Her kan det handle om modvilje

”Har du lyst til at få et bad?” spørger den sygeplejestuderende en mandlig patient, da hun sammen med klinisk underviser, SD og MVO, Nina Nielsen, træder ind på en fyldt firesengsstue på hjerteafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Patienten vender sig om på den anden side – væk fra den studerende og Nina Nielsen. Han er tydeligvis ikke interesseret i at tale om det med badet. Den studerende og Nina Nielsen går ud på gangen for at tale om, hvad der kunne være årsag til, at patienten afviser dem.

De henter hjælp i hjerteafdelingens nye værdigrundlag, som er en form for oversigt over de forskellige tilstande, en patient på en sygehusafdeling kan opleve, og som sygeplejerskerne bruger til at analysere, hvad der sker i forskellige patientsituationer.

Nina Nielsen forklarer bagefter om situationen:

”Her kan det handle om modvilje fra patientens side og måske bunde i noget med kropslighed, hvor han ikke har lyst til at snakke om at blive vasket, mens de andre på firesengsstuen lytter. Han mangler en privatsfære, hvor vi kan snakke med ham om private ting.”

Da Nina Nielsen og den studerende analyserede patientens situation, brugte de nogle af de begreber, der er beskrevet i værdigrundlaget, til at snakke om situationen.

”Vi brugte begrebet ”kropslighed”, der her handlede om at respektere patienten i hans ønsker til den personlige pleje, og ”rumlighed”, der handlede om, at han havde behov for, at vi skabte et personligt rum for ham, hvor vi kunne tale privat,” forklarer Nina Nielsen.

”Hvis vi ser de små ting og gennemskuer, hvad der er på spil for patienten, bliver det meget lettere at finde en god løsning i situationen,” siger hun.

”Førhen talte vi ikke om det samme”

Når en studerende starter, er værdigrundlaget en af de ting, som Nina Nielsen bruger tid på at tale med den studerende om. Afdelingen blev i 2018 færdig med at udvikle værdigrundlaget, og det har gjort en stor forskel for den måde, Nina Nielsen ser sin sygeplejefaglighed på.

”Jeg har fået en fællesskabsfølelse omkring sygeplejen. At det ikke bare er min sygepleje, der er i fokus, men også den fælles sygepleje. Værdigrundlaget siger noget om, hvordan vi gerne vil have, at patienten oplever at være her,” forklarer hun.

”Det er fedt, at vi nu allesammen har samme indfaldsvinkel til, hvad god sygepleje er. Vi er sygeplejersker fra mange årgange og har alt muligt forskelligt med i bagagen. Førhen talte vi ikke om det samme, når vi talte om den gode sygepleje, og hvad det vil sige, at et menneske er i lidelse,” siger hun.

Da de i afdelingen skulle udvikle værdigrundlaget, tog Nina Nielsen del i det tunge arbejde med at læse den videnskabelige teori, der ligger bag.

”Det var en rigtig svær proces, og der var da også nogle, som ikke magtede det og stod af undervejs. Vi kom igennem det bl.a. med hjælp fra den forskningsansvarlige sygeplejerske, som uddannelsesmæssigt har et stærkt teoretisk fundament,” siger hun.

Tilbyder patienter parktur

I dag, hvor tung teori er blevet til hver-dagspraksis, giver værdigrundlaget god mening for Nina Nielsen, fordi det hjælper hende og de andre sygeplejersker til at skabe bedre situationer for patienterne.

Når hun analyserer en patientsituation, tager hun udgangspunkt i værdigrundlagets seks begreber, der kan være med til at beskrive, hvordan en patient oplever en given situation.

Hun ser, om et af begreberne kan passe på situationen: rumlighed (omgivelser), tid, intersubjektivitet (relationer), stemning, identitet og kropslighed.

Nina Nielsen giver nogle eksempler på, hvordan hun bruger begreberne:

”I den situation, hvor patienterne sidder og venter på at komme til undersøgelse, har vi set på, hvad vi kunne gøre, så det blev mere udholdeligt for patienterne. Her handler det om begrebet tid – ventetiden – og om rumligheden – omgivelserne, der har betydning for patientens oplevelse.”

”Vi tilbyder nu patienter, at de kan gå ud i parken ved hospitalet, hvis de har lyst til at gå en tur, så de ikke sidder og venter og føler sig fanget og fastlåst. Så ringer vi til dem, når det er tid til undersøgelse,” forklarer hun.

Et andet eksempel er afdelingens patienter med infektion i hjerteklapperne. De er indlagt i otte uger og må ikke forlade afdelingen.

”Her kan det handle om begrebet stemning, hvor det kan være nedtrykkende at være indlagt så længe, og det kommer måske til udtryk som irritation eller rastløshed. Ved at forstå patientens situation kan vi forsøge at lette ventetiden for eksempel ved at finde lydbøger, spil eller film til patienten,” siger Nina Nielsen.

Den studerende ramte plet

Tilbage på firesengsstuen blev Nina Nielsen og den studerende enige om, at den studerende skulle forsøge sig igen med den mandlige patient. Hun gik ind på stuen igen og trak gardinet for rundt om hans seng, så hun dannede et privat rum.

”Jeg fornemmer, at du ikke har lyst til at tale med mig her på stuen. Skal vi gå ud på toilettet og tale om, hvad der videre skal ske i dag?” spurgte den studerende.

Det viste sig, at hun havde ramt plet. Den mandlige patient indvilligede, og de fik talt tingene igennem. Patienten ville gerne i bad og endte med at få en rigtig god forbindelse til den studerende.

Læs også: Fra langhåret teori til klinisk praksis