Utrygheden forsvinder aldrig

Overtræksdragt, gummiforklæde, flere par handsker, hætte og en tætsluttende gasmaske er det nødvendige sikkerhedsudstyr, når sygeplejerskerne på Marselisborg Hospital skal pensle patienter med Mustine. Foto: Kissen Møller Hansen.

Side 7

For at undgå den værste forskrækkelse bliver patienterne altid forberedt på det syn, der venter dem, når de føres op til behandling i et lille tagværelse på dermatologisk afdeling på Marselisborg Hospital. Lokalet er der ikke noget unormalt ved. Det er der derimod ved det sikkerhedsudstyr, som sygeplejerskerne ifører sig, mens patienterne venter på at blive behandlet.

Når sygeplejerskerne har blandet det stof, patienterne skal pensles med, og igen kommer ind, er de iført gummistøvler, overtræksdragt, gummiforklæde, flere par handsker, hætte og en tætsluttende gasmaske. Et syn, der nemt kan lede tankerne hen på scener fra en film om kemisk krig. At stoffet, der behandles med, har navnet kvælstof-sennepsgas, giver næppe færre associationer i samme retning.

Mustine, der er den mest almindelige betegnelse for stoffet, har i over 20 år været anvendt på Marselisborg Hospital i behandlingen af patienter med den sjældne kræftsygdom mycosis fungoides, som kun en snes danskere hvert år bliver ramt af.

Siden begyndelsen af 80'erne har Marselisborg Hospital været ene om at bruge denne behandlingsform. I det københavnske sygehusvæsen er man for længst stoppet med at bruge stoffet. Det er sket af hensyn til personalet, som ledelsen ikke ønsker skal arbejde med et stof, der kræver så omfattende sikkerhedsforanstaltninger, som tilfældet er ved brugen af Mustine (se boksen side 9).

På Marselisborg Hospital har ledelsen valgt at fortsætte behandlingen med Mustine. Stoffet sikrer en meget effektiv behandling, det er billigt og giver ikke patienterne bivirkninger, påpeger overlægen på hudafdelingen, Kristian Testrup-Pedersen. Han vurderer, at de ansattes arbejdsmiljø er sikret i rigelig grad.

Sikkerhedskravene ér meget omfattende, men de ansatte efterlyser fortsat en samlet risikovurdering af brugen af Mustine, hvor behandlingsresultaterne på Marselisborg Hospital bliver sammenholdt med behandlingsresultater fra andre hospitaler, hvor behandlingen af mycosis fungoides foregår uden brugen af Mustine.

Død af lungekræft

Hverken overlægen eller Arbejdstilsynet er i tvivl om sundhedsfaren og risikoen for at udvikle kræft ved uforsvarlig omgang med Mustine. Derfor de strenge sikkerhedskrav, som sygeplejerskerne på Marselisborg Hospital skal følge, når de på skift et par hundrede gange om året pensler patienter.

Gravide sygeplejersker slipper dog for at skulle pensle, blandt andet fordi Mustine har været mistænkt for at kunne give kromosomforandring.

Da behandlingen blev taget i brug i 70'erne, foregik det uden beskyttelse. Øget opmærksomhed om stoffets farlighed og løbende krav fra de ansatte og sikkerhedsgruppen på afdelingen har gennem årene ført til forbedrede sikkerhedsforanstaltninger.

Flere sikkerhedsforanstaltninger har imidlertid ikke kunnet fjerne de ansattes utryghed, der fik ny næring sidste år, hvor en sygeplejerske på afdelingen døde af lungekræft i en alder af 43 år Hun fik før sin død anerkendt lungecancer som arbejdsbetinget skade. Arbejdsskadestyrelsen vurderede i sin behandling af sagen, at der kunne være en sammenhæng mellem sygeplejerskens død og hendes kontakt med Mustine.

Arbejdsskadestyrelsens behandling af sagen er ikke offentlig tilgængelig, men 'Sygeplejersken' har af den afdøde sygeplejerskes mand fået tilladelse til at referere fra den speciallægeerklæring, som indgik i Arbejdsskadestyrelsens vurdering af sagen.

Her hedder det:

''Der er en sandsynlig udsættelse for et potent carcinogen, specielt i perioden 1982-84, hvor den samlede vurdering – med baggrund i det minimale tobaksforbrug – bliver, at der kan være en sammenhæng mellem konstateret lungecancer og eksponering for kvælstof-sennepsgas.''

I Arbejdsskadestyrelsens begrundelse for at tilkende arbejdsskadeerstatning lyder det:

''Der er ved anerkendelsen lagt vægt på, at De som sygeplejerske på Marselisborg Hospital har været udsat for Mustine (kvælstof-sennepsgas), og at De lider af lungekræft.'' 

Specielle penslingskabiner

Sygeplejerskens død og en del avisskriveri om Mustinens eventuelle skadelige virkning for de ansatte førte sidste år til, at Dansk Sygeplejeråds amtskreds i Århus gik ind i sagen. Personalet, Dansk Sygeplejeråd og FOA enedes om, at der skulle nedsættes en arbejdsgruppe, der skulle undersøge sagen og efterfølgende formulere

Side 8

nogle krav til ledelsen. Kravene blev sendt til afdelingsledelsen, sygehusledelsen og Arbejdstilsynet. Herefter blev det på et stormøde i september måned besluttet – med ledelsens opbakning – at der ikke skulle pensles med Mustine, før alle arbejdsmiljøaspekter i forbindelse med brugen af Mustine var blevet kortlagt.

I de efterfølgende måneder blev der gennemført en uvildig undersøgelse af indholdet af Mustine i luften og af stoffets mulighed for at trænge gennem sikkerhedsudstyret.

Firmaet Miljøkemi, som blevet hyret til denne undersøgelse, skriver efterfølgende i sin rapport, at der er små mængder Mustine i luften, når der behandles med stoffet.

Mængderne er dog meget små og giver efter Arbejdstilsynet og Miljøkemis vurdering ikke anledning til nogen akut risiko for de ansatte ved korrekt brug af sikkerhedsudstyr.

Alligevel blev det besluttet, at sikkerhedsforanstaltningerne skulle forbedres yderligere. Det førte til udarbejdelse af en arbejdsplads-brugsanvisning, kontrol af sikkerhedsudstyret, revision af penslingsproceduren, bedre arbejdstilrettelæggelse samt udviklingen af specielle behandlingskabiner, som minimerer de ansattes mulighed for at komme i berøring med Mustine.

Herefter blev behandlingen med Mustine genoptaget i januar måned i år. Det skete dog, før behandlingskabinerne var installeret, idet disse endnu ikke her i maj måned er taget i brug.

Efterlyser risikovurdering

Tillidsrepræsentanten på dermatologisk afdeling er godt tilfreds med, at der nu bliver indført øgede sikkerhedsforanstaltninger i form af specielle penslingskabiner, men efterlyser fortsat en samlet, uvildig risikovurdering.

''Mange af de ansatte har i lang tid følt sig utrygge, især efter vores kollega fik tilkendt arbejdsskadeerstatning,'' siger sygeplejerskernes tillidsrepræsentant, Karen Kofoed. Hun beskriver den aktuelle stemning på afdelingen som 'afventende' i forhold til, hvordan den nye behandlingsprocedure med penslingskabinerne vil komme til at fungere.

''At sikkerhedsforanstaltningerne nu bliver forbedret, sker primært, fordi vi som ansatte har presset på,'' forklarer hun og understreger, at det meget store arbejde med at skaffe dokumentation og finde rundt i de mange regler og love kun har kunnet lade sig gøre, fordi Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulent i Århus har været så engageret i sagen.

''Vi var aldrig kommet så langt, hvis vi selv skulle have arbejdet med sagen. Det ville simpelthen have været et for uoverkommeligt arbejde,'' siger Karen Kofoed. Hun mener samtidig, at de ansattes repræsentanter i sikkerhedsudvalget har haft en meget vanskelig opgave, fordi de har været pålagt et meget stort ansvar med at skulle afdække de mange uafklarede problemstillinger i sagen.

''Indtil sidste år har vi følt, at afdelingsledelsen ikke tog vores utryghed alvorligt,'' siger Karen Kofoed. Det skete først efter efterårets stormøder og det efterfølgende tremånders stop for penslinger. Hun føler dog ikke, at Arbejdstilsynet har rådgivet og støttet de ansatte i tilstrækkelig grad.

Ansatte rejser fra afdelingen

Mistanken om, at Mustine trods sikkerhedsforanstaltninger alligevel udgør en fare for de ansatte, har gennem tiden fået flere af de ansatte til at søge væk fra afdelingen.

''Den første tid jeg var på afdelingen, havde jeg tillid til ledelsens udsagn om, at der ikke var nogen risiko forbundet med at pensle med Mustine. Men efterhånden som der blev indført skærpede sikkerhedsforanstaltninger, voksede min utryghed ved at arbejde med stoffet. Jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv om, hvorfor det var nødvendigt med øget sikkerhedsudstyr, når ledelsen hele tiden havde hævdet, at forholdene var i orden,'' siger sygeplejerske Ulla Mortensen, der sidste år valgte at søge væk fra afdelingen.

Det er ikke mindst hendes kollegas død og tilkendelsen af arbejdsskadeerstatning, som lå til grund for denne beslutning.

''Ledelsen var på ingen måde udadfarende for at sikre et forbedret arbejdsmiljø og tog ikke vores nervøsitet for stoffets eventuelle skadelige virkning seriøst,'' siger Ulla Mortensen. Hun oplevede, at de ansatte af ledelsen blev behandlet som en flok hysteriske høns.

Andre tidligere ansatte, som 'Sygeplejersken' har talt med, og

Side 9

som har søgt væk på grund af Mustine-sagen, beretter tilsvarende om en arrogant holdning hos ledelsen i forhold til de ansattes sikkerhed.

Ubehagelig hetz

Den administrerende overlæge på hudafdelingen på Marselisborg Hospital, Kristian Testrup-Pedersen, erkender, at afdelingen før 1981 ikke var tilstrækkelig opmærksom på risikoen ved at arbejde med Mustine. Men forklarer samtidig, at sikkerhedsforanstaltningerne sidenhen er blevet skærpet, således at der i de sidste mange år ingen risiko har været for de ansatte.

Kristian Testrup-Pedersen mener derfor, at det vil være spild af penge at lave en samlet risikovurdering i forbindelse med brugen af Mustine. Sikkerheden er helt i top, fastslår han, men erkender, at der sandsynligvis aldrig vil falde helt ro omkring brugen af Mustine.

Han forstår, at afgørelsen fra Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med den afdøde sygeplejerske har skabt utryghed, men er personligt ikke i tvivl om, at Mustine ikke kan have været årsagen til hendes død.

''For mig at se har Arbejdsskadestyrelsen truffet en ulogisk afgørelse,'' siger Kristian Testrup-Pedersen.

Han er i øvrigt meget utilfreds med den måde, som Dansk Sygeplejeråd har opført sig på i forbindelse med Mustine-sagen. Overlægen mener, at Dansk Sygeplejeråd har overtrådt samtlige spilleregler for, hvordan man bør arbejde med en arbejdsmiljøsag ved at gå uden om det officielle samarbejdssystem.

Kristian Testrup-Pedersen føler i det hele taget, at Mustine-sagen har udviklet sig til en ubehagelig hetz mod afdelingsledelsen og ikke mindst ham selv.

''Det er et ubehageligt psykisk pres at være administrerende overlæge for afdelingen, og jeg har på den baggrund ikke tænkt mig at søge om forlængelse af min

Side 10

femårige kontrakt,'' siger Kristian Testrup-Pedersen.

Sagen er lukket

Arbejdstilsynet i Århus er den eneste myndighed foruden Århus Amtsråd, som reelt kan stille krav om, at Marselisborg Hospital indstiller brugen af Mustine. Det har der været rig lejlighed til alle de gange, hvor Arbejdstilsynet har været draget ind i den løbende debat om sundhedsrisikoen ved at arbejde med Mustine. Men det har aldrig været på tale og kommer det formodentlig heller ikke.

Det forklarer jurist hos Arbejdstilsynet i Århus, Kirsten Voldby:

''Det er fuldt lovligt at anvende Mustine, og vi vurderer, at de ansattes arbejdsmiljø på Marselisborg Hospital er tilstrækkeligt sikkert.''

Hun forklarer samtidig, at når Arbejdstilsynet ikke forlanger dokumentation for, hvorfor behandlingen med Mustine ikke kan erstattes af en anden og for arbejdsmiljøet mindre belastende behandlingsform, hænger det sammen med, at man accepterer ledelsens forklaring om, at Mustine er den bedste behandlingsmetode.

''Når overlægen på Marselisborg Hospital siger, at Mustine er den bedste behandlingsform, har vi fuldt ud tillid til, at det er rigtigt, og vil derfor ikke begynde at gå ind i en vurdering af andre behandlingsmetoder,'' forklarer Kirsten Voldby.

Arbejdstilsynet i Århus har derfor aldrig undersøgt eller sammenlignet behandlingsresultaterne på eksempelvis Marselisborg Hospital og Bispebjerg Hospital, hvor de samme lidelser behandles henholdsvis med og uden brugen af Mustine.

''For os er sagen lukket,'' siger Kirsten Voldby. Hun erkender, at der på hudafdelingen fortsat hersker megen utryghed blandt de ansatte omkring brugen af Mustine. Ikke mindst efter deres kollegas død sidste år.

''Jeg forstår godt deres utryghed og ville sikkert føle på samme måde, hvis jeg var ansat på afdelingen,'' siger Kirsten Voldby, der mener, at det vil være en fordel, hvis der kan falde en smule ro om sagen.

Læge med flere kasketter

Speciallæge Lone Donbæk, der er Arbejdstilsynets lægelige konsulent i 'Mustine-sagen', siger:

''Vi har ikke hjemmel til at stille andre krav til arbejdsmiljøet end dem, som er beskrevet i lovgivningen. Og det er, hvad vi har gjort.

Hun har forståelse for de ansattes utryghed som reaktion på deres kollegas død, men hun mener, at sikkerhedsforanstaltningerne er i orden.

Lone Donbæk er til daglig afdelingslæge på Arbejdsmedicinsk Klinik på Kommunehospitalet i Århus, hvor Marselisborg Hospital også hører under, og arbejder kun én dag om ugen som konsulent hos Arbejdstilsynet i Århus. I Mustine-sagen har hun altså for Arbejdstilsynet skullet vurdere arbejdsmiljøet på en af Kommunehospitalets afdelinger samtidig med, at hun selv er ansat i anden afdeling, nemlig Arbejdsmedicinsk Klinik, på det samme hospital.

Formelt er der ikke noget problem i at have disse kasketter.

Og det er der heller ikke moralsk, mener Lone Donbæk.

Efter henvendelse til Arbejdsskadestyrelsen har 'Sygeplejersken' fået oplyst, at Lone Donbæk i sin egenskab som ansat på Arbejdsmedicinsk Klinik var den læge, som i sin tid havde ansvaret for at udarbejde den speciallægeerklæring til Arbejdsskadestyrelsen, der indgik i vurderingen af, at den afdøde sygeplejerske på Marselisborg Hospital fik tilkendt arbejdsskadeerstatning.

Formelt set er det heller ikke noget problem.

Lone Donbæk siger:

''Det gælder selvfølgelig om at holde tungen lige i munden, når man har flere forskellige kasketter. Man er nødt til at acceptere de forskellige spilleregler, som findes i de forskellige systemer.''

Hun ønsker ikke at udtale sig om konklusionerne i den speciallægeerklæring, som hun har lavet til Arbejdsskadestyrelsen i forbindelse med den afdøde sygeplejerske fra Marselisborg Hospital. Kun om de generelle principper i forbindelse med arbejdsskaderapporter.

''I en arbejdsskadesag kan tvivlen så at sige komme den skadelidte til gavn. Selvom det ikke er bevist, at et bestemt stof er årsagen til en arbejdsskade, kan den skadelidte alligevel få erstatning, hvis der ikke er andre konkurrerende årsager,'' siger Lone Donbæk.

Anderledes er spillereglerne i Arbejdstilsynets regi, forklarer hun. Her er det arbejdsmiljølovgivningen og ikke tvivlen, der afgør, hvilke krav der skal stilles til arbejdsmiljøet.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, Arbejdstilsynet, kræft, Marselisborg Hospital, Mustine.