Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Usynlige sygeplejersker

En repræsentant for Dansk Sygeplejeråd ville have godt af at sætte sig op på cyklen og følge med en sundhedsplejerske på arbejde. Så vil det vise sig, at sundhedsplejerskers arbejde bestemt ikke er usynligt, selv om det foregår ude i hjemmene.

Sygeplejersken 1997 nr. 2, s. 15

Af:

Tine Iversen, sundhedsplejerske

Jeg harmes over endnu en gang at blive konfronteret med påstanden om, at ''sundhedsplejersker skal gøre sig mere synlige''. Det var min leder, der kom tilbage efter et amtsmøde med den tilbagevendende besked. Men hvem er det, der ikke kan se sundhedsplejerskerne? Jeg er lige ved at tro, at det må handle om Dansk Sygeplejeråd.

For familierne har set sundhedsplejerskerne. Familierne ser frem til de få besøg og afspadserer så vidt muligt fra job for at være til stede. Fædre tager hjem i frokostpauser. Familier, der står foran næste familieforøgelse, ringer sommetider otte måneder før forventet termin og sikrer sig at få samme sundhedsplejerske.

Der er også familier, hvor sundhedsplejersken helst ikke ses – men andre i forvaltningen har 'set' sundhedsplejersken i og med, at hun har delagtiggjort dem i en evt. bekymring samt behov for ekstra indsats.

Læser man litteratur og projekter omkring tidlig indsats, vil man også 'se' sundhedsplejersken nævnt utallige steder som en nødvendig fagperson i den tidlige mor/barn-periode.

For talepædagoger, bibliotekarer, tandplejen, jordemødre, praktiserende læger, barselssygeplejersker, skolepsykologer, skolelærere, alkoholambulatorium, familiekonsulenter, indvandrerkonsulenter, indvandrerskole, beskæftigelsesvejleder, pædagoger i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og specialbørnehave er sundhedsplejerskerne ikke usynlige.

Sundhedsplejerskerne er heller ikke usynlige for politikerne. For dem bliver nye initiativer præsenteret ved socialudvalgsmøder m.h.p. tildeling af ressourcer. Det kan fx dreje sig om særlig indsats over for udsatte grupper, og ikke mindst dokumentation for det nuværende sundhedsplejerskearbejde. Vi skitserer evt. konsekvenser ved nedskæring af timer, sammenholdt med de tendenser, der ses på børnefamilieområdet.

Sundhedsplejerskearbejdet skal i høj grad være bevægeligt og tilpasses den samfundsudvikling, der er aktuel. Det er i høj grad os, der melder tilbage til politikerne, hvordan aborttal, tal for hjerte-karsygdomme, udbredelse af misbrug m.v. ligger. Og hermed hvilke forebyggende initiativer vi kan påtage os.

Jeg vil endnu en gang spørge, hvem er det, der ikke ser sundhedsplejerskens arbejde?

Jeg kigger på min kollegagruppe (7) og på ugen, der er gået. Vi har alle været ude efter arbejdstid – hvor man har haft lejlighed til at få øje på os. Fire sundhedsplejersker var til stor temaaften angående sidste nye ernæringsprodukter, i øvrigt et gratis arrangement med god faglig formidling om ernæring til præmature og mature børn. Der var et stort fremmøde af engagerede sundhedsplejersker.

Samme aften var to sundhedsplejersker i færd med at afholde åbent hus-arrangement for kommunens børnefamilier og angående ulykkesforebyggelse. Dette gentages to dage efter. Aftenen imellem var to sundhedsplejersker til information om omsorgssvigt. To sundhedsplejersker var til information om alkoholbehandling, og vores leder var til møde i amtskredsen.

Følg med på cykel

Denne uge er ikke enestående. Hvad ligner det fortsat at sende disse meldinger ud: 'sundhedsplejen skal være mere synlig'?

Jeg kan godt forstå, at Dansk Sygeplejeråd ikke kan få øje på sundhedsplejersken, for det er rigtigt, at det er usynligt arbejde at sidde ude i hjemmene – og det skal det være!

Men det er ikke umuligt at have sygeplejestuderende med i besøgsarbejdet, derfor tror jeg heller ikke, det er umuligt at have en sygeplejerske med fra Dansk Sygeplejeråd, som er reelt interesseret i, hvad sundhedsplejerskearbejdet er.

Det er godt nok besværligt. For først må man finde sin cykel frem. Man må iføre sig fornødent varmt, regntæt tøj. Anskaffe sig en rygsæk til transport af madkasse, cykellygter og rum til transport af materialer til og fra skole. På bagagebæreren kan man placere sin taske og vægt. Toiletbesøg bør så vidt muligt afvikles inden, da pauser som bekendt ikke kan finde sted i et job, der består i besøgsarbejde. At runde rådhuset på grund af et toiletbesøg er for tidskrævende med cykeltransport.

Men velkomne, det er I helt sikkert! Det skal være mig en fryd at vise min arbejdsdag frem, for den er meget meningsfuld! Så tag cyklen frem og følg med. Undervejs kan vi få lidt tid til at drøfte, hvorfor Dansk Sygeplejeråd ikke har gjort noget mere for at få øje på sundhedsplejerskerne.

Måske er der en sagsbehandler, der overhaler os i en taxi, på vej til samme møde, som vi skal til – men lad os trampe til, så vi når det samtidigt. Måske er det blevet regnvejr, så vi sidder og drypper, med våde lokker og kolde tæer, men så smiler vi da bare, mens vi får pusten – og de andre er samlede og allerede i gang.

Bedre vilkår

Jeg er efterhånden ikke i tvivl om, at det er Dansk Sygeplejeråd, der mangler at få øjnene op for sundhedsplejerskerne, en gruppe af sygeplejersker, der har en videreuddannelse ofte betalt for egen regning. Derfor undres jeg over de elendige vilkår, Dansk Sygeplejeråd byder sundhedsplejerskerne. Jeg mener, at Dansk Sygeplejeråd kan synliggøre sundhedsplejerskerne ved: Sundhedsplejerskernes transportbetingelser bedres, lønnen hæves, så den svarer til uddannelsesniveau, og at der ydes ulempegodtgørelse i forbindelse med møder, kurser o.lign. efter kl. 17, og at der indføres forberedelsestid til informationsmøder og undervisning.

Tine Iversen er sundhedsplejerske i Farum Kommune.