Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Ingen sygehusrevolution

Der bliver ikke lagt op til gennemgribende forandringer af det danske sygehusvæsen i Sygehuskommissionens rapport. En del opgaver bør dog tilrettelægges anderledes, end det sker i dag. Samtidig bør sygehusene mere målrettet arbejde med at nedbryde faggrænserne blandt personalet, fordi det er med til at forhindre et fornuftigt behandlingsforløb for patienterne.

Sygeplejersken 1997 nr. 3, s. 20-22

Af:

Claus Leick, journalist

Mere fleksible arbejdstider og mindre stivhed i forhold til faggrænserne. Det er nogle af de forslag fra sygehuskommissionen, der har direkte adresse til sygeplejerskerne.

Kommissionen anbefaler i sin rapport, der netop er offentliggjort, at patienterne sikres et mere sammenhængende forløb, når de er indlagt på et hospital. De skal så vidt muligt ikke flyttes rundt mellem forskellige afdelinger og skal heller ikke behandles af mange forskellige personer.

Sygehuspersonalet må komme til patienten, og det skal være den samme læge og de samme sygeplejersker, som følger patienten under hele behandlingen.

Skal det kunne lade sig gøre, er der brug for en yderligere forenkling og harmonisering af overenskomsterne i forhold til arbejdstid, ansættelsesområde og varslingsregler ved overarbejde.

Sygehuskommissionen anbefaler desuden, at de faggrupper, der arbejder på operationsafdelingerne, fremover bør være omfattet af en flekstidsordning i lighed med den ordning, som ved sidste overenskomst blev indført for yngre læger.

Med flekstid kan den daglige arbejdstid uden forudgående varsel inden for et rimeligt interval udvides med henblik på at få afsluttet planlagte operationer. En udbredelse af flekstidsordningen til alle faggrupper på operationsafdelingerne vil betyde færre aflysninger og give en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, forudser Sygehuskommissionen.

De enkelte sygehusledelser bør samtidig målbevidst forsøge at få sat en stopper for, at bestemte arbejdsopgaver alene kan udføres af bestemte faggrupper, anbefaler Sygehuskommissionen.

Faggrænser er som udgangspunkt fornuftige, men en del arbejdsopgaver kan løses af flere forskellige faggrupper, skriver Sygehuskommissionen i sin rapport.

''I det omfang bestemte opgaver reelt er forbeholdt en bestemt faggruppe frem for, at dén, der så at sige står nærmest, løser opgaven, opstår der en blokering for en smidig opgavevaretagelse'', hedder det i rapporten.

I relation til plejen af patienterne bør arbejdsdelingen mellem sygeplejersker og sygehjælpere (herunder social- og sundhedsassistenter) som udgangspunkt afspejle forskellene i uddannelsernes længde og indhold, således at de enkelte opgaver ikke løses på et højere fagligt niveau end nødvendigt.

''Der er imidlertid en betydelig del af plejen, som reelt kan udføres af begge grupper. Hvor det er tilfældet, er en smidig daglig overlapning en forudsætning for, at behandlingsforløbet tilrettelægges fornuftigt.''

Sygehuskommissionen har ikke de store forventninger til, at sygehusenes problemer med de meget stive faggrænser bliver løst fra

Side 21 

centralt hold gennem overenskomstforhandlinger. Derfor opfordres de enkelte sygehuse til selv at få nedbrudt uhensigtsmæssige faggrænser.

Patienter må rejse længere

Det er ikke kun sygehuspersonalet, der kan se frem til forandringer. Også patienterne må indstille sig på nye tider. Servicen over for patienterne skal ganske vist forberedes i form af et mere sammenhængende behandlingsforløb. Til gengæld skal patienterne indstille sig på, at de må rejse noget længere for at blive behandlet.

Sygehuskommissionen lægger op til, at de højtspecialiserede behandlinger bliver samlet på færre sygehuse end tilfældet er i dag. Også de mere almindelige behandlinger bør fordeles på færre hospitaler for at opnå en mere rationel udnyttelse af ressourcerne.

I relation til de små sygehuse tror sygehuskommissionen ikke på, at det fremover er muligt at bevare dem, som vi kender dem i dag. De skal nødvendigvis ikke nedlægges, men må have andre funktioner. Det betyder et farvel til den akutte døgndækning på det kirurgiske område, mens det sandsynligvis er muligt at opretholde en intern medicinsk funktion.

Sygehuskommissionen forestiller sig, at de mindre sygehuses opgave i fremtiden bliver at løse specialeopgaver. Det kan være at gennemføre planlagte specialoperationer, at fungere som et særligt genoptræningscenter eller at få status som lokalt sundhedscenter med tilknytning til de praktiserende læger og den kommunale plejesektor.

Det er imidlertid ikke kun de mindre sygehuse, der må holde for. Generelt anbefaler Sygehuskommissionen, at der sker en reduktion af de akutte døgnberedskaber. De er dyre at opretholde, og forhindrer ofte de yngre læger i at få tilstrækkelig uddannelse i dagtimerne.

Individuelle ventegarantier

Ventelisteproblematikken bliver også berørt i Sygehuskommissionens rapport, der som udgangspunkt slår fast, at det er umuligt at afskaffe ventelisterne med et slag, og at det i visse sammenhænge endog er ønskeligt med en vis ventetid.

Desuden bliver en stadig større del af det samlede antal patienter på sygehusene behandlet uden ventetid. Men de, der får lov at vente, gør det i længere tid end tidligere.

En stigende andel af ventelistepatienterne venter i dag mere end tre måneder på at blive behandlet, og det skal der arbejdes aktivt med at rette op på. Blandt andet ved i højere grad at belønne afdelinger, som er produktive og ved at indføre flekstid for alle personalegrupper med arbejde på operationsstuerne.

Sygehuskommissionen anbefaler også, at de generelle ventelistegarantier bliver afskaffet og i stedet afløst af individuelle ventetider for de enkelte lidelser.

Derved undgår sygehusene at skulle skære ned for nogle behandlinger for at sikre, at andre behandlinger kan leve op til ventelistegarantierne. Samtidig bliver det mere synligt, hvor de reelle kapacitetsproblemer er.

Ældre hjem til kommunerne

For at sikre en mere effektiv udnyttelse af sygehusenes kapacitet foreslår Sygehuskommissionen, at ældre medicinske patienter, der ofte har brug for et langt behandlingsforløb, flyttes hjem til deres kommuner.

Side 22  

Mange ældre har i dag mere brug for et plejetilbud end et egentligt behandlingstilbud. En indlæggelse af disse ældre kan derfor gøres overflødig, hvis der etableres et alternativt plejetilbud i kommunerne. Eksempelvis i form af aflastnings- og observationspladser på plejehjem eller akut hjemmesygepleje.

To kommuner i Sønderjylland har indgået en sådan forsøgsaftale med Sønderjyllands Amt, og Sygehuskommissionen foreslår, at der bliver arbejdet videre med denne model gennem et udviklingsarbejde.

I den forbindelse er det nødvendigt at se nærmere på, hvilke patientgrupper der vil kunne henvises til et udbygget kommunalt plejetilbud. Samtidig må det undersøges nærmere, hvilke faglige krav der kvalitetsmæssigt bør stilles til de nye kommunale tilbud.

Holder fast i rammestyring

Overordnet bør sygehusene fortsat styres efter det såkaldte rammestyringsprincip, hvor de enkelte sygehusafdelinger tildeles et årligt rammebeløb, som der så skal holdes hus med.

Rammestyring sikrer en overordnet politisk og økonomisk styring af sygehusene. Til gengæld fremmer rammestyring ikke øget produktivitet, kvalitet og service.

Det er et problem. Sygehuskommissionen foreslår derfor, at der etableres forsøg, hvor kun 90 procent af et afdelingsbudget er fast, mens de sidste ti procent bliver gjort afhængig af produktiviteten. På den måde kan sygehusene sikre, at der på afdelingsniveau opstår incitament til at øge produktiviteten.

Også forsøg med pengene-følger-patienten-princippet er velkomne, men kun på afgrænsede, elektive områder med ventetidsproblemer og velafgrænsede behandlingsbehov.

Det bliver desuden foreslået, at amterne afprøver den såkaldte køber/sælger-model, hvor sygehusene ledelsesmæssigt bliver adskilt fra sygehusmyndighederne i amterne. Efter dette princip er det politikernes opgave på vegne af borgerne at købe service hos uafhængige sygehuse, der efter almindelige markedsmekanismer sælger deres ydelser.

Endelig bør der ske en fortsat udvikling af den såkaldte kontraktstyring, hvor de økonomiske rammer bliver kædet sammen med aktivitets- og resultatforudsætninger, samt servicemål.

''Der er i den økonomiske styring af sygehusene både plads til og behov for at arbejde med elementer af alle tre modeller ('pengene-følger-patienten', 'køber/sælger' og 'kontraktstyring'), men rammestyringen bør fortsat udgøre fundamentet i økonomistyringen'', hedder det i Sygehuskommissionens rapport.

Brug for ny ledelsesmodel

Hvor Sygehuskommissionen gennemgående ikke kommer med meget firkantede konklusioner, synes der i kommissionen at være stor enighed om, at den såkaldte trojkaledelsesmodel har overlevet sig selv.

Der er behov for en mere entydig placering af ledelsesansvaret på sygehusene, og det indebærer, at den velkendte trojka-model og afdelingsledelsesmodel skal ændres.

Sygehuskommissionen er forsigtig med at anbefale en bestemt ny organisations- og ledelsesmodel, men opfordrer til at eksperimentere med forskellige løsningsmodeller, hvor der blandt andet bliver taget hensyn til sygehusenes størrelse.

Også i forhold til hvem der fremover skal have det overordnede driftsansvar for sygehusene, er Sygehuskommissionen forsigtig med at komme med konkrete anbefalinger. Kommissionens rapport gennemgår fordele og ulemper ved den nuværende ansvarsplacering hos amterne, men også fordele og ulemper ved en række andre decentrale og centrale ansvarsmodeller.

''Kommissionen vil understrege, at mere grundlæggende reformer – som en nedlæggelse af amterne eller en statslig overtagelse af sygehusvæsenet – ikke er en nødvendig forudsætning for at tage fat på løsningen af de problemer, som sygehusvæsenet står over for.

Tværtimod er det efter kommissionens opfattelse unødvendigt, at en debat om løsningen af sygehusvæsenets problemer knyttes for stærkt til eventuelle reformer af den politisk-administrative struktur i Danmark.''

En afklaring af om sygehusene fortsat skal være amtslige eller i stedet overdrages til staten, lader derfor vente på sig. Et svar kommer måske til næste år, når regeringens Opgavekommission, der skal fastlægge den overordnede ansvarsfordeling mellem stat, amt og kommune, afslutter sit arbejde.•

Nøgleord: Sundhedspolitik, sygehuskommissionen, Sygehusvæsen. 

FAKTA OM SYGEHUSKOMMISSIONEN

Sygehuskommissionen blev nedsat i midten af januar sidste år med det formål at undersøge, om ''organiseringen af det danske sygehusvæsen kan tilrettelægges på en mere hensigtsmæssig måde.''

Nedsættelsen af kommissionen skete som et led i en aftale mellem regeringen og Det Konservative Folkeparti. Formålet var at få nogle forslag til, hvordan sygehusvæsenets kvalitet og service kan udvikles i de kommende år.

Sygehuskommissionen har holdt i alt 11 møder og har i sit arbejde fået støtte af tre arbejdsgrupper, der hver især har udarbejdet baggrundsmateriale om konkrete problemstillinger.

De ti medlemmer af Sygehuskommissionen er professor Jørgen Grønnegård Christensen fra Aarhus Universitet, direktør i Amtsrådsforeningen, Lone Christensen, Helle Havgaard, der er personalechef hos Paranova, direktør i HS, Erik Juhl, Per Bay Jørgensen fra International Health Insurance enmark, professor ved Karolinska Sjukhus i Stockholm, Jan Lindsten, afdelingschef i Finansministeriet, Jørgen Lotz, Lone Neerhøj fra Økonomiministeriet, Kjeld Møller Pedersen, der er direktør hos LEGO, samt udvalgets formand Ib Valsborg, der er departementschef i Sundhedsministeriet.

Sygehuskommissionen understreger, at mere grundlæggende reformer som eksempelvis nedlæggelse af amterne ikke er en nødvendig forudsætning for at tage fat på løsningen af sundhedsvæsenets problemer.