Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Naturlig fødselsregulering med Billingsmetoden

I disse tider, hvor vi taler så meget om at lytte til kroppens signaler og i det hele taget at kende sin krop, finder vi det meget relevant at drage begrebet naturlig fødselsregulering ind i billedet.

Sygeplejersken 1997 nr. 16, s. 42

Af:

Eva Lausten Hansen, centerchefsygeplejerske,

Ettie Jødal, sundhedsplejerske

De gange, vi har haft lejlighed til at læse noget om naturlig fødselsregulering, er flere metoder desværre blevet rodet sammen. Vi kan nævne: temperaturmetoden, kalendermetoden og ovulationsmetoden, også kaldet Billingsmetoden. Denne sammenblanding har betydet, at problemerne og usikkerheden ved én metode er blevet overført til de andre. Det har stillet specielt Billingsmetoden i et helt urimeligt dårligt lys.

Alt for få mennesker ved noget om denne metodes funktion og sikkerhed. Ifølge WHO er metodens sikkerhed mindst 97 procent, frafaldsprocenten er lille, og der er ingen bivirkninger ved dens benyttelse. Til sammenligning kan vi oplyse, at P-pillen er 98 procent sikker, og der findes adskillige veldokumenterede alvorlige bivirkninger (1).

Billingsmetoden kan med lige godt resultat bruges til to formål: at undgå uønsket graviditet og at afhjælpe barnløshed. 

Tre typer sekret

For at forstå hvad Billingsmetoden går ud på, må vi lidt tilbage i tiden: I slutningen af 1950'erne påviste professor Erik Odeblad og hans kolleger ved Umeå universitet i Sverige, at alle kvinder i den frugtbare alder gennem deres menstruationscyklus producerer tre forskellige typer sekret i livmoderhalsen? (2).

I den ufrugtbare periode er sekretet sparsomt, mælkehvidt og klæbrigt. Det består for størstedelen af proteinfibre. Dette sekret danner en uigennemtrængelig barriere for sædceller.

I de frugtbare dage produceres der to andre slags sekreter:

  • et kornet og tykt, der indeholder slimklumper. Det har to opgaver: at opfange defekte sædceller og at neutralisere det sure miljø i skeden, så sædcellerne kan overleve.
  • det 'frugtbare sekret', som liggeri lange tråde; de danner kanaler, hvorigennem sædcellerne kan bevæge sig hurtigt fremad.

Det frugtbare sekret er glat og ligner rå æggeblomme. På grund af sin konsistens når det hurtigt skedeåbningen og giver kvinden en følelse af noget vådt.

Professor Thomas Hilgers ved Creighton-universitetet i Nebraska i USA sammenlignede i 1978 antallet af kanaler i dette 'frugtbare sekret' (set under mikroskop) med kvindernes egen vurdering af frugtbarhed ved selv at føle og se på sekretet. Han fandt en nøje sammenhæng (3).

Ved dagligt at være opmærksom på/undersøge det sekret, som kommer ud ved skedeåbningen, lærer kvinden at skelne mellem frugtbare og ufrugtbare dage. Observationerne kan med fordel føres i et skema.

Et par, som ikke ønsker en graviditet, vil uden risiko kunne have samleje ca. halvdelen af dagene i en menstruationscyklus, hvis de følger Billingsmetoden. 

Sikkerheden

Der er lavet mange kontrollerede forsøg for at undersøge Billingsmetodens pålidelighed. Eksempler:

  • i 1976 i Australien fulgte man 122 kvinder gennem 1 år (alle havde født mindst et barn, så man vidste at de var fertile)
  • i 1976 i Korea omfattede forsøget 2548 par
  • i 1975-77 deltog 1139 amerikanske par i forsøgene
  • i 1978-79 blev 1000 indiske par fulgt.

Ud fra disse forsøg og andre (bl.a. i New Zealand, Irland, på Filippinerne og i El Salvador) har WHO konkluderet, at metodesikkerheden ligger mellem 97 og 99 procent og kan bruges både til at undgå graviditet og til at opnå graviditet (også dette er jo aktuelt i dagens Danmark) (4). 

Parforholdet

Den første (og største) forudsætning for at et par kan komme i gang med Billingsmetoden er, at der er enighed, forståelse og hensyntagen parterne imellem.

Manden bør følge med i kvindens skema og se, hvor hun er i perioden, så de er sammen om ansvaret for den vigtige beslutning: om de vil bruge den korte frugtbare periode til at forsøge at få et barn, eller de vil undgå graviditet. (Det er specielt i denne periode, ovennævnte forudsætninger er nøgleord for parrets indbyrdes forhold).

Der kræves en vis disciplin fra begge parters side, men samtidig vil parret opleve, at der er mange flere måder til at give udtryk for den kærlighed, der binder dem sammen.

Hvis parret ikke ønsker en graviditet og derfor må være afholdende i nogle dage, vil de fleste opleve, at pausen gør den seksuelle nydelse endnu større, og at sammenholdet på dette punkt binder dem tættere sammen.

Ved Karolinska Sjukhuset i Stockholm er der et rådgivningscenter for naturlig familieplanlægning, og i Sverige er der uddannet ca. 20 lærere i Billingsmetoden. Men i Danmark er der ikke så mange, som kender metoden, så hvis man ønsker at prøve den, er det ikke så let at spørge sig frem. Mærkeligt nok er den heller ikke særlig kendt blandt sundhedspersonale, så det hjælper sikkert heller ikke at spørge sin læge. Hvordan kommer man så i gang?

Vores forslag er at begynde med at læse Evelyn Billings bog: 'Billingsmetoden' (5). Det er ægteparret Evelyn og John J. Billings fra Melbourne i Australien, der har givet den omtalte metode navnet: Billingsmetoden.

Evelyn Billings er rådgivende læge for familierådgivningsklinikken på St. Vincent's Hospital i Melbourne. Tidligere var hun tilknyttet universitetet i Melbourne som lektor i histologi og embryologi.

John J. Billings er specialist i neurologi ved St. Vincent's Hospital i Melbourne og dr.med. Han har været tilknyttet det medicinske fakultet ved universitetet i Melbourne som afdelingsleder.

Allerede i 1953 begyndte John Billings at interessere sig for naturlig familieplanlægning og var herefter den ledende kraft i udviklingen af ovulationsmetoden – Billingsmetoden.

Evelyn og John Billings har holdt forelæsninger om Billingsmetoden og oprettet undervisningscentre i alle verdensdele.

Metoden kræver inden redskaber eller medicin og kan bruges af kvinder i alle sociale lag og kulturer. Den er også velegnet til helt unge piger, kvinder der ammer og kvinder i overgangsalderen.

Rent faktisk benyttes metoden i dag af ca. 40 millioner par over hele verden!

Litteratur

  1. Grant Ellen. 'Den bitre pille' København: Lindhardt og Ringhof 1986.
  2. En sammenfattende fremstilling af forskningen i Umeå er publiceret i artiklen 'The Biophysical Properties of the Cervo-Vaginal Secretions' i 'International Review of Natural Family Planning'. 1983, vol. 7, no. 1, s. 1-56 af Erik Odeblad og medarbejdere.
  3. T. W. Hilgers, A. M. Prebil: 'Vulva observations as an index offertility/infertility', Obstet. Gynec. 53,1,12. januar 1979.
  4. World Health Organisation, Task Force on Methods for the Determination of the Fertile Period, Special Programme of Research. Development and Research Training in Human Reproduction, 'A Prospective Multicentre Trial of the Ovulation Method of Natural Family Planning. I. The Teaching Phase/Planning. II. The Effective Phase', Fertility and Sterility, 36, 152/591, 181.
  5. Evelyn Billings og Ann Westmor. 'Billings metoden – naturlig fødselskontrol', København 1984, Blytmanns forlag.

Af Eva Lausten Hansen, centerchefsygeplejerske og Ettie Jødal, sundhedsplejerske.