Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

"Det er vigtigt for mig at være her ved mine børn"

Neonatal II. Hver morgen kommer Casper Rix på neonatalafdelingen på Kolding Sygehus for at give sonde, skifte ble og modtage informationer om sine to døtre.

Fag & Forskning 2018 nr. 3, s. 16-17

Af:

Laura Elisabeth Lind, journalist

ff3-2018_np_neonatal_praksis

"Er det her blandet op med Movicol?" spørger Casper, mens han med erfaren hånd suger 50 ml modermælk op fra et lille bæger og giver det i Kammas sonde. Fra vuggen kommer der nu små tilfredse knirkelyde, som indimellem bliver afbrudt af bip fra overvågningssystemet, der måler Kamma og Marthas puls og iltmætning over vuggen. De to tvillinger er nemlig født for tidligt.

Uge 31. 1.430 og 1.215 g.

Det er nu snart seks uger siden, og hver morgen kommer Casper for at være sammen med pigerne og deres mor, Julie Rix, og tager først afsted igen om eftermiddagen for at hente pigernes storebror fra SFO.

Mange flere fædre på afdelingen

På stuen er der en seng til forældrene og en stor ergonomisk designet stol til far. Stue 2 og de andre stuer er nemlig del af en farvenlig neonatalafdeling, hvor personalet opfordrer far til at deltage i børnepasningen. Casper har da også haft adskillige timers hud mod hud-kontakt med sine piger, givet flere hundrede sprøjter modermælk i deres sonde, og han deltager i vigtige samtaler med overlægen og daglige snakke med sygeplejerskerne.

Fars rolle er blevet vigtig

"Det er vigtigt for mig at være her ved mine børn. For det er en særlig periode i deres liv at tænke tilbage på," siger Casper og løfter Kamma over i stolen, hvor hun skal have næste omgang mælk.

Ifølge sygeplejerske Helle Renbo Olsen ser personalet nu mange flere fædre på afdelingen. Og det hænger bl.a. sammen med, at fædrene nu kan få hjælp af en fast socialrådgiver på gangen til at få betalt fri fra arbejde. Og så er det blevet gratis for far at overnatte.

Hun har som projektsygeplejerske været med til at booste den farvenlige afdeling og har lige lagt vejen ind forbi stue 2, hvor hun er i fuld gang med at vejlede forældrene.

"Det er rigtig godt, at mor og far nu er mere sammen om det hele. Generelt opfordrer vi nu far til at være meget inde over børnepasningen. De får en tilknytning til barnet helt fra start, hvor de ofte ligger hud mod hud med deres barn, mens mor måske bliver syet efter fødslen. Jeg tror, at den tilknytning giver andre valg og prioriteter til fordel for barnet senere i forløbet," siger hun, mens hun retter lidt på Kammas sonde.

Lettelse, at far er til stede

Selvom en ny ph.d. viser, at fædre på en farvenlig neonatalafdeling er en anelse mere stressede end fædre på normale neonatalafdelinger, så kan Casper ikke helt genkende det billede:

"Jeg kan godt forstå, at mange synes, det er stressende. For der er mange ting at forholde sig til hele tiden. Men jeg tror, det ville være mere stressende, hvis jeg ikke var her. Alt personale har taget imod os begge med åbne arme, og jeg har været lige så meget inde over pigerne, som Julie har. Jeg får også samme informationer. Det er rart, at du ikke skal give de informationer videre til mig," siger Casper og kigger over på Julie, som er i gang med ammetræning af Martha og nu skal til at forberede hendes sonde.

Jeg skal vide, børnene har det godt

Julie er enig:

"Det er en kæmpe lettelse for mig, at du er her. For jeg har hele tiden dig at læne mig op ad og vende oplevelser og informationer med. 80 pct. af de informationer, vi får, er jeg fuldstændig ligeglad med. Jeg skal bare vide, at de har det godt. Men du er mere detaljeorienteret," siger Julie og retter lidt på optiflow-slangen, der fører lidt ilt ind gennem Marthas små næsebor.

Storebror Konrad er lige begyndt i skole. Han har ønsket at sove hjemme, selvom det faktisk er en del af den farvenlige pakke, at familien også kan overnatte sammen på afdelingen. Han besøger tit pigerne og har været med til det første bad og har også givet pigerne sonde. Men med stop i børnehave og start i SFO og skole har Julie og Casper også fundet, at det var godt at bevare lidt normalitet i Konrads hverdag.

Personalet identificerede initiativerne

I starten var der modstand at spore blandt personalet, som hellere ville arbejde med en familievenlig tilgang. De mente derfor ikke, at der skulle gøres forskel på mor og far. Men eftersom personalet selv var med til at identificere de farvenlige initiativer, tog de ejerskab over projektet, og med far mere på banen blev afdelingen samtidig mere familievenlig:

"Nu planlægger vi dagen efter, hvornår far er der. Hvis han først kommer om aftenen, og det f.eks. er tid til, at barnet skal fra kuvøse til vugge, så gør vi vuggen klar om dagen, så far kan være med til den overflytning om aftenen. Det behøver ikke ske om dagen," siger Helle Renbo Olsen.

Hun tjekker sonden igen og bliver enig med Casper om at lægge Kamma tilbage i vuggen. Men der går ikke lang tid, før han må have hende op igen. Movicolen virker. En ble skal i hvert fald skiftes.

Og efter en tur på puslebordet lægger Casper en nyskiftet Kamma i vuggen og gør sig så klar til at give hende den sidste mælk.

Hver 3. time får hun fem og en halv sprøjte modermælk, 25-27,5 ml. Det gør Martha også.

"Det er virkelig et fuldtidsarbejde det her," siger Casper grinende til Kamma.