Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Strid om arbejdsproces

Spørgsmålet om, hvorvidt Mustine er gjort klar til brug eller ej, når sygeplejerskerne anvender det i behandlingen, har betydning for de sikkerhedskrav, der stilles til håndteringen af stoffet. Og spørgsmålet har betydning for, hvorvidt der skal foretages en risikovurdering. Dansk Sygeplejeråd i Århus og Arbejdstilsynet er uenige.

Sygeplejersken 1997 nr. 20, s. 11

Af:

Claus Leick, journalist

I bestræbelserne på at få foretaget en samlet risikovurdering af brugen af Mustine på Marselisborg Hospital har Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulent i Århus, Kirsten Holmboe, argumenteret for, at anvendelsen af stoffet falder ind under Arbejdstilsynet. Nærmere bestemt bekendtgørelsen om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer.

Kort fortalt vurderer Dansk Sygeplejeråd, at Mustine først skal forarbejdes, før det kan tages i brug. I forbindelse med behandlingen blander sygeplejerskerne et hætteglas med Methyl-kvælstof-sennepsgas – der er et krystalliseret pulver – med vand, før stoffet er klar til brug i behandlingen.

Denne proces har efter Dansk Sygeplejeråds opfattelse karakter af, at sygeplejerskerne forarbejder stoffet, inden det kan tages i anvendelse.

Er det tilfældet, kræver brugen af stoffet en særlig tilladelse af direktøren for Direktoratet for Arbejdstilsynet. En tilladelse, der sandsynligvis kun vil blive givet på baggrund af en samlet risikovurdering, hvor behandlingen med Mustine blandt andet vil blive sammenlignet med andre behandlingsmetoder for at se, om der kan anvendes andre mindre arbejdsmiljøbelastende metoder.

Foruden en risikovurdering af stoffet er der også andre skærpede krav til en arbejdsplads-brugsanvisning, hvis direktøren for Direktoratet skal give sin tilladelse til at anvende et stof.

Gab i lovgivningen

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulent og de ansatte på Marselisborg Hospital støtter sig til Beredskabsstyrelsen, der efter en henvendelse i et fire sider langt brev argumenterer for, at anvendelsen af Mustine bør falde ind under Arbejdstilsynets bekendtgørelse.

Arbejdstilsynet i Århus er imidlertid af en anden opfattelse, og de bakkes op af Direktoratet for Arbejdstilsynet.

Direktoratet for Arbejdstilsynet skriver:

''Der er ikke ved den nævnte proces tale om, at Mustinen forarbejdes, men blot at der sker en opløsning af det færdige produkt. Direktoratet er opmærksom på,at ordlyden af AT-anvisning nr. 4.1.1.1. om arbejde med cytostatika kan give anledning til fortolkningstvivl. I forbindelse med fremtidig revidering af ovennævnte anvisning vil spørgsmålet blive taget op, således at det præciseres, at hensigten med reglerne om arbejdet med cytostatika er at sikre, at arbejdet med fremstilling af stoffer, der er omfattet af Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 300 af 12. maj 1993 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. skal godkendes af Arbejdstilsynet, men ikke at arbejdsprocessen skal godkendes, når der alene er tale om opløsning at et færdigt produkt i et lukket system, eksempelvis et hætteglas.''

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulent i Århus konkluderer på den baggrund:

''Der er et stort gab i lovgivningen. Der er for lidt hensyn og opmærksomhed på personalet i sundhedssektoren, der arbejder med eller har omgang med lægemidler. Et stof kan af Arbejdstilsynet vurderes til at være farligt med deraf følgende skærpede sikkerhedskrav til arbejdsmiljøet, når stoffet bliver fremstillet i lægemiddelindustrien. Når sygeplejerskerne efterfølgende skal forarbejde det samme stof på en hospitalsafdeling, bliver stoffet efter Arbejdstilsynets vurdering pludselig ufarligt.''

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, kræft, Mustine, sikkerhed.

Tema: Arbejdsmiljø - Mustine

Utrygheden forsvinder aldrig      

Strid om arbejdsproces            

Det koster blod, sved og tårer           

Sygehuse uden BST