I modstrid med intentionen i patienttilgang

Introduktion: Lad det være sagt med det samme, forfatterne har gennemført et meget interessant studie, som alle kan blive inspireret af at læse. Der foreligger mange bud på antagelser om tilgang af pleje og behandling, det være sig en evidensbaseret praksis, patientcentreret praksis eller som her en praksis, der er baseret på recovery.

Med recovery tænkes i denne sammenhæng på en praksis, der integrerer en patients mål med livet, præferencer, valg og interesser i forhold til behandlings- og plejeplaner, overflytning eller udskrivelse. Disse områder er faktisk meget væsentlige, hvis der skal opnås et godt resultat af pleje- og behandlingsmæssige initiativer, men hvis intentionerne udelukkende kommer til udtryk i målsætning og ikke omsættes til handlinger i praksis, er det endnu en række hurraord. Derfor er det så inspirerende at læse en artikel, hvor sundhedsprofessionelle operationaliserer begrebet og undersøger, hvordan det forholder sig i en dansk kontekst.

Der er gennemført et etnografisk studie på to psykiatriske afdelinger, hvor det er undersøgt, hvordan samarbejde, involvering og patienters valg spiller en rolle ved beslutning om valg og planlægning af behandlings- og plejetiltag.

Metode: Undersøgelsen bygger på deltagerobservationer. Der blev udviklet en guide for observationer inspireret af ”The Recovery Assessment Scale”. Feltnoter blev foretaget og analyseret deduktivt og induktivt ved anvendelse af indholdsanalyse.

Resultater: Analysen viste, at interaktioner mellem sundhedsprofessionelle og patienter var karakteriseret af ”det virker som samarbejde” inden for ”begrænset forhandlede områder”. Det var de sundhedsprofessionelle, som havde overtaget og agerede på baggrund af krav eller påbud. Patienter måtte navigere i en hverdag præget af ”inkonsistent guidning” og blev mødt med ”kontrolleret og nedladende kommunikation”.

Diskussion: Disse fund er i modstrid med intentionen i en patienttilgang, der bygger på ”recovery”.

Undersøgelsen er interessant, fordi den peger på modsætningen mellem intention og aktuel adfærd. Det er en udfordring alle steder inden for sundhedsvæsnet, at der er gode intentioner, som ikke efterleves.

Konsekvenser for praksis: Forskellen mellem intention og aktuel adfærd kan tilskrives mange forhold, men udgangspunktet må være at identificere, hvad der foregår i dagligdagen og derefter foretage en analyse af, hvad der reelt kan gøres. I nogle situationer kan man blive overrasket over, hvor få tiltag der reelt skal til.

Preben Ulrich Pedersen, professor, ph.d., Center for Kliniske Retningslinjer, Klinisk Institut, Aalborg Universitet.