Fag & Forskning
Overvægt koster samfundet dyrt
Flere end hver anden voksne dansker er nu overvægtig. Årsagerne er komplekse, og konsekvenserne alvorlige for både individ og samfund.
Fag & Forskning 2019 nr. 3, s. 21-23
Af:
Christina Sommer, journalist
Sidste år satte danskerne en kedelig rekord. Ifølge den nyeste undersøgelse af danskernes sundhed og trivsel (6), har 51 pct. af den voksne befolkning (16 år eller derover) et BMI på 25 eller mere, hvilket er lig med overvægt i forskellig grad (se boks 2 og boks 3).
Den enkle forklaring på overvægt er, at man over længere tid indtager mere energi, end man forbruger, men hvorfor der opstår et mismatch og nogle tager på, er mere komplekst at forklare end som så. Forskning bekræfter gang på gang, at årsagerne netop er komplekse og omfatter både individuelle og samfundsmæssige forhold (7). Der er social ulighed i forekomsten af moderat overvægt og i endnu højere grad i forekomsten af svær overvægt.
Dvs. jo kortere uddannelse og jo lavere løn, jo højere forekomst af både moderat og svær overvægt (7).
Overvægtens helbredsmæssige konsekvenser for især voksne mennesker er også velbeskrevet i mange forskningsartikler og lærebøger. Konsekvenserne stiger i takt med graden af overvægt. Overvægt, især svær overvægt, kan medføre øget risiko for at udvikle alvorlige sygdomme som type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, flere former for cancer, søvnapnø, ledsmerter i vægtbærende led og problemer med både reproduktion og psyke samt tidlig død (7).
Svært at holde vægttab
I Danmark er der f.eks. 630 flere dødsfald om året blandt voksne med svær overvægt (BMI ≥30) end blandt voksne med et BMI mellem 20-30. Hertil kommer udgifter til behandling og pleje af svært overvægtige, som koster samfundet 1,8 mia. kr. ekstra om året, hvortil der også skal lægges ekstra omkostninger på 10,4 mia. kr. om året ved tabt produktion (7).
Det er forholdsvis enkelt at tabe sig, og så alligevel ikke, viser både erfaringer og forskning.
”Man taler om det som en sygdom. Når først du er blevet overvægtig og vil tabe dig, kan det være virkelig svært at holde vægttabet, fordi kroppen modarbejder dig. Den holder på vægten, det er en overlevelsesmekanisme, der kort fortalt går ud på, at når du spiser mindre, så tror kroppen, at du sulter, og så holder den på fedtmassen,” forklarer Lise Geisler Bjerregaard (8).
Gun Andersen tilføjer:
”Det ser vi jo også tit hos de børn, der har været på julemærkehjem. De taber sig rigtig flot, men når de kommer hjem, begynder de at tage på igen. Vi gør alt, hvad vi kan for at hjælpe dem med at holde fast i de gode vaner, men det kræver, at vi får familien med. Vores erfaring er, at vores indsats virker, når hele familien er med.”
Verdenssundhedsorganisationen WHO og en lang række faglige organisationer og lande anerkender svær overvægt som en sygdom. Når man anerkender svær overvægt som en sygdom, er man ikke ”svært overvægtig” – man ”har svær overvægt”, lige som man har type 2-diabetes, cancer, forhøjet blodtryk osv. I Danmark har Sundhedsstyrelsen ikke anerkendt svær overvægt som en sygdom, hvorfor vi i denne Trialog vælger at bruge termen ”er (svært) overvægtig”
Andelen af danskere, der er moderat eller svært overvægtige, er steget fra 46,8 pct. i 2010 til 51 pct. i 2017. 34 pct. er moderat overvægtige, mens 17 pct. er svært overvægtige. Moderat overvægt ses især blandt mænd, hvor 40,6 pct. er overvægtige mod 27,8 pct. blandt kvinderne. I forhold til svær overvægt er andelen af mænd og kvinder nogenlunde ens med hhv. 17,1 og 16,6 pct. Andelen, der er svært overvægtige, er markant større blandt personer med grundskole som højest gennemførte uddannelsesniveau (26,3 pct.) end blandt personer med en lang videregående uddannelse (8,1 pct.) (6).
Body mass index (BMI) er et praktisk mål til at vurdere graden af overvægt hos børn og voksne. Hos voksne beregnes BMI ved at tage en persons vægt i kg. og dividere den med kvadratet på personens højde i meter (kg/m2). Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret grænseværdier for voksne i forhold til helbredsrisikoen forbundet med de forskellige vægtklasser:
BMI < 18,5: Undervægtig
BMI ≥ 18,5 - < 25: Normalvægtig
BMI ≥ 25: Overvægtig
BMI > 25 - < 30: Moderat overvægtig
BMI ≥ 30: Svært overvægtig
(7).
Til vurdering hos spæd- og småbørn i alderen 0-24 måneder bruges normalt vægt-for-længde-kurver i sundhedsplejen og almen praksis (7,9).
Hvis et spæd- eller småbarn ligger over 90-percentilen på vægt-for-længde-kurven, kategoriseres det som i risiko for udvikling af overvægt. Og ligger spæd- og småbarnet over 97-percentilen, havner det i kategorien overvægtig. Hvis et barn ligger over 90-percentilen ved 8-10-måneders-alderen, tilbyder sundhedsplejen i Brøndby Kommune et ekstra besøg ved 1,5 år. Siden 2011 har Sundhedsstyrelsen desuden anbefalet WHO’s vækstreference til monitorering af overvægt blandt små børn (9).
Til vurdering af 2-5-årige anvendes BMI-for-alder-kurver. I denne aldersgruppe defineres børn som overvægtige, når deres BMI-for-alder er over 90-percentilen, og som svært overvægtige, når deres BMI-for-alder er over 99-percentilen (7). (7,9).
Til vurdering af børn og unge i alderen 5-18 år anvendes i sundhedsplejen kønsspecifikke og aldersstandardiserede BMI-kurver (ISO-BMI/IOFT) og grænseværdier. 5-18-årige vurderes som overvægtige, når deres BMI er over ISO-BMI/IOFT-25, og som svært overvægtige, når deres BMI er over ISO-BMI/IOFT-30 (10).
BMI skal fortolkes med forsigtighed i alle aldersgrupper, bl.a. fordi BMI ikke tager højde for fordeling af fedt og muskler. Specielt hos ældre og muskuløse personer er fedtfordelingen anderledes end hos yngre eller mere utrænede personer. BMI er desuden ofte større hos høje end hos lave personer og kan variere i forskellige etniske grupper (7).
En persons taljemål kan bruges som supplement til BMI hos voksne, da det giver et bedre billede af fedtfordeling på kroppen. Et forhøjet taljemål øger risikoen for udvikling af de fleste livsstilssygdomme, men skal som sagt kun bruges hos voksne, ikke børn (7).
