsalder, som kan være helt anderledes end den oplevelse eller de symptomer, du selv sidder med,” siger Lotte Hvas og konkluderer:

”Derfor kan sygeplejersker og f.eks. personale hos en praktiserende læge være en uvurderlig kilde til viden og samtale om overgangsalderen. Det samme gælder sygeplejersker i sygehusambulatorier eller på en gynækologisk afdeling. Vi ser jo ofte, at patienter vælger at tale med en sygeplejerske frem for en læge, hvis det ikke direkte handler om sygdom.”

Kræver opkvalificering

Hvis sygeplejersker skal kunne hjælpe og rådgive kvinder i overgangsalderen, kræver det dog en generel opkvalificering af deres viden på området, mener Susanne Malmstrøm:

”Det er en oplagt opgave for os, ikke mindst ude i almen praksis, men det kræver uddannelse eller efteruddannelse. Da jeg selv kom i overgangsalderen for år tilbage, vidste jeg faktisk ikke rigtig noget om det – og jeg vidste heller ikke, hvad der var normalt, eller hvad jeg måske kunne forvente. Det er et videnshul for mange,” siger hun.

Hun oplever dog, at mange kvinder gerne vil tale med en sygeplejerske, og at de gerne vil have mere viden om den næste fase i deres liv.

”Der kommer mange kvinder ind i almen praksis, der virkelig gerne vil have svar på, om de er i overgangsalderen, fordi de måske selv er i tvivl og er i tvivl om symptomerne. Her kan sygeplejerskerne være til uvurderlig hjælp, hvis de er godt klædt på til det,” siger hun.

Tal om tørre slimhinder

Kvinderne kan dog være tøvende i forhold til selv at dreje samtalen ind på overgangsalderen. Her mener både Lotte Hvas og Susanne Malmstrøm, at det er vigtigt, at sygeplejersker kan tage teten, så kvinderne kan få mere viden om nogle af de gener, der for mange er svære at tale om.

”Noget af dét, en sygeplejerske kan gøre, er bl.a. at snakke med kvinderne om de slimhindeforandringer, som er almindelige i overgangsalderen (4). Udover øget tendens til blærebetændelse og skedeinfektioner kan tørre slimhinder især gøre det svært at have velfungerende sexliv,” siger Lotte Hvas. 

Hun peger på, at tørre slimhinder er et symptom, der hos mange først kommer et par år efter den sidste menstruation, hvorfor nogle kvinder slet ikke laver koblingen mellem overgangsalder og tørhed i skeden.

”De tror måske, at det bare er sådan, det er at blive ældre, og de taler ikke med nogen om det, med det resultat, at sexlivet forsvinder – ikke nødvendigvis fordi kvinden mister lysten til sex, men fordi det gør ondt. Det kan desuden mindske lysten til sex hos manden, fordi han ikke har lyst til at gøre hende ondt. Det er ærgerligt, for det behøver ikke være sådan, hvis kvinderne bare får den nødvendige viden,” siger Lotte Hvas.

Vigtigt at blive skolet

Susanne Malmstrøm nikker til forskerens ord:

”Det er utroligt vigtigt, at man som sygeplejerske bliver skolet i at spørge ind til de her ting. Blandt andet er sex et følsomt emne, som sygeplejersker godt kan have en tendens til at vige lidt uden om. Vi snakker gerne om kost, rygning og motion, men sex, det får vi måske ikke snakket så meget med vores patienter om,” siger hun.

Susanne Malmstrøm tilføjer, at det selvfølgelig er afgørende, at man som sygeplejerske sørger for at lægge en føler ud og sikrer sig, at det er okay at spørge ind til nogle af de mere følsomme gener og symptomer, der kan opstå i kølvandet på overgangsalderen. Der kan dog være mange måder at gå til emnet på, mener begge kvinder. (Læs også: Sommer C. Husk patienternes seksualitet. Fag&Forskning 2020;(1).)

”Der er en del sygeplejersker, der nu laver celleskrab, som jo virkelig er en oplagt anledning til at få en god snak om overgangsalder, tørre slimhinder eller sexlivet. Det kan også være i forbindelse med en blodtryksmåling, hvor en kvindelig patient nævner, at hun i øvrigt også får mange hedeture eller bløder ofte,” siger Lotte Hvas. 

”Sygeplejersker kan møde kvinder i overgangsalderen næsten alle steder i sundhedsvæsnet, og vejene ind til den gode samtale er mange – for selvom overgangsalderen ikke er en sygdom, så er den stadig værd at snakke om.”