Refleksion over sygeplejeteori styrker fagidentitet

Med bekendtgørelsen som den juridiske ramme for sygeplejerskeuddannelsen (1) stilles der skarpt på at gøre landets sygeplejestuderende i stand til at ”kunne forvalte fagets egne teorier og omsætte dem i praksis”.

Men mange sygeplejestuderende føler sig udfordrede, når de skal relatere sygeplejeteorier til virkeligheden ude hos patienterne. Særligt de mere filosofiske sygeplejeteorier og andre sygeplejeteorier med et højt abstraktionsniveau kan være vanskelige for de studerende at se meningen med i deres kliniske arbejde.

Forskellige perspektiver på problematikken bliver ofte italesat af både studerende, sygeplejersker og undervisere på professionshøjskolerne i såvel den offentlige som i den fagpolitiske debat.

I sidstnævnte debat har den danske sygeplejerske Bente Martinsen Woythal markeret sig ved at argumentere for den naturlige tilstedeværelse af sygeplejeteorier i sygeplejens grunduddannelse (2). En påstand om, at ”sygeplejeteorier skal kunne bruges til noget”, vækker forundring hos Woythal, som i et modargument pointerer, at langtfra alle sygeplejeteorier skal kunne bruges konkret og handlingsanvisende i praksis, og at mange sygeplejeteorier har så højt et abstraktionsniveau, at de udelukkende kan anvendes til at reflektere over sygeplejen.

De sygeplejestuderendes perspektiv

Denne artikel beskriver en kvalitativ undersøgelse udarbejdet i forbindelse med et kandidatspeciale på kandidatuddannelsen i sygeplejevidenskab. Der blev arbejdet ud fra følgende problemformulering: ”Hvordan oplever sygeplejestuderende i 2018 anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde?”

I den forbindelse blev sygeplejeteori med udgangspunkt i Marit Kirkevolds teoretiske arbejde beskrevet som et overordnet begreb, der dækker både de meget abstrakte og filosofiske sygeplejeteorier og de mere konkrete modeller og begrebsmæssige strukturer (3). Denne beskrivelse blev valgt i ønsket om at undersøge de studerendes perspektiv på sygeplejeteorier generelt og dermed ikke begrænse dem til at fokusere på de filosofiske sygeplejeteorier på et højt abstraktionsniveau.

Metode
Til undersøgelsen blev valgt en hermeneutisk forståelsesramme funderet i Gadamers hermeneutiske filosofi (4). Data blev genereret ud fra individuelle kvalitative interview med sygeplejestuderende i den afsluttende del af uddannelsen. Ud fra disse kunne der opnås en indsigt i og en ny forståelse for, hvordan sygeplejestuderende oplever at arbejde med sygeplejeteori i forbindelse med deres kliniske arbejde.

Rekruttering og informanter
Der blev søgt efter informanter på en professionshøjskole i Danmark. Informanterne skulle være sygeplejestuderende på sjette eller syvende semester. Forventningen var, at studerende på den afsluttende del af uddannelsen har haft mulighed for at arbejde med forskellige sygeplejeteorier og dermed haft mulighed for at reflektere over deres oplevelser med sygeplejeteori i forskellige sammenhænge. Seks sygeplejestuderende meldte sig frivilligt til at deltage.

Interview og dataanalyse
Funderet i den hermeneutiske filosofi blev der udarbejdet en semistruktureret interviewguide, der udsprang af en grundig litteraturgennemgang. Intervieweren lagde op til et interview, hvor informanterne blev inviteret til at tale åbent og ærligt om deres oplevelser med sygeplejeteori. Der blev stillet åbne spørgsmål som f.eks.: ”Kan du beskrive for mig, hvad du forstår ved sygeplejeteori?” Alle interview varede omkring 45 minutter og blev efterfølgende ordret transskriberet.

Det transskriberede materiale blev analyseret ved hjælp af Kvale og Brinkmanns analysemetode: meningskondensering (5). Hensigten med analysemetoden er at fokusere på meningsindholdet i det empiriske materiale for derigennem at fremanalysere en ny indsigt i og forståelse for sygeplejestuderendes oplevelse af arbejdet med sygeplejeteori. Med undersøgelsens hermeneutiske afsæt var denne analysemetode relevant til at udlede og fortolke mening ud af informanternes udsagn.

Analysemetoden består af fem analytiske trin, hvor informanternes beskrivelser og udsagn kondenseres til temaer og hovedtemaer. Analysen blev gennemført med udgangspunkt i den hermeneutiske cirkel, hvor meningen af de enkelte dele kun kan ses i sammenhæng med deres helhed, og helheden kun kan forstås ud fra de enkelte dele, der skaber helheden (6).

Fire hovedtemaer afdækket

Analyseprocessen resulterede i fire hovedtemaer, som alle blev understøttet af en række undertemaer: 1) Udfordring i arbejdet med sygeplejeteori, 2) Et teoretisk afsæt i det kliniske arbejde, 3) Udvikling af en faglighed gennem sygeplejeteori og 4) Det refleksive rum som katalysator for en ny forståelse for sygeplejeteori.

Anvendelse på et ubevidst plan

De studerendes udsagn viste, at de havde vanskeligt ved at pege på anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori, særligt sygeplejeteori på et højt abstraktionsniveau. Sygeplejeteori blev ofte beskrevet anvendt på et ubevidst plan:
”Og det (at anvende sygeplejeteori) er nok noget, jeg gør ubevidst, for det (arbejdet med sygeplejeteori) er ikke noget, jeg sådan tænker, at nu går jeg det igennem slavisk (ud fra en sygeplejeteori). Det er mere ubevidst, at jeg bruger det” (informant 1).
De studerende blev først efterfølgende opmærksomme på deres arbejde med sygeplejeteori. Alligevel oplevede de studerende, at sygeplejeteori kan fungere som et relevant teoretisk afsæt i det kliniske arbejde, da ”Sygeplejeteorier giver et fælles sprog, der kan være med til at udfolde problemstillinger” (Informant 3).

Sygeplejeteorier integreres i undervisningen

Et fælles sprog, der udspringer af sygeplejeteori, kan dannes gennem den teoretiske og kliniske del af uddannelsen, hvis sygeplejeteorier løbende integreres i undervisningen og dermed bliver en del af den dannelsesproces, som de studerende gennemgår i løbet af uddannelsen:

” … sygeplejeteorier er med til at udvikle mig som sygeplejerske” (Informant 5).

I løbet af denne dannelsesproces bliver sygeplejeteorierne

”… en del af én selv” (Informant 1)

og er med til at skabe en følelse af faglig stolthed hos den studerende:

”Man kan godt blive lidt stolt af sit fag. At man har noget at have argumenterne i” (Informant 2).

En stolthed over at være en del af et fag, der med egne videnskabelige teorier har sin berettigelse i sundhedsvæsenet:

”Jeg synes, at vores uddannelse bliver mere værd, ved at vi har vores egne teorier. Fordi man har mere, som man kan argumentere med” (Informant 6).

Fra dialog til refleksion

De tre første hovedtemaer viste sig umiddelbart i analyseprocessen. Men i den grundige bearbejdning af det empiriske materiale fra interviewsituationerne kom det fjerde hovedtema om det refleksive rum til udtryk. Interviewsituationerne blev til et refleksivt rum, som gjorde de studerende opmærksomme på sygeplejeteori som en betydningsfuld faktor i udviklingen af en sygeplejefaglig identitet. Dette refleksive rum udvidede de studerendes perspektiv på anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde. Hovedtemaet ”Det refleksive rum som katalysator for en ny forståelse for sygeplejeteori” vil blive udfoldet i det følgende.

Interviewsituationen udviklede sig fra at være en dialog mellem informant og interviewer til at blive et refleksivt rum, der gav de studerende mulighed for at anskue sygeplejeteori i et nyt og anderledes perspektiv. I starten af interviewet udtrykte flere studerende en kritisk holdning til sygeplejeteoriers berettigelse i uddannelsen:

”Hvad søren kan jeg lige bruge det her til? Jeg har altid sådan tænkt lidt, når jeg har haft sygeplejefaget i skolen, at det var ikke noget, som man sådan behøvede at nærlæse. Det kunne man godt nøjes med at skimme, fordi det ikke var lige så vigtigt som anatomien og fysiologien” (Informant 1).

Desuden var de studerende ofte famlende og upræcise, når de blev opfordret til at beskrive sygeplejeteori med deres egne ord:

”Ja, sygeplejeteori det … øhm … (længere tænkepause) jeg vil sige, at sygeplejeteori er noget skriftligt, noget der er skrevet ned, som er en beskrivelse af eller en definition af noget” (Informant 5).

De studerende var udfordrede af at skulle beskrive sygeplejeteori, og disse vanskeligheder kom som en overraskelse for dem. Igennem interviewsituationen udviklede de studerende deres refleksivitet, hvilket gjorde dem i stand til at anskue sygeplejeteori i et nyt og anderledes perspektiv. Fra dette nye perspektiv kunne de studerende bedre og mere præcist beskrive, hvordan de tidligere har forholdt sig til sygeplejeteori, og hvordan de fremover vil arbejde med sygeplejeteori:

”Så jeg synes faktisk, at det har været lærerigt og berigende for mig (at deltage i dette interview), fordi det har sat nogle tanker i gang hos mig. For jeg har ikke rigtig tænkt så meget over sygeplejeteori i praksis. Hvordan jeg selv har anvendt det. Specielt det der med, hvor det (sygeplejeteori) er med til at støtte op omkring min sygeplejefaglige identitet. Det har jeg ikke tænkt så meget over før. Det vil jeg måske gøre noget mere af nu” (Informant 5).

Fra vævende udsagn til præcis beskrivelse

De to citater fra den samme informant illustrerer en udviklingsproces, som de studerende generelt gennemgik i løbet af interviewsituationen. I starten af interviewet var de studerende vævende og upræcise i deres beskrivelser af sygeplejeteori, hvorimod deres beskrivelser af egne refleksioner over anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i slutningen af interviewet blev mere præcise.

”Så jo mere bevidst du bliver omkring de her teorier, jo mere bevidst bliver du også i dine handlinger, også selvom du ikke tænker over det. Så derfor synes jeg, at det (sygeplejeteori) er rigtig vigtigt at have med sig” (Informant 6).

Den udvikling, som de studerende gennemgik i løbet af interviewsituationerne, illustrerer en erkendelse af egen manglende refleksion over sygeplejeteori tidligere i uddannelsen. Flere studerende gav i slutningen af interviewet udtryk for en ændret opmærksomhed på og holdning til sygeplejeteoriers tilstedeværelse i uddannelsen.

Den nye forståelse for sygeplejeteori gav et nyt perspektiv på anvendelsen af sygeplejeteori, men også en bevidsthed om sygeplejeteori i relation til dannelse af sygeplejefaglig identitet. Det refleksive rum, som interviewsituationen skabte, katalyserede en refleksion hos de studerende, som gav anledning til en ny forståelse for sygeplejeteorier og deres relevans for sygeplejerskeuddannelsen og det kliniske arbejde. Igennem refleksion blev de studerende opmærksomme på, hvordan fagets egne teorier og deres anvendelse heraf har været med til at forme dem som sygeplejersker og give dem et teoretisk fundament for det kliniske arbejde.

Tavs viden i selve handlingen

De studerende beskrev, hvordan de ubevidst anvendte sygeplejeteori i det kliniske arbejde og først i det refleksive rum blev opmærksomme på den anvendelse af deres sygeplejeteoretiske viden, der lå bag deres kliniske handlinger. Den amerikanske filosof Donald A. Schön opererer bl.a. med begrebet ”viden-i-handling”, som han karakteriserer som almindelig, praktisk viden, der ligger til grund for vores handlinger, og som kan være vanskelig at beskrive. Det vil sige en form for tavs viden, der ligger i selve handlingen (7).

Herudfra, og ud fra de studerendes egne udsagn, kan der argumenteres for, at de studerendes viden-i-handling er en form for tavs viden, når de uden nærmere refleksion arbejder med udgangspunkt i en sygeplejeteori. Det understøttes af den danske sygeplejeteoretiker Merry E. Scheel, som argumenterer for, at viden om teorier ofte er tavs og dermed indlejret i sygeplejerskens handlemønstre (7). Med reference til Scheel, som også pointerer, at det ofte ikke er nødvendigt at tydeliggøre sin teorianvendelse, kommer de studerendes tavse viden om sygeplejeteori til udtryk i de handlemønstre, de udfører i det kliniske arbejde (8).

Svært at sætte ord på

Undersøgelsen afdækker, hvordan de studerendes refleksion over sygeplejeteori og en bevidstgørelse af egne holdninger til sygeplejeteori fører til en refleksion over egen fagidentitet. En refleksion, som i starten af interviewet er vanskelig for de studerende at sætte ord på. Vanskeligheder ved at begribe og sætte ord på egen fagidentitet beskrives af den danske professionsforsker Steen Wackerhausen, som argumenterer for, at det langtfra er alle træk og facetter ved professionsidentiteten, der er bevidste og erkendte af den enkelte professionsudøver (9). Det kan være en forklaring på, hvorfor de studerende her i slutningen af deres uddannelsesforløb forundrede erkender, at de ikke tidligere har gjort sig tanker om emnet.

I tråd med de studerendes oplevelse af sygeplejeteori som en medvirkende faktor til udvikling af en sygeplejefaglig identitet argumenterer Wackerhausen for, at fagidentitet bl.a. skabes og udvikles i skolastiske sammenhænge (9). De studerende pointerer i undersøgelsen, at der er en logisk sammenhæng mellem praktik og skoleundervisning, hvilket ifølge Wackerhausen er af stor betydning for de studerendes dannelsesrejse (9).

Det er i forbindelse med den kliniske undervisning, de studerende bliver opmærksomme på, om de med Wackerhausens ord er ”en af vores slags” (9). Med andre ord, om de føler sig optaget i og anerkendt som en del af det sygeplejefaglige kollektiv. Netop her oplever de studerende, at sygeplejeteorier kan være medvirkende til, om de føler sig som ”en af vores slags”, når de med udgangspunkt i sygeplejeteori kan forstå og deltage i de faglige diskussioner, der opstår i det kliniske arbejde.

Teoretisk afsæt i det kliniske arbejde

Det kan være vanskeligt for de studerende at pege på anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteorier, særligt de filosofiske sygeplejeteorier med et højt abstraktionsniveau. Men på trods heraf kan sygeplejeteorier fungere som et teoretisk afsæt i det kliniske arbejde. Sygeplejeteorier blev beskrevet som en betydningsfuld faktor i forhold til udvikling af en sygeplejefaglig identitet, og det refleksive rum gør de studerende opmærksomme på udvikling af faglighed igennem sygeplejeteori og forankrer de studerendes perspektiv på anvendeligheden og relevansen af sygeplejeteori i det kliniske arbejde.

Undersøgelsens fund illustrerer en diskrepans mellem de studerendes oplevelse af arbejdet med sygeplejeteori og bekendtgørelsens prioritering heraf. Det vil være interessant at inddrage de studerendes perspektiv på sygeplejeteori i fremtidig forskning, da det netop er de studerende, som skal arbejde med sygeplejeteori og sætte dagsordenen for sygeplejen i fremtiden.

Med udgangspunkt i de studerendes perspektiv vil det være interessant at afdække de studerendes udbytte af en refleksionsseance med udgangspunkt i sygeplejeteori umiddelbart inden starten på deres bachelorprojekt. I lyset af fundene i denne undersøgelse kan en sådan refleksionsseance muligvis katalysere en refleksionsproces, som de studerende kan drage nytte af i forløbet med bachelorprojektet, og efter at uddannelsen er afsluttet.