Studiestart
Hun ville forske – så hun blev sygeplejerske
Sygeplejerskeuddannelsen åbner mange døre, og Maiken Kidholm-Laursen har valgt praksisnær forskning. Hun mener, at sygeplejerskens tætte møde med patienterne giver et afgørende indblik i, hvad der mangler viden om i sundhedsvæsenet.
Studiestart 2026 nr. 2.5, s. 22-23
Af:
Mathilde Nyfos Ebbesen, journalist
Foto:
Michael Drost-Hansen
Sygeplejersken er helt tæt på patienten. Måske så tæt, som en faggruppe kommer, siger Maiken Kidholm-Laursen. Derfor mener hun også, det er vigtigt, at sygeplejersker forsker. Hun blev selv færdig som sygeplejerske i 2019, og siden har hun læst en sundhedsvidenskabelig kandidat og er i gang med en ph.d. om familiers sygdomsforståelse, tilpasning og funktion, når en forælder har kræft.
”Sygeplejerskeuddannelsen var den helt rigtige for mig, fordi den åbner så mange døre. Der er mange fede kandidatuddannelser, man kan bruge til at bygge oven på grunduddannelsen. Det giver virkelig mulighed for at designe lige præcis det arbejdsliv, man ønsker,” siger hun.
Maiken Kidholm-Langhoff har altid villet forske. Hun kan huske sin fascination af forskningsprocesserne allerede i folkeskolen, hvor særligt de dybdegående projektuger stod hendes hjerte nært.
”Jeg elskede at arbejde med en problemformulering, finde al den viden, inden for et område, jeg kunne og så præsentere det for resten af klassen. Det har siddet i mig, at jeg vil finde mig et job, hvor jeg arbejder på den måde.”
Sammen med forskningen har sundhedsområdet siddet i hende i lang tid.
”Jeg har haft en stor interesse for sundhedsvæsenet så længe, jeg nærmest kan huske. Og dér er sygeplejerskeuddannelsen en god blanding af det praktiske og det teoretiske, som giver én mulighed for at hjælpe andre mennesker direkte, men også mere indirekte gennem forskning og udvikling,” forklarer hun.
Den vigtige praksis
Maiken Kidholm-Laursen vil råde alle sygeplejersker, der gerne vil forske, til at tage et år eller to i praksis. Det er nemlig der, man opdager behovet for mere forskning. Idéen til hendes ph.d. opstod netop, da hun var i praksis.
”Jeg tror, at de bedste projekter opstår, når man har været ude i den virkelige verden og set et behov.”
Da hun arbejdede på Hæmatologisk afdeling på OUH, blev hun bekræftet i, at når man får en alvorlig sygdom som kræft, så påvirker det ikke kun patienten, men også dem, der står patienten nær.
“Dengang havde OUH et slogan, der hed ”Patienten først”, og det var de virkelig dygtige til at sørge for. Men det med at omfavne hele familien rundt om patienten, er noget, der er rigtig svært i en travl klinisk hverdag.”
Hun fortæller, at hun sagtens kunne have valgt at læse f.eks. folkesundhedsvidenskab for at forske i sundhedsvæsenet, men hun tænkte, at dét at opleve praksis med egen faglighed, ville give hende en større indsigt i, hvordan sundhedsvæsenet opleves for patienter og deres pårørende.
”At komme ud og observere med mine egne øjne i felten og være direkte vidne til, hvordan patienter oplever sundhedsvæsenet. Det kunne et arbejde som sygeplejerske give direkte mulighed for,” siger Maiken Kidholm-Laursen, som også håber på en delestilling mellem forskning og praksis i fremtiden.
Og så synes hun, at det er helt vildt vigtigt, at sygeplejersker forsker for at udvikle faget og gøre sygeplejersker dygtigere.
Til dig, der vil forske
Da Maiken Kidholm-Laursen blev færdig som sygeplejerske i 2019, var dét at gå forskningsvejen med det samme ikke så udbredt, og hun oplevede, at folk kiggede lidt skævt til hende, når hun fortalte, at hun ville læse videre.
”Jeg var ret alene om at gå den vej, men jeg har en fornemmelse af, at der er kommet en større opmærksomhed på forskningen i faget. Der er flere sygeplejersker, der tager en i ph.d., og vi har også fået flere sygeplejeprofessorer.”
Hun fortæller, at hun selv var den første sygeplejerske på UCL i Odense, der skrev sin bachelor som en forskningsartikel, men at det er langt mere udbredt nu. Og det synes hun, man bør udnytte. Derfor er hendes råd til sygeplejestuderende, der drømmer om at forske, at de ikke skal være bange for at række ud til forskningsverden.
”Hvis man brænder for noget, skal man virkelig ikke være bange for at finde en professor eller forsker, der er inden for et specielt felt, og sige, man gerne vil være med til at lege. For de står med åbne arme derude, og nogle gange skal man bare sige det højt for at blive en del af det.”