"Nå, nu fik jeg da Fru Hansen op at gå fire gange i dag"

Gynækologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital huser bl.a. patienter opereret for kræft i æggestokkene. På gangen står en nyindkøbt rollator og en såkaldt prædikestol. Der hænger kunst på væggene, og der er gjort meget for at skabe en atmosfære, hvor patienterne motiveres til at forlade sengen. Hele kulturen er ændret med øget fokus på hurtig postoperativ mobilisering.

Forandringens vinde begyndte at blæse, da sygeplejerskerne Stine Bjørn og Birgitte Monrad Larsen sammen med sygeplejerske med særlig funktion Karen Eck og sosu-assistent Ulla Thomsen nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle se på både årsager og muligheder.

"Vi har jo sendt data ind til databasen DGCD Nursing for hver enkelt patient, hvor mange timer hun var ude af sengen hver dag efter operationen. Ud fra det kunne vi se, at vi lå på 45 pct., hvor målet er 60 pct. for mobilisering inden for de to første dage efter operationen. Det var ikke tilfredsstillende, og det mente ledelsen heller ikke, så vi fik ressourcer til at arbejde med emnet og til at indkøbe udstyr," fortæller Stine Bjørn.

At få patienten hurtigt op efter operation er ikke så enkelt, og mobilisering kan i første omgang være at få patienten op at sidde på sengekanten og måske gøre nogle øvelser.

"Udfordringen var, at mange følte sig svimmel, havde kvalme og fik blodtryksfald. Som sygeplejerske kunne man være bange for, at patienten besvimede, og så er det jo nærliggende at lade hende ligge i sengen for at undgå kritiske situationer," siger Birgitte Monrad Larsen.

Men det går ikke, og arbejdsgruppen tog kontakt til en fysioterapeut for at finde ud af, hvor meget de måtte "presse" patienter, der er blevet opereret i maven og har et sår, der skal læges. Samtidig skulle der ses på, hvordan svimmelhed på grund af lavt blodtryk kunne formindskes. Også Opvågning blev inddraget, for måske kan patienten allerede dér komme op og sidde med hovedgærdet løftet og lave nogle øvelser med armene op over hovedet.

"Det kan give bedre blodcirkulation, så patienten ikke får så meget kvalme af at blive kørt op til os. Vi arbejdede desuden med, hvordan patienten bedst kan komme ud af sengen uden at belaste mavemusklerne eller såret. Det er vigtigt at bruge de rigtige muskler, og det er i virkeligheden en simpel måde, som gør, at patienterne også selv kan komme ud af sengen," siger Stine Bjørn.

Ændret medicinblanding

Et af problemerne med hurtig mobilisering efter operationen var, at epiduralkateteret nok dæmpede smerterne, men også gjorde, at benene kunne opleves som følelsesløse. Lavt blodtryk og dermed svimmelhed var sammen med kvalme og utilpashed yderligere bivirkninger.

"Her inddrog vi anæstesilægerne og kirurgerne, og de blev hermed opmærksomme på et problem, de ikke hidtil havde været opmærksomme på. Deres indbyrdes arbejde med emnet førte til, at der blev ændret på medicinblandingen og den måde, den gives på. I dag oplever vi sjældent blodtryksfald, der i samme grad som tidligere modvirker mobilisering. Epiduralkateteret ligger bedre, og patienterne har færre motoriske bivirkninger. Det forbedrer muligheden for mobilisering," fortæller Birgitte Monrad Larsen.

Samarbejdet på tværs af afdelingerne førte til, at patienternes smertebehandling ikke mere blokerer for hurtig mobilisering. Herudover blev der taget fat på motiveringen og samarbejdet med pårørende.

"Vi gør i dag meget ud af at informere både patienten og de pårørende om, hvorfor det er vigtigt med hurtig mobilisering. At få gang i muskler og bevægelse kan betyde, at maven hurtigere kommer i orden, hvor alternativet kan være, at den helt går i stå. Vi fortæller om mulige komplikationer, hvis vi blot lader patienten ligge, og det motiverer de pårørende til at medvirke," fortæller de to sygeplejersker.

De pårørende kan dermed gå fra at ville lade patienten ligge og hvile sig til at hanke op i hende, så de kan gå ned til opholdsstuen sammen. Men det skal også være en opholdsstue, det er hyggeligt at gå ned til. Sygeplejerskerne sørgede for friske ugeblade i stedet for månedgamle blade, mere kunst og hygge, en strikkekurv og strikkeopgaver i form af små strikkede blæksprutter til for tidligt fødte børn på neonatalafdelingen. Der kom også indbydende stole på stuerne, så patienten fik mere lyst til at stå op og sætte sig i den, fremfor at ligge i sengen.

Den vigtige kost

Kosten var endnu et emne. Med proteinholdig mad kombineret med bevægelse kan muskulaturen øges, og det kan virke positivt ind på mobiliteten og er også vigtigt, hvis patienten efterfølgende skal have kemobehandlinger.

"Derfor har vi sørget for, at der er et stort udvalg af proteindrikke samt kærnemælk, æg, ostehapser osv.," siger sygeplejerskerne, som i arbejdsgruppen har vendt hver en sten for at finde måder, der kan løfte indsatsen for hurtig postoperativ mobilitet. På tirsdagsmøder og personalemøder er kolleger blevet motiveret, og alle er nu med til at løfte opgaven. Resultat: Fra at ligge på 45 pct. og dermed væsentlig under målet er afdelingen nu oppe på 74 pct. og dermed langt over målet.

Det er der en stor tilfredshed i, fortæller Stine Bjørn og Birgitte Monrad Larsen. Som de siger:

"Det er dejligt at gå hjem efter en vagt og vide, at i dag fik jeg Fru Hansen op at gå fire gange … "

Læs også: "Guldgrube af data omsættes til viden"