Hullerne i osten

Karen er 88 år og er blevet markant svækket gennem de sidste to år. Hun har en datter, og det er hende, der udgør netværket og dermed liv, humor og glæde. Hende, som skal bringe nyt, synge eller læse, køre en tur, vise billeder fra ferien.

Hjemmeplejen kommer hos Karen, det vil konkret sige mange forskellige ansigter og mange variationer over temaet pleje. Karen er træt, men ikke for træt til at bemærke, at nogle hjælpere ikke vrider karkluden op, men lader den sejle i vasken, at andre sniger sig ind uden at hilse på hende, og at medicinen er et evindeligt problem.

Nogen skal registrere, at der mangler præparater, nogen skal sørge for, at recepterne er i orden, nogen skal hente medicinen, nogen skal bringe den derhen, hvor den samlede dispensering foregår, og nogen skal sørge for, at medicinen igen ender hjemme hos Karen, og hjælpe hende med at tage den rigtige medicin på det rigtige tidspunkt. Fejlkilderne er uendelige.

Hullerne i osten, dem er Karen god til at finde. Sundhedspersonalet, som skal hjælpe hende, er både dumme, dovne og uduelige. Og sikkert godt trætte af Karen. Hvad stiller man op?

Min afdøde ven Harald fortalte mig engang, at hans mål i livet var at stræbe efter kvalitet. I musik, relationer, bøger, og hvad der i øvrigt interesserede ham.

Det credo eller grundlag findes også i sundhedssektoren. Der tales om kvalitet, kvalitetssikring, kvalitetsstyring, kvalitetskontrol. Men uden en nogenlunde præcis forestilling om, hvad kvalitet er, og hvordan kvalitet skal måles, er ordene uden indhold. De rummer en luftig idealforestilling, som ikke gør livet lettere for Karen.

Karen og kvalitet er modsætninger. De sygeplejersker, som en gang imellem stikker næsen indenfor hos hende, ved formentlig, om de leverer kvalitet, de har bare glemt at arbejde med begrebet og oplever derfor ikke, hvor interessant det er at udvikle den.

Det kræver ledelse, systematik og data at få kvalitetsarbejde indført i praksis, ikke kun til højtiderne, men i hverdagen. Og det sker.

Uanset om rammen er Fagdag på Aarhus Universitetshospital, sygeplejesymposium på Aalborg Universitetshospital eller andre store faglige arrangementer, pibler ønsket om kvalitet ud af kittellommerne og udmønter sig i projekter, hvis mål det er at hjælpe patienterne på et vidensbaseret grundlag.

Forskning, udviklings- eller kvalitetsarbejde formidlet uden stribevis af luftige gummiord som facilitere, opmærksomhedspunkter eller relationskompetencer, men derimod i en blanding af fagsprog og erfaringssprog der fungerer. Gummiordene virker på mig som et værdigt alternativ til sovepiller, når de står i kø.

Hvordan kan borgeren Karens hverdagsliv blive bedre, hullerne i osten blive mindre? Karen skal opmuntres til at se hele osten, dvs. se på det, der fungerer fint. Det, som er godt og nyttigt. Det, hun kan og er.

Sygeplejerskerne, hvad skal de?

Epilog

Karen fik behov for et midlertidigt ophold på et plejehjem for at komme til kræfter efter et fald. Visitator undrede sig, da hun mødte hende. Ikke nogen steder i den omfattende dokumentation havde hun læst, at Karen knap kunne rejse sig eller gå.

Vi ønsker kvalitet, men er ikke nødvendigvis enige om, hvad det er.