Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Overgangsalderen er mere end biologi

Overgangsalderen er en livsfase, som alle kvinder går igennem, men den er behæftet med sejlivede myter, kulturelle tabuer og et skrækindjagende ry. Nogle kvinder har dog brug for mere viden om overgangsalder, hvis den ikke skal forringe deres livskvalitet.

Fag & Forskning 2022 nr. 1, s. 14-16

Af:

Helle Lindberg, journalist

ff1-2022_trialog_oploeft_1
Title

Trialogen bliver til som et interview mellem tre parter. På den ene side en førende ekspert inden for et fagligt område. På den anden side journalisten og en sygeplejerske, der arbejder inden for feltet. Journalisten og sygeplejersken interviewer i fællesskab forskeren med det mål at formidle den nyeste viden, som har relevans for den kliniske sygepleje.

Hvad er overgangsalderen?
  • Overgangsalderen, også kaldet klimakteriet eller perimenopausen, dækker over perioden omkring sidste menstruationsblødning. Den starter typisk nogle år før den sidste menstruation – menopausen. Overgangsalderen er altså årene op til en kvindes sidste menstruation og de første 12 måneder efter sidste blødning.
  • Den naturlige overgangsalder indtræffer som regel i 45-55-årsalderen, men hos nogle kvinder kan den starte tidligere, og ved andre kommer den først senere. Den varer typisk mellem to og syv år, men overgangsalderens varighed kan variere. Gennemsnitsalderen for den sidste menstruationsblødning er cirka 51 år hos danske kvinder.
  • Overgangsalderen indtræffer, når den fertile periode i en kvindes liv nærmer sig sin afslutning, og æggestokkene naturligt begynder at producere færre af de kvindelige kønshormoner: østrogen og progesteron. 
  • Nogle kvinder kan komme i en såkaldt ”kunstig overgangsalder”, f.eks. ved medicinsk behandling af lidelsen endometriose eller ved kirurgisk fjernelse af æggestokkene. Enkelte kvinder kan også opleve at komme naturligt i overgangsalderen tidligere end normalt, f.eks. på grund af kromosomforandringer eller genetiske forhold. 
  • Når en kvinde kommer i overgangsalderen før 45-årsalderen, betegnes det som ”for tidlig overgangsalder”.

(Kilde: 4,14)

Alle kvinder kommer i overgangsalderen, men mange kvinder ved ikke nok om dens symptomer, gener, årsager, følgevirkninger, eller hvad overgangsalderen egentlig er for en størrelse.

Det kan Susanne Malmstrøm bekræfte. Hun er konsultationssygeplejerske i almen praksis og oplever jævnligt, at hendes kvindelige patienter ikke er vidende om overgangsalderen.

Hun nævner et eksempel med en lidt ældre kvinde, som kom ind for at få målt sin blodprocent:

”Den var meget lav, og hun var så træt, så træt. Hun fortalte, at hun blødte meget. Jeg spurgte hende, om hun var i overgangsalderen. Det mente hun måske, at hun var, men det var der ikke rigtig nogen, som nogensinde havde talt med hende om – kunne blødningerne mon have noget med dét at gøre, spurgte hun? Hendes menstruationer var meget kraftige og uregelmæssige, men hun havde ikke selv koblet det til overgangsalderen. Jeg sørgede straks for at få bestilt tid til hende, så hun kunne blive undersøgt,” siger Susanne Malmstrøm.

Frygtet og berygtet livsfase

Hendes eksempel er ikke en enlig svale. Overgangsalderen er nemlig en frygtet og berygtet livsfase, som en del kvinder næsten kun tør hviske om, og hvor der i lang tid har været brug for udbredelse af mere viden.

Det fortæller Lotte Hvas, speciallæge i almen medicin, dr.med. Hun har i flere årtier forsket i kvinders oplevelser i overgangsalderen.

Med baggrund i sine forskningsresultater har hun skrevet bogen 'Overgangsalderen – bedre end sit rygte’, en fagligt funderet bog til kvinder (1).

”Overgangsalderen markerer afslutningen på den fertile periode i en kvindes liv. Hun kan ikke længere få børn, hun holder op med at få menstruation, og kroppen forandrer sig. Men overgangsalderen er mere end biologi. Oveni kommer hele den eksistentielle og kulturelle forståelse, som fylder rigtig meget hos mange – hos nogle mere end de fysiologiske symptomer (11). Myten om overgangsalderen bygger den op til at være noget forfærdeligt slemt, der gør alle kvinder usynlige, syge, grå, triste, hormonelle og ustabile,” siger Lotte Hvas.

Svær at tale om

Overgangsalderens skrækindjagende ry er ifølge forskeren overdrevet. Hun fortæller, at et stort antal kvinder trives fint i overgangsalderen, og at danske kvinder genrelt har det godt, selv om nogle kan slås med mange symptomer.

Flere kvinder kan også fortælle om glæden ved at slippe for menstruationer og tilhørende hovedpine og humørsvingninger. 

Som tommelfingerregel oplever 33 pct. kun få eller ingen gener. 33 pct. oplever symptomer i varierende grad, og de sidste 33 pct. oplever gener, der er meget udtalte, og som forringer livskvaliteten (2).

Men mange kvinder er usikre på, hvor de kan gå hen med deres spørgsmål om overgangsalderen. For når den ikke er en sygdom, er det ikke oplagt at gå til lægen. Det kan også være vanskeligt at søge råd og viden, når det er noget, vi helst lægger låg på.

”Kvinder forholder sig til kroppen hele tiden, og alligevel er overgangsalder ikke noget, vi taler højt om. Men tabuerne er heldigvis ved at blive brudt, og flere og flere kvinder – også kendte – er begyndt at tale om overgangsalderen. Selv Michelle Obama har fortalt om sine hedeture, og at hun havde brug for hormonbehandling, fordi det blev umuligt for hende at stå dér som førstedame og storsvedende vinke fra flyveren med skjolder under armene,” siger Lotte Hvas. 

”Det virker forskrækkende på nogle kvinder, at de pludselig oplever ikke længere at kunne genkende deres krop, fordi den opfører sig anderledes, end den plejer. Det kan gøre kvinder usikre, når overgangsalderen samtidig er behæftet med myter og tabuer, så den bliver svær at tale om. Men kvinder har brug for viden om, hvad der sker i kroppen i overgangsalderen, og hvad de kan gøre ved det – med eller uden behandling.”

Kvinderne skal mødes i øjenhøjde

Susanne Malmstrøm har som sygeplejerske været på kursus, som handlede om overgangsalderen, og har privat også selv været igennem det berygtede klimakterie. Hun nikker genkendende til, at generne kan fylde i hverdagen, men samtidig være vanskelige at tale højt om:

”For mig var det uregelmæssige og kraftige blødninger, som virkelig gjorde det svært f.eks. at være på arbejde. Det var jo ikke ligefrem nemt hele tiden at stikke ud på toilettet med et bind eller en Tampax – men jeg tænkte, at sådan var det nok bare at være i overgangsalderen,” siger hun og fastslår:

”Derfor er det vigtigt, at kvinder i overgangsalderen bliver mødt i øjenhøjde i sundhedsvæsnet, for den opleves individuelt fra kvinde til kvinde.”