De kæmper for din skyld

"Jeg følte mig bare som en meget lille myre i en kæmpestor myretue," siger Cecilie Elmstrøm om dengang, hun startede på sygeplejestudiet på Københavns Professionshøjskole Tagensvej.

I dag er hun forperson i Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS). Hun sidder i et lille kontor i indre København, og over for hende sidder næstforperson Magnus Omø Johansen. De er netop blevet valgt som forpersoner i SLS, som er studenterorganisationen i fagforeningen Dansk Sygeplejeråd.

Det næste år er de på orlov fra sygeplejestudiet for at arbejde fuld tid for sygeplejestuderendes vilkår.

"Jeg manglede et fællesskab, der ikke handlede om druk, som jeg kunne se mig selv i, og hvor jeg kunne gøre en forskel for vores studie. Og så startede jeg en SLS-lokalafdeling på mit campus sammen med nogle medstuderende, og derfra var det bare lidt en glidebane,” fortæller hun om sin vej som politisk aktiv i SLS.

”Men jeg meldte mig egentlig ind i SLS til at starte med for at få rabat på skolebøger og billigere forsikringer,” siger hun og griner.

Ikke noget stille-mus-kontor-job

Vejen til sygeplejefaget var heller ikke lige for Cecilie Elmstrøm:

”Jeg startede på en bachelor i filosofi, men jeg kunne godt mærke, at jeg savnede noget praktisk – noget jeg kunne bruge med det samme, efter jeg havde lært det.”

Da hun blev præsenteret for sygeplejefaget af et familiemedlem, tænkte hun: Ej, det skal jeg da godt nok ikke.

For hende lød det som et fag med ringe vilkår.

”Men så læste jeg ind i det og tænkte, at det jo er alt det, jeg synes er interessant. Det er både pædagogik, psykologi, farmakologi, anatomi og fysiologi - alt samlet i én. Så jeg tænkte, wow, det skal jeg da,” fortæller Cecilie Elmstrøm.

Næstforperson Magnus Omø Johansen nikker og stemmer i:

”Jeg blev også vildt overrasket over, hvor meget jeg kunne bruge praktisk, da jeg startede på sygeplejerskeuddannelsen. Jeg troede, jeg skulle læse fysik på universitetet, men nu er det så svært at se mig selv i et stille-mus-kontor-job,” siger han. De to forpersoner kigger rundt i deres eget lille fælles kontor og bryder ud i latter over ironien.

”Ja, okay – what are you doing here then?” spørger Cecilie Elmstrøm grinende.

Løn i sidste praktik

SLS har igennem årene sat sit præg, når politikere har forsøgt at pille ved sygeplejestuderendes vilkår eller uddannelse.

Helt konkret, fortæller næstforperson Magnus Omø Johansen, sad SLS med om bordet, da sundhedsuddannelserne skulle reformeres, under udviklingen af rammerne for det faglige indhold på sygeplejerskeuddannelsen og senest, da der blev forhandlet overenskomst for sygeplejestuderendes løn og ansættelsesvilkår.

Fra 1. januar 2027 skal sygeplejestuderende nemlig ansættes i deres sidste lange praktik, og de skal “kun indgå i normeringen i det omfang, der er muligt”, som der står i den nye overenskomst. Sygeplejestuderende skal ansættes på 30 timer om ugen plus syv timers studieaktivitet til 16.400 kr. om måneden.

“For mig er det vigtigt, at ansættelsen bliver tryg, især for det første hold studerende, fordi det er en kæmpe omvæltning. Bekendtgørelsen for den nye sygeplejerskeuddannelse er ikke på plads endnu, og den skal ændres, før ansættelsen er endelig,” siger han og fortsætter:

”Så vi arbejder hårdt for, at det er læring, der fortsat er hovedfokus, for vi vil ikke acceptere, at vi bliver billig arbejdskraft. Dér er vores rolle at holde professionshøjskolerne op på deres ansvar og få klædt sygeplejestuderende på, så de kender deres rettigheder og er trygge.”

Slagkraft i SLS

De to forpersoner har hørt fordomme om, at studenterpolitiske organisationer som SLS ikke for alvor kan ændre noget, men det er de to rygende uenige i.

"Vi har en kæmpe stemme. Vi bliver inviteret ind i de rum, hvor der bliver taget beslutninger om vores uddannelse,” fortæller Cecilie Elmstrøm.

"Vi er jo hverdagens eksperter. Vi er dem, der ved, hvad der er vigtigt for sygeplejestuderende,” supplerer Magnus Omø Johansen.

Første gang Cecilie Elmstrøm mærkede slagkraften i SLS, var, da der var en bekymring for, om den daværende SVM-regering kunne finde på at afskaffe bachelorprojektet på sygeplejerskeuddannelsen i uddannelsesreformen - et forslag, der aldrig blev stillet.

”Arbejdet med at redde bachelorprojektet satte virkelig gang i min motivation. Jeg var bekymret for, at vores uddannelse ville blive set helt anderledes på i samfundet. Jeg tænkte på mig selv, mine fremtidige kollegaer og på, hvad det ville betyde for fagligheden og i sidste ende for patienterne.”

Det var også den kamp, der for alvor satte ild til Cecilie Elmstrøms politiske gløder, og fik hende til at stille op til forperson-posten.

Hvis 7.000 studerende råber…

For både Cecilie Elmstrøm og Magnus Omø Johansen står det klart, hvorfor det er vigtigt at engagere sig i studenterpolitik.

“Hvis vi ikke råber højt, risikerer vi, at vilkårene og kvaliteten af vores uddannelse forringes, Og hvis det kun er Cecilie og mig, der råber, så er der ingen, der lytter. Men når vi er 7.000 sygeplejestuderende, så lytter folk pludselig,” siger Magnus Omø Johansen.

Cecilie Elmstrøm nikker anerkendende og siger så:

“Vi kæmper så mange kampe, som den enkelte studerende måske ikke lægger mærke til i hverdagen, men de ville helt sikkert lægge mærke til det, hvis vi ikke var her.”