Særligt sårbare patienter får et individuelt tilpasset forløb

Det danske sundhedsvæsen stiller øgede krav til den enkelte patient – krav, som ikke alle patienter kan leve op til. Særligt udsatte er de patienter, som har svært ved at forstå og navigere i sundhedsvæsenet, da de er i risiko for at blive mødt af fordomme og dermed også i øget risiko for ikke at blive set eller hørt som de personer, de er (1).
En rapport fra Sundhedsstyrelsen viser desuden, at den sociale ulighed i sundhedsvæsenet stiger (2), og for at bidrage til mere lighed i sundhed skal der tages højde for patientens individuelle udgangspunkt og behov (3). 
Som en konsekvens af dette, har man på Urinvejskirurgisk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, taget hånd om de sårbare patienter, som umiddelbart ikke selv er i stand til at navigere i det danske sundhedsvæsen. 

En udfordret person

Afdelingen definerer den særligt sårbare patient som en person, der er kommunikativt og/eller kognitivt udfordret. Betegnelsen kan omfatte en patient med svær hukommelsessvækkelse herunder demens, en patient med en personlig hjælper, en patient fra et bosted og en patient med en ledsageraftale. Patientgruppen defineres som særligt sårbar, da den ofte har svært ved at være på et hospital, følge ordinationer, forstå information samt træffe hensigtsmæssige valg.
Formålet med denne artikel er at formidle, hvordan afdelingen har styrket indsatsen for den særligt sårbare patient, samt hvordan pårørende og ledsagere (herefter benævnt omsorgspersoner) til denne patientgruppe oplever at være en del af et særligt patientforløb. 

Et tværfagligt forbedringsprojekt

Planlægningen og implementeringen af forbedringsprojektet blev varetaget af en projektgruppe bestående af bl.a. afdelingens ledende overlæge, oversygeplejerske, kvalitetskoordinator, bookingsekretær og sygeplejerske.
For at sikre en systematisk og ensartet tilgang til patientgruppen, blev der udarbejdet en beskrivelse af arbejdsgangene.
Når en særligt sårbar patient er henvist til operation eller undersøgelse i Urinvejskirurgisk Afdeling, kontaktes patientens nærmeste pårørende eller kontaktperson af en bookingsekretær med henblik på at tilbyde et særligt patientforløb, aftale operationsdato samt mødetidspunkt. Her er det vigtigt, at tidspunktet er tilpasset den enkelte patients præferencer og ikke er styret af personalets arbejdsgange.

Telefonkonsultation danner udgangspunkt

Cirka en uge før den planlagte operation eller undersøgelse kontaktes patientens omsorgsperson telefonisk af afdelingens plejepersonale og farmakonom. Ved telefonkonsultationen ønskes oplysninger om den enkelte patients individuelle behov og ønsker for indlæggelsesforløbet og om, hvordan patienten håndterer det at være på et hospital. Desuden afklares det, om omsorgspersonen skal foretage en række præoperative forberedelser hjemmefra, hvis det vurderes, at patienten kan have gavn af det, se Tabel 1.

På den måde er afdelingen bedst muligt forberedt på patienten og dennes behov samtidig med, at omsorgspersonen kan forberede patienten på, hvad der skal ske i forbindelse med indlæggelsen. 

Enkelhed er målet

Når den særligt sårbare patient møder på afdelingen på dagen for operation eller undersøgelse, tilstræbes det at skabe ro og tryghed omkring patienten ved at arbejdsopgaverne udføres i én arbejdsgang for hver faggruppe, så patienten har så få kontakter som muligt. I forlængelse heraf er det en fordel for mange patienter, at det ved telefonforberedelsen er aftalt, hvad der eventuelt kan forberedes hjemmefra, herunder f.eks. blodprøvetagning ved mobillab, måling af vitale værdier m.m., så der er færre undersøgelser for patienten efter ankomst til afdelingen.

På grund af den særligt sårbare patients kommunikative og/eller kognitive udfordring er omsorgspersonen en væsentlig samarbejdspartner gennem hele indlæggelsesforløbet, da personen ofte er i stand til at forstå og aflæse patientens signaler. Efter patientens ønsker og behov er det muligt for den pårørende eller ledsageren at være med på operationsstuen præoperativt og i opvågningen postoperativt, så patienten kan føle sig tryg og komfortabel ved situationen.

Afhængigt af operationens omfang observeres patienten i opvågningen og sengeafdelingen postoperativt, hvorefter patienten udskrives, når han/hun er klar og udskrivelseskriterierne opfyldt. 

Det er essentielt for indlæggelsesforløbet, at patienten og omsorgspersonen oplever et sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i den enkelte patients behov. For at gøre det muligt har afdelingen etableret særlige aftaler med Klinisk Biokemisk Afdeling, Anæstesiafdeling og afdelingens egne læger med henblik på at øge trygheden for patienten og omsorgspersonen og reducere unødig ventetid. 

Et af de otte nationale mål for sundhedsvæsenet er kravet om et mere sammenhængende sundhedsvæsen (5). For at patientforløbet kan opleves godt og sammenhængende, er der fokus på, at den gode udskrivelse begynder ved indlæggelsen.

Opfølgning på forbedringsprojektet

For at undersøge, hvordan omsorgspersonen til den særligt sårbare patient oplever at være en del af et særligt patientforløb, blev der i juni og juli 2021 gennemført opfølgende, semistrukturerede telefoninterview med i alt otte omsorgspersoner (5). Telefoninterviewene tog udgangspunkt i en interviewguide.

I forbindelse med at omsorgspersonerne var kontaktperson for den særligt sårbare patient på selve operations- eller undersøgelsesdagen, blev de spurgt, om de ønskede at deltage i en opfølgende undersøgelse af det særlige patientforløb. Omsorgspersonerne fik mundtlig information om undersøgelsens formål og gav her deres informerede samtykke til, at forfatteren efterfølgende måtte kontakte dem telefonisk mhp. et interview.

De inkluderede informanter var både mænd og kvinder, herunder tre pårørende ægtefæller og fem ledsagere fra henholdsvis plejehjem og bosteder. Omsorgspersonerne havde forskellig uddannelsesmæssig baggrund som f.eks. sygeplejerske, sygeplejerskestuderende, social- og sundhedshjælper samt pædagogisk assistent.

Telefoninterviewene blev transskriberet og grundigt gennemlæst, hvorefter der blev foretaget en tværgående kodning (6). 

Analysen viste, at to faktorer var med til at gøre forløbet for særligt sårbare patienter på afdelingen til noget ganske specielt: 

• Telefonforberedelsen, der satte rammen.
• At patient og pårørende oplevede forløbet som trygt og sammenhængende.

Telefonforberedelsen satte rammen

Informanterne beskrev telefonforberedelsen som en relevant og behagelig oplevelse. Afdelingens personale udviste en oprigtig interesse for den enkelte patient og ønskede en afklaring af, hvordan de kunne være med til at give patienten den bedst mulige oplevelse i forbindelse med indlæggelsesforløbet, til trods for at flere patienter ikke kunne lide at opholde sig på et hospital. 

Ud over oplevelsen af, at personalet så og hørte den enkelte patient, gjorde telefonforberedelsen det muligt for omsorgspersonen at forberede patienten på, hvad der skulle ske på selve indlæggelsesdagen, hvilket havde en beroligende effekt.

I forlængelse heraf havde flere forberedt sig på telefonsamtalen ved at have noteret spørgsmål, som de stillede under samtalen. Desuden blev det aftalt med omsorgspersonen, om de selv kunne foretage en række præoperative forberedelser inden ankomsten til afdelingen, herunder blodprøvetagning via mobillab og måling af vitale værdier om morgenen på operations- eller undersøgelsesdagen, så der var færre undersøgelser efter ankomst til afdelingen. Omsorgspersonerne blev spurgt, om de oplevede, at det særlige patientforløb afveg fra andre indlæggelsesforløb med patienten. Her nævnte flere telefonforberedelsen som en afgørende faktor, da den var med til at sætte rammen for indlæggelsesforløbet. Telefonforberedelsen var med til at give en vis ro hos den sårbare patient samt formidle en følelse af, at afdelingen gerne ville gøre noget ekstra for den enkelte ved at tilpasse forløbet til patientens behov.

Et trygt og sammenhængende forløb

Det samlede indlæggelsesforløb blev beskrevet som trygt og sammenhængende. Personalet på afdelingen blev oplevet som imødekommende og professionelle. Der var fokus på patientens behov og på, at patienten havde så få kontakter som muligt. At personalet var velforberedt og kendte den enkelte patients individuelle behov og præferencer, blev beskrevet som værende essentielt for indlæggelsesforløbet.

Omsorgspersonerne oplevede et effektivt, tværprofessionelt personale, der hver især havde styr på deres kompetencer og opgaver. Det var muligt for omsorgspersonerne at være med på operationsstuen præoperativt og i opvågningen postoperativt. Herved havde de mulighed for at være ved patientens side, indtil han/hun var blevet bedøvet og mulighed for at være der igen, når patienten vågnede op efter bedøvelsen, så patienten kunne føle sig tryg.

Unødig ventetid er reduceret

Efter implementeringen af forbedringsprojektet for de særligt sårbare patienter er der reduceret i unødig ventetid. Fra den særligt sårbare patient møder ind i afdelingen på selve operations- eller undersøgelsesdagen til de bliver meldt klar til operation eller undersøgelse, er der skåret 1 time og 4 minutter, se Figur 1.

Desuden er den samlede indlæggelsestid for patienten reduceret med 1 time og 11 minutter, se Figur 2.

Implementeringen af forbedringsprojektet viser, at det er muligt at udvikle en praksis, som involverer og imødekommer den særligt sårbare patients behov og præferencer.

Den kvalitative undersøgelse viste, at omsorgspersonerne oplever et velorganiseret, tværprofessionelt samarbejde, hvor det er muligt at tilrettelægge og tilbyde et individuelt tilpasset forløb. At forbedringsprojektet gennem opfølgende telefoninterview er evalueret direkte med omsorgspersonen, er med til at anerkende, at forbedringsprojektet gør en forskel både for den enkelte patient, for afdelingen og for sundhedsvæsenet generelt ved at reducere unødig ventetid og ved at patienten bliver set, hørt og forstået.