Boganmeldelser

SYGEPLEJE ER AT VÆRE ÆGTE TIL STEDE

Rosemarie Rizzo Rarse

Illuminations The Human Becoming Theory In Practice and Research

New York: National League for Nursing Press 1995
(350 Hudson Street, New York, NY 10014)
409 sider, kr. 530, forhandles via Universitetsbogladen i København 

Allerede i forordet tager Rosemarie Parse afstand fra det 'totalitære paradigme', der betragter mennesket som bestående af en fysisk, psykisk, social og åndelig del, og som er brugt af de fleste sygeplejeteoretikere. Hun bygger videre på Martha Rogers' samtidighedsparadigme, 'simultaneity paradigm', der betragter mennesket som enestående og i en gensidig proces med omgivelserne, og hvor sundhed er en værdi. Mennesket gennemgår en proces af sundhed og udvikling. Målet med sygeplejen er at fremkalde personers levede erfaringer af sundhed eller sygdom i en udviklingsproces.

Parse er den yngste, nyere, kendte amerikanske sygeplejeteoretiker. Hun er professor ved Koordinationscentret for Sygeplejeforskning ved Hunters House i New York, og har været rektor ved sygeplejeskolen på Pittsburg Universitet, som var center for eksistentialismen og fænomenologien i 1970'erne, hvor hun udviklede sin sygeplejeteori, der er en videreudvikling af Martha Rogers' sygeplejeteori. Den udkom i bogform i 1981 og hed: 'Man – Living – Health – a Theory of Nursing'.

I 1992 udkom hendes reviderede sygeplejeteori, hvor navnet er ændret til 'The Human Becoming Theory', men indholdet er stort set uændret.

Desuden er Rosemarie Rizzo Parse redaktør og medforfatter af tidsskriftet 'Nursing Science Quarterly'.

Her skriver hun og mange sygeplejespecialister og forskere, der har anvendt ikke bare hendes sygeplejeteori, men også hendes syn på sundhed. Der gives eksempler på, hvordan hendes sygeplejeteori kan udmøntes i praksis, og hvordan hendes fænomenologiske forskningsmetode kan benyttes. Hendes forskning har drejet sig om de levede erfaringer med sorg og lidelse, ensomhed, frihed, håb, latter, aldring etc.

Deltagerne er personer (ikke patienter), som på forskellig vis kan udtrykke deres oplevelser og erfaringer via sprog, symboler, metaforer, tegninger, sang og musik.

Tager afstand fra sygeplejeprocessen

'Illuminations' er skrevet af Rosemarie Parse og 12 medforfattere, der har arbejdet med Parses teori. Medforfatterne er sygeplejeprofessorer, kliniske sygeplejespecialister, chefsygeplejersker og sygeplejerådgivere.

Første del gennemgår ultrakort Parses sygeplejeteori og teoretiske overvejelser. Dernæst illustreres hendes sygeplejeteori anvendt over for familier, synet på frihed, synet på lidelse og ud fra metaforen 'en have', set som et beskyttende sted for at vokse og gro.

Anden del gennemgår ligeledes ultrakort Parses teori udmøntet i praksis. Hun tager klart afstand fra sygeplejeprocessen og ser sygeplejerskens rolle som at værende ægte til stede med personen og evt. dennes familie. Her kan sygeplejersken forsøge at forstå meningen med personens handlen og diskutere den med personen og ikke kun give gode råd med en løftet pegefinger. Sygeplejersken skal turde være ægte til stede for at kunne udvikle sig sammen med personen, for at personen kan foretage gode valg. Sygeplejersken skal være en slags katalysator og sætte en proces i gang, for at mennesket udvikler et rigt liv. Målet er menneskets livskvalitet.

Dernæst gennemgås hendes sygeplejeteori i praksis. Det drejer sig om sproglige metaforer, musikanvendelse i sygeplejen, ægte tilstedeværelse over for hjemløse, over for personer med HIV-sygdommen, og over for et barn og dennes familie.

I tredje del gennemgås Parses forskningsmetodik, som rummer tre punkter. Det første er at være engageret i en dialog med en person, ikke at interviewe personen, men netop at deltage aktivt selv. Dernæst udskilles meningen af personens levede erfaringer, beskrevet med personens egne ord, og meningen med forskerens ordvalg beskrives. Fundene kobles på Parses sygeplejeteori for at kunne belyses i en nyere fortolkning.

Herefter beskrives, hvordan Parses forskningsmetode er anvendt til erfaringer med begrænsning og frihed i den fjerde alder, oplevelse med sorg i forbindelse med personer, der har AIDS, og personer, som har erfaringer med lidelse. Sidst gengives en dialog med forfatteren Walt Whitman og Parse med udgangspunkt i et digt.

Bogen slutter med, hvordan Parses sygeplejeteori evalueres.

Der er udmærkede henvisninger, specielt mange til tidsskriftet 'Nursing Science Quaterly'.

Bogen er let at læse og er en appetitvækker, fordi den er opdelt i så mange små kapitler. De amerikanske ord er som helhed ikke svære, men hvor Rosemarie Parse forklarer sin sygeplejeteori er der brugt svære, sammensatte amerikanske ord, som kan være vanskelige at oversætte direkte, men meningen kan man godt få frem.

Rosemarie Parses teori er grundigt udarbejdet og gennemprøvet og åbner for nytænkning, og den kan tilføre dansk sygepleje en ny dimension.

Hvis man vil sætte sig grundigt ind i Rosemarie Parses sygeplejeteori, teori om sundhed, praksismetodik og forskningsmetodik, må man have fat i andre af hendes bøger og artikler fra hendes tidsskrift.

Forsiden er prydet med Parses logo, som forestiller en spiral formet i en cirkel med grønne og sorte bånd, der bevæger sig i mønstre ud og ind. Min fortolkning af logoet er, at cirklen symboliserer mennesket set som en helhed, men med store variationer, som vises ved båndene, der tegner et mønster, men med mulighed for at gå mange veje. I midten mødes to at båndene, og forbinder fortid, nutid og fremtid.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, Københavns Amts sygeplejeskole. 

LAVSTATUS PROBLEM ELLER SYGDOM

Lars Ovesen

Et fedt liv

Fedme, fedmebehandling og slankeindustrien

FADL's debatbøger nr. 11
København: FADL 1996
133 sider, kr. 89,50

Der er mange penge placeret i dansk fedt, skriver læge Lars Ovesen i en ny debatbog udgivet af Foreningen Af Danske Lægestuderendes Forlag. Og med det mener han, at der er en fortsat voksende slankeindustri i Danmark. Markedsføringen af mange helsepræparater finder sted i et frit råderum med mange usandfærdige påstande og med mulighed for store fortjenester. Det anser han for at være dybt amoralsk. Spørgsmålet er, hvad folk er parat til at ville ofre i den endeløse kamp om at tabe de overflødige kilo.

Man kan ønske at tabe sig af flere årsager. Den ene er af sundhedsmæssige grunde. Ofte er det sådan, at den forklaring benyttes, jo federe man er. Man kan ønske at tabe sig af sociale og psykologiske årsager, som rummer et bredt spektrum af forskellige bevæggrunde, der ikke er særlig undersøgt i Danmark.

Faktum er, at fedme er et stigende problem. De seneste undersøgelser viser, at 8 pct. eller omkring 340.000 af den voksne danske befolkning er fede. Dansk Institut for Klinisk Epidemiologi foretog i 1994 en opfølgende spørgeskemaundersøgelse af 4.600 voksne mænd og kvinder. Det viste sig, at fedme er stigende både for mænd og kvinder. Desuden dokumenterede undersøgelsen, at fedme er hyppigere hos førtidspensionister, folk med lavere skolegang og hos ugifte. Så fedme er altså et lavstatusproblem. Folk i de højere sociale lag har åbenbart mere kontrol over kroppen.

Fedme forbindes med en række fordomme, for eksempel at den fede er doven, dum og grim. Det er almindeligt kendt, at fede børn bliver drillet i skolen, fede unge klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og der sker en diskrimination af fede ved jobsøgning.

Alt i alt er de oplevelser med til at nedbryde den fedes selvværd og resulterer i isolation.

Den nye trend for begge køn er at gå op i sin krop, at være veltrimmet, adræt og stærk. Tendensen er, at kvindeidealet bliver tyndere og tyndere, mens vi danskere bliver tykkere og tykkere.

Selve ordet fedme er et utroligt nedlandende ord at bruge, mener jeg. Men findes der et noget mere neutralt og dækkende ord? I mange bøger beskrives der en gradsforskel fra overvægt til fedme, og de unge benytter ordet 'fedt' som et positivt udsagn. Er fedme en sygdom? Det mener Lars Ovesen. En sygdom med mange ukendte årsager. Hvad vi ved er, at fedme har en stærk genetisk komponent, men også en række miljømæssige faktorer spiller ind.

Lars Ovesen slår fast, at fedme er, når der er indtaget mere energi, end kroppen har brug for. Løsningen for de vægttabshungrende danskere er en fedtfattig og kulhydratrig kost. Der er ingen genveje til at tabe sig. Spis mindre og sundere. Risikoen ved at være fed og fedmebehandlingen beskrives. Dernæst tager Lars Ovesen hul på at gennemgå slankeindustrien, hvor bredden af slanketilbud og de enkelte produkters virkninger og bivirkninger gennemgås. Forskellige diæter, diverse pulverkure, 'let'-produkter, kosttilskud, alternative behandlingstilbud og slankeklubber kommer igennem vridemaskinen. Især kan jeg godt lide Lars Ovesens nøgterne bedømmelse af hvert enkelt produkt.

Bogen henvender sig primært til fagfolk inden for sundhedssektoren, men jeg mener også, at andre med interesse i problemet fedme kan hente nyttig viden.

Bogen er en lille gul sag i formatet 10 gange 20 cm. Lars Ovesen er, ud over at være læge, afdelingsforstander i Levnedsmiddelstyrelsen, og har en stor viden om fedme, hvilket afspejles i bogen. Den er let skrevet og hurtigt læst og rummer alligevel både mange nye og kendte oplysninger.

Af Dorthe Overgaard, sygeplejelærer, Københavns Amts Sygeplejeskole. 

DEVALUERET SOM MENNESKE I ET KAFKASK UNIVERS

Sonja Petersen

Mit liv som patient

Omsorgens vilkår og vilkårlighed

København: G.E.C. Gads Forlag 1996
130 sider, kr. 120 

Bogen er en dagbog, hvor man følger patienten igennem tre år i et langt, lidelsesfuldt sygdomsforløb, som ender med en permanent kolostomi. Det er et indviklet sygdomsforløb, hvor det er lidt svært at følge med. Forfatteren, Sonja, er en yngre kvinde, sygeplejerske, midt i 40'erne. Hun beskriver detaljeret mødet med personerne i sundhedsvæsenet. Det er en blandet skare, og de negative sider i beskrivelsen har overvægt. Der beskrives grove, urimelige, udygtige og uforstående læger. Sygeplejerskerne er ikke bedre. De er for unge, for uerfarne, for hensynsløse, for tekniske og for ukyndige. De gode sider beskrives også, men det fylder naturligt nok ikke så meget. Formålet med dagbogen var jo netop at skrive sig ud af de negative oplevelser.

Enhver patientbeskrivelse er lærerig for den åbne læser. Verden ser forskellig ud afhængig af, hvilken synsvinkel man ser den fra. Larm og støj fra vogne og vandfade, som plejepersonalet ikke registrerer, kan være ubeskrivelig plagsomt for patienten, der prøver at få bare lidt søvn på en intensiv afdeling. Der er en beskrivelse af manglende smertelindring for patienten i det meste af et døgn efter en stor operation, fordi plejepersonalet på trods af patientens stærke smerter vurderede, at hendes smertepumpe fungerede korrekt, blot fordi den kørte. Smertedoseringen blev ikke kontrolleret. Det viste sig, at pumpen var forkert indstillet. Sygeplejerskerne stolede mere på teknologien end på patienten.

Jeg betvivler intet af det. Det er forfatterens oplevelser, og det er slemt, det er rystende. Det er som at trækkes igennem et kafkask univers. Alligevel er det på en eller anden måde for meget med denne anklagende dagbogsform. En beretning, hvor indholdet var løftet op over detaljerne, så det generelle var trukket frem, ville have virket stærkere. Der gøres dog forsøg i den retning sidst i bogen, fx med beskrivelsen af, hvordan Sonja følte sig devalueret som menneske i systemet.

I interview i pressen i den senere tid, bl.a. i 'Sygeplejersken' nr. 11/97, har forfatteren udtrykt, hvad hun vil med bogen. Hun ønsker at gøre opmærksom på det fatale ved et sundhedssystem, hvor omsorgen er vilkårlig. Magten kan være uhyggelig og farlig, når den er i hænderne på inkompetente personer. Og derfor har en ærlig beskrivelse som denne dagbog sin plads i debatten om nutidens sundhedsvæsen.

Af Anne Elsebet Overgaard, sygeplejelærer i Københavns Amt, Sygeplejeskolen i Herlev.