"Det skal gøre ondt"

”Gå ture – pres dig selv: ’Det skal gøre ondt, før det bliver godt’ – brug skridttæller.”

Sådan lyder det første af fem råd til patienter med åreforkalkning i benene – claudicatio intermittens – når de kommer til patientsamtale med en sygeplejerske. 

”Det kan godt være, at vi har ambitioner om, at vores patienter med claudicatio intermittens skal blive mere fysisk aktive og begynde at spise sundere. Men faktum er, at det formår de fleste bare ikke,” siger Maj Siercke, sygeplejerske, ph.d. og master i sundhedspædagogik samt cand. mag i læring og forandringsprocesser.

Derfor har hun på baggrund af resultaterne af sin ph.d.-afhandling (se fakta om lodtrækningsstudie) udviklet fem råd til patienter med åreforkalkning i benene. Hensigten er, at de karkirurgiske sygeplejersker kan bruge rådene som udgangspunkt ved en patientsamtale. 

”Ideen er at hjælpe patienterne til varige ændringer, som er til at overskue og nemme at implementere i hverdagen. Og hvor flest mulige patienter får glæde af det,” siger Maj Siercke. 

Og her kommer det ind – det med "at presse sig selv”. 

Ifølge Maj Siercke er det gammel viden, at vi kan behandle claudicatio intermittens med motion. Alligevel er det et kendt problem, at det er svært at få patientgruppen med åreforkalkning i benene til at træne, fordi de får smerter i benene, når de går. 

”Det ligger i vores natur, at når noget gør ondt, stopper vi op og sætter os til at hvile. Men ved gentagne gange at gå over smertegrænsen, vil der over tid bl.a. dannes kollateraler (omkørsler, red.) i benene. Som patient med åreforkalkning i benene skal du vide, at det ikke er farligt, når det begynder at gøre ondt. Faktisk skal du forsøge at presse dig selv, og det er en kæmpe mental ting at sætte sig ind,” forklarer Maj Siercke.

Skridttæller motiverer

De fem råd er udviklet på baggrund af to fokusgruppeinterviews med i alt 10 deltagere og 43 individuelle evalueringer hos patienter med åreforkalkning i benene. De havde alle gennemgået et 12-ugers rehabiliteringsforløb i et randomiseret studie (se fakta). 

Her blev deltagerne bl.a. spurgt om, hvad der havde betydning for, om de lykkedes eller ikke lykkedes med at blive mere fysisk aktive. 

”Meldingen fra deltagerne var, at viden om sygdommen og hvordan de skulle træne, var afgørende. Flere fortalte også, at de ofte ikke kom ud at gå, når det var dårligt vejr. Derfor udviklede vi råd nummer to, der handler om at lave hjemmetræning ved at koble træningen op på nogle rutiner – f.eks. når der er tv-reklamer,” forklarer Maj Siercke. 

Det tredje af rådene handler om, at blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin er vigtigt at tage, fordi det forebygger blodpropper i hele kroppen og øger gangdistancen. 

”Det er vigtigt viden, fordi mange ikke er opmærksomme på at tage deres medicin. Og fordi åreforkalkning i benene er et udtryk for, at der er åreforkalkning i hele kroppen,” siger Maj Siercke.

Nødder er populære

Råd nummer fire handler om dagligt at spise seks mandler, seks hasselnødder og seks halve valnødder, fordi nødder forebygger åreforkalkning ved at sænke kolesteroltallet. Rådet er inspireret af lodtrækningsstudiet, hvor deltagerne blev vejledt af en diætist, og hvor deres kostændringer blev registreret ved hjælp af et såkaldt ’Hjertekostskema’. 

I studiet blev det tydeligt, at diætistens råd om dagligt at indtage nødder var brugbart. 

”Deltagerne tog i den grad rådet om nødder til sig. Gennemsnitligt spiste de også mere fisk, mere groft og mere grønt, men langt flest deltagere lykkedes med rådet om nødder. Min tolkning er, at nødder er en god snack, der er let at implementere, fordi den ikke kræver store ændringer i de daglige madvaner,” siger Maj Siercke. 

Med inspiration i nødderne, og at ændringer skal være lette at implementere, kom et femte råd til. Nemlig at spise havregryn, der også virker kolesterolsænkende pga. et højt indhold af fuldkorn og dermed kostfibre.

”Rigtig mange har et godt forhold til havregryn og har spist det tidligere i deres liv. En skål havregryn eller havregrød om morgenen kræver ikke, at du laver ret meget om på dine madvaner. Hvis du f.eks. skifter en hvid bolle ud med havregryn til morgenmad, er du nået langt,” siger Maj Siercke. 

Chokolade som tilvalg

Og så er der det med kaffen og den mørke chokolade, som også er en del af det femte råd. Ifølge Maj Siercke kan det nemlig være lettere at ændre sine madvaner i en sundere retning ved at blive præsenteret for nogle bedre alternativer til usunde snacks.

”Det er godt at have nogle tilvalg. Studier har vist, at mørk chokolade sænker blodtrykket. Hvis mørk chokolade kan træde i stedet for en pose chips eller vingummi, har det en positiv effekt på helbredet. Ligesådan med kaffe. Her har et studie vist, at hvis du drikker kaffe – svarende til koffeinindholdet i seks kopper inden en gåtur – kan du gå en længere distance før claudicatio-smerterne indtræder,” forklarer hun.

Skridttæller motiverer

I lodtrækningsstudiet fik hver deltager også en skridttæller udleveret. Den viste sig at være vigtig for deres motivation. 

”Skridttælleren motiverende til et højere aktivitetsniveau. De fleste brugte stadigvæk skridttælleren efter et år, og derfor indgår den i de fem råd,” fortæller Maj Siercke. 

I alt får 100 patienter på Rigshospitalet udleveret en skridttæller sammen med de fem gode råd. De 100 patienter bliver fulgt op efter seks måneder, hvor de skal evaluere hvordan det er gået. 

Læs også: "Rart at vide, hvad man må"