Fag & Forskning
"Det går bedre med spisningen. Men barnets mor har det altså rigtig skidt ... "
Neurorehabiliterende sygepleje II. Forståelsesrammen giver sygeplejerskerne de ord og den støtte, der kan få de sygeplejefaglige kompetencer mere i centrum i teamarbejdet omkring den enkelte patient.
Fag & Forskning 2018 nr. 3, s. 12-13
Af:
Kurt Balle Jensen, journalist
"Jeg synes, vi skal intensivere spisetræningen," siger sygeplejerske Lærke Wahlgreen.
Der er teammøde på Børne- og Ungeafsnittet på Hammel Neurocenter. En patient skal drøftes, og alle omkring netop denne patient er til stede; kolleger fra forskellige faggrupper .
På bordet foran Lærke ligger et stykke papir med en figur og forskellige nøgleord. Lærke skæver af og til ned til det, mens hun snakker.
"Og så skal vi tage endnu bedre hånd om moren. Hun har det altså rigtig skidt," siger sygeplejersken.
"Forståelsesramme sætter ord på sygeplejerskens rolle"
Læge, fysio- og ergoterapeut lytter og kommenterer det, hun siger. Sygeplejersken kommer frem med observationer og fortæller om interventioner. Hun sætter det i relief til rehabiliteringsplanen og strategien.
På papiret foran hende står der "Forståelsesramme for neurorehabiliterende sygepleje." Og denne ramme hjælper Lærke Wahlgren til at få ord på det, hun som sygeplejerske har at byde ind med i drøftelsen af patientens tilstand og rehabilitering.
Forståelsesrammen er en støtte
"Jeg kan støtte mig til forståelsesrammen. Den sikrer, at jeg kommer rundt om patienten og får sagt det, jeg gerne vil," siger Lærke Wahlgren. Hun har lige fortalt os om den typiske situation fra et teammøde, for vi vil høre, hvordan hun kan bruge den forståelsesramme, der nu er ved at blive implementeret på Hammel Neurocenter.
Lærke Wahlgren har været på neurocentret i otte år, alle årene på børneafdelingen. For hende er det vigtigt at kunne gå i dybden, så hun kan påvirke og være en vigtig del af teamet. Her er forståelsesrammen et stykke værktøj, som også bruges i sygeplejerskernes jævnlige patientgennemgang.
"Så har vi forståelsesrammens figur projekteret op på væggen, så vi kan bruge den til at gå frem efter. Her har vi hver især ansvar for en patient og sætter vedkommende "ind i figuren". Ud fra det fortæller vi om de forskellige fysiske udfordringer, den følelsesmæssige tilstand, døgnrytme osv. I en travl hverdag kan der være fare for, at gennemgangen bliver overfladisk, men det forhindrer forståelsesrammen. Faktisk kan den også bruges i forbindelse med de pårørende," siger Lærke Wahlgreen.
Hun er af afdelingssygeplejerske Beth Selmer blevet udnævnt til at være den ene af to nøglepersoner, og udover fællesundervisning i forståelsesrammen har hun fået timer til yderligere selvstudium. Hun er dermed klædt på til sammen med den specialeansvarlige sygeplejerske Mette Jul at inspirere kollegerne til at bruge forståelsesrammen i hverdagen.
"Når jeg deltager i teammødet, ved jeg, at jeg har min faglighed og mine kolleger bag mig i det, jeg siger, fordi vi har brugt forståelsesrammen i patientgennemgangen. Jeg er dermed mere sikker og kan byde ind med min faglige vurdering. Jeg står stærkere i kraft af forståelsesrammen," siger Lærke Wahlgreen.
Og det er netop formålet: At give en fælles ramme for den neurorehabiliterende sygepleje, der kan komme patienter og pårørende til gode, fordi sygeplejerskerne med deres kompetencer får en mere tydelig rolle i teamet og dermed i arbejdet omkring den enkelte patient.
Funktioner rækker ud over sygeplejen
Lone Jensen er afdelingssygeplejerske på neurocentrets Klinik for Tidlig Neurorehabilitering, og hun har været en del af den primære arbejdsgruppe. For hende er det vigtigt, at implementering af forståelsesrammen gør det nemmere for sygeplejerskerne at tage de rigtige roller i teamarbejdet:
"I teamet lægger vi en fælles strategi for patienten. Vi bliver enige om, hvordan vi skal arbejde, men der er så mange forskellige pædagogiske roller i dette arbejde. Det kan være forskelligt fra patient til patient, hvem der spiller hvilken rolle. Patienten vælger jo også, hvem han eller hun har den bedste relation til," siger Lone Jensen.
Dermed behøver forståelsesrammen ikke være forbeholdt sygeplejerskerne. I rammens afsnit om roller og funktioner tales der om fire funktioner: Den bevarende skal beskytte fysiske funktioner og forebygge komplikationer. Den fortolkende skal hjælpe patienten til at forstå sin tilstand og kroppens signaler. Den trøstende skal støtte patienter og pårørende i håb, sorg og tab. Og den integrerende funktion skal hjælpe patienten til at integrere tilstanden og dens konsekvenser i hverdagslivet, genvinde funktion eller udforme et værdigt liv på ændrede vilkår.
Dynamisk ramme skal videreudvikles
"Vi har tidligere oplevet det som svært at oversætte for nye kolleger, hvad neurorehabiliterende sygepleje betyder og indebærer. Man er til stede på en helt anden måde end ved andre former for sygepleje, men vi har ikke rigtig haft ordene for det. Det får vi nu," siger Lone Jensen.
Først er alle afdelingssygeplejersker og specialeansvarlige blevet undervist, og siden kom turen til det øvrige sygeplejepersonale. For at sikre implementeringen er der desuden udnævnt nøglepersoner, som skal bringe forståelsesrammen ud i alle dele af organisationen. I løbet af 2019 stiles der mod, at alt sygeplejefagligt personale på neurocentret anvender forståelsesrammen for neurorehabiliterende sygepleje til at analysere, prioritere og udøve klinisk sygepleje samt klinisk lederskab.
"Det er en proces, der er sat i gang. Vi har mange diskussioner bag os, og der vil fremover være diskussioner, for forståelsesrammen er dynamisk og skal videreudvikles. Vi skal være gode til at italesætte det, der er vores opgave i de mere bløde processer i rehabiliteringen, og udfordringen er selvfølgelig at gøre dette til en proces, der fortsætter. Ledelsen har været sparringspartner og dybt involveret i udviklingen af denne forståelsesramme. Jeg tror, alle hele vejen gennem organisationen brænder for det her," siger Lone Jensen.