Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Svenske sygeplejersker løber stærkt

Sygeplejerske Tomas Olander synes ikke, at det på nogen måde kan mærkes i kvaliteten af plejen på Ortopædkirurgisk Afdeling, at sygehuset får penge efter antallet af præstationer. Derimod kan han mærke, at økonomien spiller ind, når patienterne bliver udskrevet, uden at der er sikret ordentlige rehabiliteringsmuligheder i primær sektor. På den måde er der ikke langt mellem de problemstillinger, sygeplejersker står over for i Sverige og Danmark.

Sygeplejersken 1997 nr. 16, s. 10-13

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

Fra vinduerne på det 14 etager høje Uddevalla Sjukhus har patienterne en flot udsigt over Uddevalla by, hvor solen spejler sig i den indre skærgård, der fører ud til havet.

Der er ro på Ortopædkirurgisk Afsnit 4 på fjerde etage, hvor skulder- knæ- og hoftepatienter er indlagt. Flere af patienterne er netop blevet udskrevet, og dagen er usædvanlig stille, i modsætning til dagen før, hvor afsnit 4 var plaget af sygdom og dermed stress for dem, der havde vagt.

Når afsnittet med plads til 28 patienter er fuldt bemandet med plejepersonale, er der tre sygeplejersker og fem underskötersker på arbejde i dagtiden, foruden en sygeplejerske, der er chef for afsnittet. Ifølge afsnitschef Anita Modh har der ikke været mere personale i de omkring otte år, hun har ledet afsnit 4. Hun mener godt, at afsnittet kunne bruge en ekstra sygeplejerske, men det har de ikke fået bevilget.

''Produktiviteten er gået op, hvis man sammenligner med for fem-ti år siden, men vi er ikke blevet flere ansatte. Produktivitetsstigningen skyldes især nye operationsteknikker, som har givet kortere indlæggelser. Hvorvidt det også skyldes, at vi får penge efter antallet af præstationer, kan jeg ikke sige,'' siger Anita Modh.

Gruppepleje

Plejen foregår i gruppepleje, hvor to sygeplejersker leder hver deres gruppe. De har kørt deres mobile arbejdsborde i stilling ude på afsnittet, hvor kardex ligger for hver patient, så sygeplejerskerne for eksempel kan hælde medicin op, mens de er på gangen. På bordene har de trådløse telefoner, så de kan ringe og modtage telefonopkald uden at skulle styrte ind på kontoret, hver gang telefonen ringer.

Sygeplejerskerne og undersköterskerne er meget synlige på gangene og på stuerne i modsætning til lægerne, som stort set ikke opholder sig på afsnittet, undtagen når der er stuegang tre gange om ugen.

Tomas Olander, den ene af gruppelederne, har over 20 års erfaring som sygeplejerske. Han synes ikke, at han i det daglige arbejde mærker noget til den økonomiske styremodel med præstationsbetalinger, som Uddevalla Sygehus praktiserer.

''Det er ikke sådan, at jeg tænker på, at den patient, der ligger i den seng, tilfører afdelingen så og så mange penge, jeg ved bare, at økonomien er baseret på præstationer. Jeg synes ikke, at det på nogen måde går ud over kvaliteten i plejen,'' siger han.

Spørger man én af de nyopererede hoftepatienter, udtrykker hun da også fuld tilfredshed med plejen og behandlingen på sygehuset. I Sverige betaler patienterne i øvrigt et beløb for hver dag, de ligger på sygehus, beløbet varierer lidt afhængigt af patientens indkomst. Prisen kan for eksempel lyde på 65 kroner pr. døgn, hvis man er pensionist.

Betalingsprincippet er ikke noget nyt i svensk sundhedsvæsen, hvor svenskerne

Side 11

SY-1997-16-10-1
Amtssygehuset i Uddevalla er blevet slået sammen med et nabo-amtssygehus, og specialerne skal lægges sammen. Det betyder nedskæringer af sengepladser og personale. Til gengæld skal flere opgaver løses i primær sektor. Foto: Anne-Li Engström.

Side 12

SY-1997-16-10-2Mange svenske sygeplejersker vælger kun at bruge fornavn på navneskiltet. 

Side 13

har været vant til at betale, når de opsøger skadestue eller læger og sygeplejersker i primær sektor. Jo mere specialiseret behandling man søger, jo mere koster det. Prisen varierer i størrelsesordenen ca. 80-400 svenske kroner for en konsultation.

Samarbejdet med hjemmesygeplejen

Tomas Olanders telefon ringer ofte.''Før vi fik de trådløse telefoner, havde vi telefontid i et bestemt tidsrum, nu ringer telefonen hele dagen. Det er meget praktisk med de trådløse telefoner, men det betyder også, at man hele tiden bliver afbrudt,'' siger han.

På grund af de mange udskrivninger og nye patienter, der er på vej, har han en del opkald fra hjemmesygeplejersker. Tomas Olander mener, at det er et problem, at en ældre patient bliver udskrevet fra hospitalet til eget hjem med for eksempel en nyopereret skulder, uden at patienten har sikkerhed for at få nok hjælp.

''Det er fint, at patienterne bliver udskrevet hurtigt, hvis der ellers var ordentlige rehabiliteringsmuligheder, men det er der ikke,'' siger han og nævner som eksempel en 91 år gammel mand, der for nylig fik en ny hofte og nu er blevet genindlagt, på grund af tilstødende komplikationer i form af trombose, fordi han sandsynligvis ikke er blevet mobiliseret ordentligt.

''Kommunerne betaler for hver færdigbehandlet patient, der ligger på sygehuset, og derfor er de interesserede i at få dem udskrevet hurtigt. På den måde er det tydeligt, at det er pengene, der styrer systemet,'' siger Tomas Olander.

Han synes, der følger meget administrativt arbejde med samarbejdet med hjemmesygeplejen, blandt andet fordi hjemmesygeplejen er organiseret forskelligt i de kommuner, som Ortopædkirurgisk Afdeling samarbejder med. I Sverige har man både kommunalt ansatte hjemmesygeplejersker og amtsligt ansatte distriktssygeplejersker på sundhedscentrene. Begge slags sygeplejersker går på hjemmebesøg, men det er de kommunalt ansatte sygeplejersker, der tager sig af plejen til de ældre, der blot har behov for medicin, mens det er distriktssygeplejerskerne, der tager over, når patienten er blevet udskrevet fra sygehuset og har behov for pleje af for eksempel et sår.

SY-1997-16-10-3aSidste indlæggelsesdag fejres med tærte.

Sjuksköterskor og undersköterskor

I Danmark er svenske hosptitalsafdelinger kendt for at have mange forskellige slags faggrupper inden for plejeområdet, men sådan er det ikke længere. I dag er der ud over sygeplejersker stort set kun 'undersköterskor' (som nærmest kan sammenlignes med social- og sundhedsassistenter).

Tidligere var der også 'sjukvårdsbiträden' (sygehjælpere) – en faggruppe, der i dag stort set er forsvundet fra sygehusene, da mange af dem enten har videreuddannet sig til undersköterskor eller arbejder i kommunerne.

I Sverige tager det tre år at blive sygeplejerske, mens det tager to år at blive undersköterska. Hvis en undersköterska vil videreuddanne sig til sygeplejerske, får hun ikke merit i kraft af sin uddannelse, men må gennemgå hele sygeplejerskeuddannelsen. De to faggrupper står ikke i samme fagforening, derimod er sygeplejerskerne i samme fagforening som jordemødre og hospitalslaboranter.

På en hospitalsafdeling er arbejdsfordelingen flydende mellem sygeplejersker og undersköterskor, men undersköterskor giver for eksempel ikke medicin og er ikke gruppeledere. Det er også sygeplejerskerne, der tager sig af det administrative arbejde, for eksempel med at dokumentere sygeplejen. I Sverige har sygeplejerskerne dokumentationspligt i patientjournalen.

Nøgleord: Sverige, økonomi.