Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
I klemme mellem amt og kommune
De svagelige ældre betaler prisen for manglende samarbejde mellem amter og kommuner. Det blev påpeget i Ældre Sagens rapport tilbage i efteråret 1996, og i en ny undersøgelse refereret i ugebrevet Mandag Morgen peger de praktiserende læger på, at netop de ældres vilkår bliver overset i sundhedsdebatten. Ansvaret for bl.a. genoptræning er derfor stadig et påtrængende problem.
Sygeplejersken 1997 nr. 3, s. 35-42
Af:
Annagrethe Skov, journalist
Kassetænkning er et grimt begreb, især når den rammer ældre, som har svært ved at klare sig selv. En dag ramte den fx den 86-årige Irene Hansen, der blev udskrevet fra sygehuset op til en weekend, uden at kommunens hjemmepleje var adviseret. Den svagelige kvinde, der lever alene med begrænset kontakt til omverdenen, var blevet hasteindlagt med lårbensbrud. Hun kom tilbage til en tom lejlighed, der så ud, som da hun forlod den, og hun havde ingen til at hjælpe sig med at rydde op. Først om mandagen fik hun fat i hjemmeplejen, der ville sende en hjemmehjælper om tirsdagen og sørge for, at der blev gjort rent senere på ugen. Med hensyn til genoptræning, måtte hun væbne sig med tålmodighed. Der var flere måneders ventetid.
Irene Hansens tilfælde er ikke et særtilfælde. Mange ældre kommer i klemme, fordi sygehus og hjemkommune ikke informerer hinanden ordentligt. Flere og flere bliver genindlagt. Ca. 46 procent af samtlige indlæggelser af ældre over 65 år er genindlæggelser, hvorimod ca. 35 procent af samtlige indlæggelser af de 15-64-årige er genindlæggelser.
Et af problemerne opstår, når sygehusene og kommunerne ikke er enige om, hvornår patienten er færdigbehandlet. Sygehusene bestemmer enerådigt ud fra en lægelig vurdering, og kommunerne beklager sig over, at de må overtage flere og flere sygehusopgaver uden at få flere ressourcer.
Det er den barske kendsgerning, som placerer de ældste svagelige medborgere i en sårbar situation i klemme mellem to systemer, fremgår det af den kritiske bog, 'Ældre og Sundhedsvæsenet – hvordan gør vi det bedre?', som Ældre Sagen udgav i efteråret 1996 som oplæg til debat med bl.a. politikere om flere ressourcer og bedre udnyttelse af servicen til de ældre.
Den kritiske analyse støttes nu indirekte af en ny undersøgelse refereret i ugebrevet Mandag Morgen (nr. 1 – 6. januar 1997), hvor de praktiserende læger påpeger, at de ældre får en stedmoderlig behandling i den offentlige sundhedsdebat, der er helt ude af proportioner med fokus på de kirurgiske ventelister. Mangelfulde – eller manglende – tilbud til ældre om genoptræning efter sygdom, fremhæves som et stort problem i sundhedsvæsenet.
Hjemmepleje-garanti
''Ud fra de mange henvendelser, vi får fra ældre eller deres pårørende, er det vores indtryk, at patienterne føler, det er systemet, der tages hensyn til. Og de to systemer, amter og kommuner, arbejder ikke tilstrækkeligt sammen. De ældre er ikke i centrum,'' fortæller ældrepolitisk konsulent og medforfatter til bogen, Anne Marie Søland.
''Vi hører igen og igen den samme historie om, at man ved udskrivningen siger til den ældre patient, at nu skal vedkommende bare tage hjem, og så kommer hjemmeplejen. Men så viser det sig, at kommunen ikke har fået besked, og patienten kommer hjem til ingenting, fordi der ikke er nogen til at følge op på behandlingen. Det er nok det største problem.
Ældre patienter, der har været gennem en operation på sygehuset, og som ofte har behov for genoptræning, er ikke færdigbehandlede, medmindre genoptræningen fortsætter efter udskrivningen.
Man burde have en procedure, hvor man med garanti fik fat i hjemmeplejen. Det skulle være en selvfølge med kontakten til hjemmeplejen, før patienten udskrives,'' mener Anne Marie Sølund.
Uklar ansvarsfordeling
De ældre er store brugere af sundhedsvæsenet. Næsten hver tredje af de 1, 1 mio. danskere, der årligt udskrives fra sygehusene, er over 65 år. Og der kan ventes endnu flere ældre på sygehusene de kommende år. Ikke kun fordi der bliver flere ældre. Men også fordi
Side 42
alt for mange ældre indlægges, selv om de egentlig ikke burde komme på sygehuset, fremgår det af Ældre Sagens rapport, der bl. a. fremhæver geriatrisk team i Roskilde (se side 30) som eksempel på et alternativt tilbud.
Der foregår flere af den slags forsøg rundt om i landet, men endnu er de ikke særlig udbredte, og der findes ikke en klar ansvarsfordeling mellem amter og kommuner. Hverken bistandsloven eller sygehusloven fastslår, hvem der skal varetage genoptræningen. Sygehuset har ganske vist ansvaret for at færdigbehandle patienterne, men det fremgår ikke klart, om genoptræning er en del af behandlingsforløbet – og derved en opgave for sygehuset. For kommunernes vedkommende er det heller ikke klart afgrænset, hvilke tilbud de skal stille til rådighed, og tilbuddene varierer meget fra kommune til kommune.
''Både amt og kommune har en økonomisk interesse i at overlade det til den anden part. Vi ønsker først og fremmest, de skal samarbejde. Ellers kan det blive nødvendigt at lovgive på området, men generelt mener vi, det er bedst, at kommunerne og amterne selv tager initiativ til at løse problemerne,'' udtaler Anne Marie Sølund.
Det mest ekstreme udtryk for kassetænkning er ordningen med, at kommunerne kan opkræve et vist dagsbeløb pr. patient, der må blive på sygehuset, når der ikke kan anvises plads på et plejehjem eller i en beskyttet bolig.
''Når kommunen er tvunget til at tage patienter hjem af økonomiske årsager, rummer det risiko for, at de ældre udsættes for en række hurtige skift, fordi de ikke fra starten kan tilbydes det rette bolig- og plejetilbud.''
Indlæggelse som nødløsning
Mellem 40.000 og 50.000 ældre kunne årligt undgå at komme på sygehus, hvis der blev sat ind med andre tilbud, skønner Ældre Sagens rapport på baggrund af en række undersøgelser.
Som forholdene er nu, bliver den vagthavende læge ofte nødt til at indlægge den ældre som en nødløsning. Aflastningspladser på plejehjemmene kunne modvirke indlæggelser af sociale årsager. De fleste kommuner har afsat pladser til formålet, men reelt er de ikke til rådighed i en akut situation. Efterhånden som kommunerne har nedlagt plejehjem til fordel for ældreboliger, er presset på de faste plejehjemspladser steget med det resultat, at aflastningspladserne på plejehjemmene ofte bruges permanent. Et alternativ til de uhensigtsmæssige indlæggelser kan også være en fast vagt-ordning, som bl. a. praktiseres i Århus og Ribe Amt.
''Mange ældre, som er alene, bliver nervøse om natten, når de føler et eller andet symptom på, at noget er galt. For dem ville det være en fantastisk hjælp at få et menneske ud hos sig i nogle timer,'' siger Anne Marie Sølund. Hun understreger, at fast vagt i hjemmet fra hjemmeplejen skal være uafhængigt af, om kommunen har døgnpleje.
Færre ressourcer
Når sundhedsvæsenet skal spare, næsten ligegyldigt hvor det er i behandlingskæden, går det i høj grad ud over ældrebefolkningen. Og der bliver sparet. Sundhedsudgifternes andel af bruttonationalproduktet faldt fra 1982 til 1986 og har siden været stort set uændret. Sammen med Storbritannien ligger Danmark klart i bunden, hvad angår udgifter til sundhedsvæsenet.
Med det forbehold, at det er vanskeligt at få det fulde overblik over, hvor meget de enkelte lande inkluderer som sundhedsudgifter i deres nationale budgetter, skønner Ældre Sagen, at Danmark bruger to procent mindre af BNP til sundhedsvæsenet end eksempelvis Sverige, Tyskland og Holland.
''Der er flere, der behandles, men hvad kan vi bruge det til, når hjemmeplejen ikke udvikles? Desuden er de lange ventelister til behandling på sygehusene et stort problem for ældre. Retten til det frie sygehusvalg blev indført for at udjævne de geografiske forskelle i ventetiderne, men der er næsten ingen ældre, der benytter sig af det. Mange ved ikke, det er en rettighed, og lægerne kan sjældent hjælpe dem. Vi ønsker bedre information til patienterne om, hvor ventetiden er kortest, og hvilke sygehuse der er bedst til at give dem den behandling, de har brug for.''•
Nøgleord: Ældrepolitik, Ældre Sagen.