Fra første samtale snakker vi om det, der er allervigtigst

Kvinder behandlet for gynækologisk kræft føler sig ofte alene med bekymringer om sygdommen og de fysiske, psykiske og sociale udfordringer, der kan følge af behandlingen, f.eks. mistet forplantningsevne, seksuelle forandringer eller træthed. Her har de klassiske kontrolbesøg vist sig ikke at hjælpe patienterne.

Derfor tilbyder Rigshospitalets gynækologiske klinik op til fire samtaler med en sygeplejerske, hvor patienten inden samtalen udfylder en række såkaldte refleksionsark, en slags spørgeark. Det hjælper sygeplejerske og patient til at tale om og løse problemet med det, der er vigtigst.

”Fra første samtale snakker vi om det, der er allervigtigst for patienten. Refleksionsarkene gør, at vi sætter pilen ind i midten af målskiven med det samme i stedet for at skulle kredse os ind på emnet,” forklarer klinisk forsker og sygeplejespecialist, ph.d., Mette Linnet Olesen.

Metoden kaldes Guidet Egen-Beslutning (GEB) og er oprindeligt udviklet til diabetespatienter, men Mette Linnet Olesen har i sin ph.d. tilpasset metoden til gynækologiske kræftpatienter. Efter et pilotstudie med 15 patienter testede hun metoden i et klinisk randomiseret interventionsstudie med 165 patienter.

”Vi målte på livskvalitet, og den fysiske livskvalitet var signifikant forbedret efter ni måneder hos de kvinder, som havde modtaget et individuelt antal samtaler med GEB. Fysisk livskvalitet favnede områder som træthed, søvnforstyrrelser, smerter og fertilitet, så det var et meget relevant effektmål, siger hun.

Kvinderne var alene med problemerne

Samtalerne blev efterfølgende indført på Gynækologisk klinik på Rigshospitalet i 2016 til patienter, som har det særligt svært, men det hele startede tilbage i 2012, hvor der kom ny viden om, at kontrolpraksis for behandlede gynækologiske kræftpatienter ikke øgede patienternes overlevelse. 

Læs også: Jeg havde ikke lyst til at være ked af det

Det var Mette Linnet Olesens øverste ledelse, som foreslog forskningsprojektet, og med opbakning fra læger og oversygeplejersken på Gynækologisk klinik gik Mette Linnet Olesen derfor i gang med at undersøge, hvordan patienterne oplevede kontrolforløbet. Først læste hun litteraturen igennem og interviewede seks kvinder.

”Kvinderne viste sig at være meget alene med deres udfordringer efter sygdommen og oplevede, at afdelingen ikke havde tid til at tage sig ordentligt af det. I nogle tilfælde ville kvinden heller ikke belaste de pårørende ved at snakke om det.”

”Kvinderne var bekymrede for, at sygdommen skulle vende tilbage og manglede viden om, hvilke symptomer de selv kunne holde øje med. De havde mangeartede udfordringer: Nogle havde mistet evnen til at få børn, andre var pludselig kommet i overgangsalderen, og under de korte kontrolbesøg var det svært at snakke om psykosociale eller seksuelle udfordringer,” forklarer Mette Linnet Olesen. 

Prøvede af, indtil det fungerede

I afdelingen blev man enige om, at der var brug for at udvikle og teste en personcentreret tilgang. 

”Valget faldt på GEB, fordi det på en systematisk og effektiv måde kan finde frem til patienternes individuelle problemstillinger og understøtter en fælles problemløsningsproces,” fortæller Mette Linnet Olesen.

Metoden var oprindeligt udviklet til diabetes af Vibeke Zoffmann, professor og forskningsleder ved Juliane Marie Centeret på Rigshospitalet. For at gøre metoden brugbar til gynækologiske kræftpatienter lavede Mette Linnet Olesen derfor først et pilotstudie med 15 gynækologiske kræftpatienter.

”Her handlede det om at justere refleksionsarkene, så de gav mening for kvinderne. At prøve arkene af, ændre ord og udvikle nye ark indtil det fungerede,” siger hun. 

For at teste, om alle patienter i interventionsstudiet blev udsat for samme behandling, udviklede Mette Linnet Olesen også et nøjagtighedsværktøj, ”fidelity tool”, der viser, om sygeplejersken i samtalerne bruger metoden rigtigt. I dag bruger sygeplejerskerne værktøjet til at kvalitetssikre GEB-samtalerne. 

Støtte fra ledelsen var uvurderlig

Den lokale ledelse og Juliane Marie Centeret på Rigshospitalet har undervejs været en stor støtte for Mette Linnet Olesen:

”De har været med til fra første færd at sikre, at det hele har kunnet lade sig gøre i praksis. Den støtte, jeg har fået fra dem, har været uvurderlig i forhold til mit arbejde, fordi de har kunnet se værdien af problemstillingen hele vejen.”