Sygeplejersken
Sundhedscentrene ruster sig
Svenskerne skal vænne sig til at opsøge distriktssygeplejersker og læger på sundhedscentrene i primær sektor, når de er syge. Den dyre behandling på sygehusene skal spares til de patienter, der virkelig har brug for højt specialiseret behandling. Sundhedscentrene er i gang med at ruste sig til at kunne klare flere opgaver.
Sygeplejersken 1997 nr. 16, s. 14-15
Af:
Susanne Bloch Kjeldsen, journalist
Side 14
Distriktssygeplejerskerne Marianne Nyquist og Lisbeth Storm synes, at det er en fornuftig økonomisk tankegang at opruste sundhedscentrene til at klare nogle af de opgaver, som sygehusene tidligere tog sig af. Foto: Anne-Li Engström.
Side 15
Pleje og behandling skal ske på rette niveau,'' lyder en af parolerne fra de svenske sundhedspolitikere, som pludselig har fattet særlig interesse for primær sektor og behandlingen på vårdcentralerne (sundhedscentrene), fordi behandlingen der koster færre penge end behandlingen på et sygehus.
I øjeblikket er det populært i landstingene at se på patientens flow igennem hele systemet – den såkaldte 'vårdkjæde' (pleje- og behandlingskæde). Her undersøger man, hvilke ydelser i primær og sekundær sektor som bestemte patientkategorier modtager, og det leder til en diskussion om, i hvilken sektor det er mest hensigtsmæssigt, at plejen og behandlingen skal ske. Om man for eksempel skal overføre ressourcer fra det dyre specialiserede sygehusvæsen til primærsektoren.
I Bohus Amt er borgerne ved at vænne sig til, at de ikke længere kan forvente at gå til en specialist på sygehuset, hvis man for eksempel er bekymret over en skønhedsplet. Først må man henvende sig til lægen på sundhedscentret, som så kan skrive en henvisning til en specialist, hvis det skønnes nødvendigt. Indførelsen af 'henvisningstvang' er en måde at styre patienterne til primærsektoren, og spørgsmålet om henvisningstvang er et omdiskuteret emne i Sverige, hvor flere og flere amter efterhånden har indført henvisninger.
''Hvis man ikke har brug for specialistbehandling, hører man ikke til på sygehuset, men på sundhedscentret. Det er en omstilling, og det er ikke let at acceptere for mig som borger,'' siger sygeplejerske Gunilla Niklasson, der er fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Uddevalla Sygehus.
''Det handler jo om tillid til lægen, for i dag er det sådan, at hvis jeg blev syg, så ville jeg hellere gå til en specialist på sygehuset end at gå til min læge på sundhedcentret,'' siger hun.
Fagligt synes Gunilla Niklasson dog godt om ideen om, at man i første omgang skal henvende sig til sundhedscentrene. Hvis sundhedscentrene vel at mærke får højnet kompetencen hos både læger og sygeplejersker, så de er rustet til nye opgaver. Dermed mener hun, at det er vigtigt, at de ressourcer, der bliver sparet på sygehusbudgetterne bliver overført til sundhedscentrene.
Astma- og diabetessygeplejersker
På sundhedscentret 'Rosenhäll' i Uddevalla arbejder distrikssygeplejerskerne Marianne Nyquist og Lisbeth Storm. De kan mærke, at patienterne er blevet tungere, blandt andet fordi patienterne bliver hurtigere udskrevet fra sygehuset, og de er mere syge, for eksempel af cancersygdomme. Der er også mange gamle, som har brug for megen hjælp, mens de venter på at få en plads på et plejehjem.
Marianne Nyquist synes, at tanken om, at sundhedscentrene skal klare flere opgaver, er god.
''Behandlingen skal i princippet ikke være mere avanceret, end patientens tilstand kræver, og i mange tilfælde er det mere hensigtsmæssigt at give behandling og pleje på sundhedscentrene end på sygehuset. Det er også billigere at udbygge sundhedscentrene,'' siger hun.
På sundhedscentret Rosenhäll er der sygeplejersker, der har opbygget viden om astma og diabetes, og derfor kan klare mange af de basale spørgsmål, som patienterne henvender sig med, så det ikke er nødvendigt at sende patienterne videre til en specialist på sygehuset. Tendensen på sundhedscentrene i Sverige er, at man i stigende grad ansætter sygeplejersker med specialuddannelse som for eksempel astmasygeplejersker og diabetessygeplejersker.
''Hvis lægen præsenterer ideen med at bruge sundhedscentret frem for sygehuset på en positiv måde over for patienten, så tror jeg ikke, at patienten vil have mindre tiltro til behandlingen på sundhedscentret,'' siger Lisbeth Storm.
Både Marianne Nyquist og Lisbeth Storm fremhæver vigtigheden af, at sundhedscentret får tilført flere ressourcer, hvis de skal klare flere opgaver, men på trods af de flere opgaver blev budgettet beskåret sidste år.•
Nøgleord: Sverige, økonomi.
De svenske politikere har fattet interesse for primær sektor, fordi behandlingen her er billigere end på de højtspecialiserede sygehuse.