Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Det koster blod, sved og tårer

Vedholdenhed og indsigt i arbejdsmiljølovgivningen er en forudsætning for at kunne tilkæmpe sig et godt arbejdsmiljø. Mustine-sagen fra Århus er et klassisk eksempel på, at det i sidste ende er op til de ansatte selv at sikre sig et godt arbejdsmiljø.

Sygeplejersken 1997 nr. 20, s. 12-13

Af:

Claus Leick, journalist

Y-1997-20-12-1Kirsten Holmboe, arbejdsmiljøkonsulent: ''Arbejdstilsynet har været for tilbagetrukken. De har ikke fungeret som konstruktive rådgivere og ikke ladet tvivlen om eventuelle skadelige virkninger komme de ansatte til gode.'' Foto: Kissen Møller Hansen.

Mustine-sagen fra Marselisborg Hospital viser med al ønskelig tydelighed, at et godt arbejdsmiljø ikke kommer af sig selv, men ofte vil være betinget af, at de ansatte selv undersøger forholdene til bunds og herefter må arbejde for at få det fornødne sikkerhedsudstyr installeret.

''Der er så mange regler og specielle forhold, som har betydning for omgåelsen med Mustine, at det er helt umuligt for de ansatte at skaffe sig et overblik over situationen,'' siger Kirsten Holmboe, arbejdsmiljøkonsulent hos Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Århus. Hun har i over et halvt år arbejdet intenst med Mustine-sagen uden dog af den grund at være kommet helt til bunds i sagen.

Selv om de ansatte endnu ikke har fået en samlet vurdering af risikoen ved at arbejde med Mustine, er deres krav til arbejdsmiljøet på flere væsentlige punkter blevet imødekommet af ledelsen.

Der er blevet gennemført målinger af koncentrationen af Mustine i luften foretaget af et uvildigt firma. Ledelsen har blandt andet på baggrund af disse målinger indvilliget i at opstille såkaldte behandlingskabiner, der kan beskytte de ansatte mod eventuelt at indånde Mustine fra luften. Desuden er selve proceduren ved penslingerne med Mustine blevet ændret til gavn for arbejdsmiljøet.

Ledelsens ansvar

For Kirsten Holmboe er det forbedrede arbejdsmiljø på hudafdelingen på Marselisborg Hospital et klart udtryk for, at det kan betale sig at arbejde seriøst med arbejdsmiljøforhold, men at det til tider kræver både blod, sved og tårer:

''Noget af det, Mustine-sagen har fortalt mig, er, at man er nødt til at være ualmindelig vedholdende,'' forklarer Kirsten Holmboe. Hun præciserer, at det er ledelsens ansvar hele tiden at sikre sig, at arbejdsmiljøforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Samtidig bør ledelsen følge op på ny lovgivning, der har betydning for arbejdsforholdene. I forbindelse med håndteringen af Mustine eksempelvis ved at få lavet arbejdsplads-brugsanvisninger. Ledelsen har endvidere ansvar for at drage omsorg for de forhold, der virker psykisk belastende for personalet.

''Dette står i skarp modsætning til, at afdelingsledelsen på Marselisborg Hospital ikke af sig selv har taget initiativer til at forbedre de ansattes arbejdsmiljø eller har vist interesse for, at tingene blev undersøgt til bunds,'' siger Kirsten Holmboe.

Også Arbejdstilsynets rolle og manglende engagement har været meget betænkelig. ''Personalet har haft en forventning om, at Arbejdstilsynet fulgte op på ny lovgivning. Det kan man nok ikke forvente, men deres rolle har været noget uforstående,'' siger hun:

''Arbejdstilsynet har efter min mening været for tilbagetrukken, og ved to stormøder for hele personalet, hvor der var brug for deres ekspertise, var de ikke til stede. De har på den måde ikke fungeret som konstruktive rådgivere, og i deres godkendelse af arbejdsmiljøet har de ikke ladet tvivlen om Mustinens eventuelle skadelige virkning for arbejdsmiljøet komme de ansatte til gode.''

Kirsten Holmboe mener heller ikke, at Arbejdstilsynet i tilstrækkelig grad har lagt vægt på og

Side 13

forholdt sig til sygeplejerskernes psykiske arbejdsmiljø.

Vigtigt med sammenhold

Når det alligevel er lykkedes at komme så forholdsvist langt i arbejdet med at sikre arbejdsmiljøet på Marselisborg Hospital, hænger det ifølge Kirsten Holmboe sammen med, at der blandt personalet har været et stærkt sammenhold og fælles opbakning til at formulere krav til ledelsen.

''Med en enkelt eller to undtagelser bakkede samtlige sygeplejersker – også alle dem, der ikke er i direkte kontakt med Mustinen – op, da det sidste år blev besluttet i en periode at stoppe med penslingerne med Mustine,'' forklarer Kirsten Holmboe:

''Tidligere, hvor kun dele af personalet har forsøgt at sikre bedre arbejdsmiljøforhold, har det været langt vanskeligere at komme igennem med kravene.''

Gode råd til andre

Bestræbelserne på at forbedre arbejdsmiljøforholdene på Marselisborg Hospital har tydeliggjort en række principielle forhold, som gælder ved mere komplicerede arbejdsmiljøproblemer.

Kirsten Holmboe peger på:

  • at det er vigtigt at kende arbejdsmiljøloven og at bruge den.
  • at der skal arbejdes systematisk og skriftligt med arbejdsmiljøarbejde for at opnå klarhed og et brugbart resultat.
  • at man i arbejdsmiljøarbejde nødvendigvis må være meget vedholdende, hvis man enten ikke forstår nogle sammenhænge eller ikke føler sig overbevist om rigtigheden af eksperternes forklaring.
  • at der kan være så komplicerede arbejdsmiljøspørgsmål, at man som sikkerhedsgruppe må forlange at få specialviden stillet til rådighed frem for selv at føle ansvar for at skulle kunne løse alt.
  • at arbejdsmiljø i høj grad er en fælles sag for alle på en arbejdsplads, og at alles mening og holdning er vigtig og derfor bør lyttes til.
  • at arbejdsmiljøarbejde hele tiden kræver opfølgning, fordi arbejdet ændres, lovgivningen ændres, holdninger ændres.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, Marselisborg Hospital, Mustine, sikkerhed.

Tema: Arbejdsmiljø - Mustine

Utrygheden forsvinder aldrig      

Strid om arbejdsproces            

Det koster blod, sved og tårer           

Sygehuse uden BST