Mere viden og større ansvar ved opskoling

Hjemmehjælpere på opskoling har stor praksiserfaring. Det hjælper dem til bedre at kæde teori og praksis sammen i uddannelsesforløbet.

Hjemmehjælperne er en faggruppe, som er utroligt dejlige at undervise, fordi de er meget engagerede. Desuden ligger der en stor pædagogisk udfordring i at undervise dem, fordi de er udpræget praktikere og tænker meget konkret. De må have noget selvoplevet at hæfte teorien på, ellers får de ikke fat i den.

Det viser erfaringerne med opskoling af hjemmehjælpere til social- og sundhedshjælpere i Ringkjøbing Amt. Siden august 1995 har det været muligt at tage denne opskolingsuddannelse i amtet.

Uddannelsen hører under lov om de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, og uddannelsesordningen er godkendt af fællesbestyrelsen for Social- og sundhedsuddannelser i Ringkjøbing Amt.

Da Ringkjøbing Amt er stort rent geografisk, har der indtil september 1996 været et nord- og et syd-hold i henholdsvis Holstebro og Brande, men da der for tiden ikke så stor søgning, afvikles opskolingsuddannelsen i efteråret kun i Herning, hvor skolens hovedafdeling ligger.

Siden starten af opskolingsuddannelsen har vi uddannet 73 hjemmehjælpere til social- og sundhedshjælpere. Alle har gennemført uddannelsen, dog er enkelte dumpet i praktikopgaven, men har bestået denne i andet forsøg.

De formelle krav

De formelle adgangskriterier er syv ugers grundkursus for hjemmehjælpere. Er dette kursus fra før 1982, kræves desuden et to-ugers suppleringskursus. Af praktisk arbejde kræves minimum tre års ansættelse med 24 timer pr. uge med pleje- og omsorgsopgaver inden for de sidste fem år (se figur 1 side 38).

Af skolegang kræves minimum syv år. For at få et passende elevtal i en klasse har skolen valgt at have efteruddannelseselever og opskolingselever på samme hold (også for at eleverne ikke skal køre alt for langt). Der er fra august 1995 til august 1996 optaget i alt otte hold. I efteråret 1996 er planlagt optagelse af to hold og i 1997 igen af to hold. I 1997 øges antallet af hold, hvis efterspørgslen viser sig at blive større. Mange af de optagne har ca. 10 års praksiserfaring inden for pleje og omsorg eller mere. En del har også tidligere arbejdet i tekstilbranchen eller har en butiks- eller kontoruddannelse. Gennemsnitsalderen er godt 40 år, så det er modne mennesker, der sætter sig for at tage på opskoling.

Det er en fordel for de rutinerede hjemmehjælpere at søge ind på opskolingsuddannelsen frem for den ordinære uddannelse, idet de får merit for første praktikperiode, ligesom teoriforløbene sammenlagt er tre uger kortere. D.v.s. at deres uddannelse kan fuldendes på 26 uger (ekskl. ferie) mod 52 uger (inkl. ferie) på den ordinære uddannelse. Der er dog et slip på ca. seks til syv uger, hvor de er ude af uddannelsen og tilbage på deres normale arbejdsplads. Uddannelsen er omfattet af Lov om Åben  

 Side 37

Billede

 Side 38 

Uddannelse. Undervisningen koster 500 kr. pr. uge i 13 uger (teoriperioden), og dertil er der udgifter til bøger. Hjemmehjælperne søger uddannelsesorlov og får lønsupplement jf. overenskomst af okt. 1995. Ansættelseskommunen betaler undervisningsudgifterne på 500 kr. pr. uge, og adskillige kommuner giver desuden kørselsgodtgørelse og afholder bogudgifterne.

Enkelte elever er gået fra opskolingsuddannelsen til efteruddannelsen og omvendt, men der har ikke været et egentligt frafald. Siden starten af opskolingsuddannelsen har alle bestået de interne prøver, praktikperioden og den afsluttende eksterne eksamen. Så gennemførelsesprocenten er faktisk lig 100 pct.

Grunden til dette skal nok især søges i, at denne gruppe har en rigtig god fornemmelse af, hvad de søger ind til. Praksis kender de fra deres mangeårige arbejde, og de teoretiske krav kender de fra den ordinære social- og sundhedshjælperuddannelse, hvor de ofte i praktikken har været vejledere for disse elever. Denne vejledning kan selvfølgelig kritiseres, når den gives af mennesker uden den fornødne teoretiske viden, men det er en helt anden diskussion.

Endelig kan man sige, at det er erfarne mennesker, der søger ind og derfor er i stand til på forhånd at vurdere, om dette er noget for dem. Af disse grunde bliver frafaldet nok lig nul!

Figur 1

Fem fagområder

Teori 1 er på seks uger og udgør 180 lektioner. Det overordnede tema for forløbet er 'Mennesket i samfundet'. (Se figur 1). Teoriforløbene er opbygget på en sådan måde, at fem fag er ligeligt repræsenteret (25 timer til hvert fag på teori 1). De fem fagområder er Den Sociale- og samfundsfaglige gruppe, den kulturelle og aktivitetsfaglige gruppe, den praktiske faggruppe, den pædagogiske-psykologiske gruppe og den plejemæssige gruppe.

Der er ansat undervisere inden for de fem fagområder på skolen. Eleverne møder således mange forskellige fagpersoner i løbet af deres uddannelse. De skal så selv finde deres egen fagidentitet ved at sammenstykke de fem fagområder.

Der gives et mindre antal timer af en fysioterapeut til stoleindstilling, flytninger, bevægeapparatet etc. Desuden tre timer i studievejledning. Der fokuseres på det sunde menneske på teori 1. Eksempelvis gennemgås i psykologi den normale udvikling med udgangspunkt i Freuds udviklingsteori og grundlæggende anatomi og fysiologi i sygepleje.

På teori 1 fokuseres meget på emner som normer, værdier og holdninger i forhold til omsorgsarbejdet, praksisbeskrivelser, den professionelle rolle, livshistorier, kommunikation og omsorgsbegrebet. Alle disse timer varetages af holdlæreren og er på 60 lektioner. Alle lærere har mulighed for at være holdlærere. I nogle af holdtimerne er også andre faglærere inddraget for at sikre flerfagligheden.

Deres store praksiserfaring kan – og skal – inddrages i undervisningen, fordi deres dugfriske praksiseksempler (praksisbeskrivelser) kan være med til, at de meget bedre kan kæde teori og praksis sammen, og derved er med til at levendegøre teorien for dem. (Erfaringspædagogik). Dette prøver vi at systematisere ved at bede dem om ret hurtigt at udforme en beskrivelse fra deres arbejde, som

Side 39 

har gjort et stort indtryk på dem, fordi begivenheden enten var meget glædelig eller meget sørgelig eksempelvis. Beskrivelserne bliver fordelt til de enkelte faglærere, som herefter forsøger at inddrage dem i undervisningen.

Beskrivelserne har den sidegevinst, at eleverne straks begynder at træne deres skrivekundskaber – et område, som specielt denne gruppe har svært ved, fordi de hverken skriver særlig meget i deres daglige arbejde eller privat, efter hvad eleverne selv fortæller.

Men kravet om at kunne formulere sig skriftligt bliver større i hjemmeplejen. Her er det vigtigt, at fx et begyndende tryksår er kort og præcist beskrevet af hensyn til den fremadrettede pleje og af hensyn til dokumentationen. Endelig har praksisbeskrivelserne den fordel, at den enkelte ofte får sat nogle følelser på plads i forhold til det oplevede ved at skulle nedskrive det og siden have mulighed for at fortælle det til klassen.

Professionel hjælper

Diskussioner om den professionelle rolle er meget central, fordi mange af de gæve vestjyske kvinder har meget vanskeligt ved at skelne mellem at være privat person og professionel hjælper. Det kan bedst belyses ved et eksempel:

Fru Hansen bor i en lille landsby og får hjemmehjælp to timer tre gange ugentligt. Doris Sørensen er hendes faste hjemmehjælper og bor i samme by. Doris kommer i et stort dilemma mellem sin professionelle rolle og sit gode hjerte, da fru Hansen en sen aften ringer til hende og fortæller, at hun er faldet, og beder hende så mindeligt om at komme og hjælpe hende på fode igen. Det ta'r jo kun et øjeblik, fru Hansen bor tre husnumre fra Doris. Og inden Doris har nået at tænke sig om, har hun været henne og hjælpe fru Hansen op. Sådan er virkeligheden for mange hjemmehjælpere, og de synes, det er en svær situation – hvad det vitterligt også er, fordi alle kender hinanden i de små byer. Men diskussionen er vigtig i forhold til, at hjemmehjælperen også må tænke på sit privatliv og mange andre hensyn, fx arbejdsmiljø, at være kollega, ''når én kan, kan alle'' etc.

Vi ønsker på skolen at sende dét budskab til eleverne, at det enkelte menneske er unikt – og at de må tænke meget over i deres arbejde, at dét, der er rigtigt for den ene borger, meget vel kan være lige så forkert for den anden borger. Dette hænger sammen med det levede liv. Hvad er gået forud for dette? Hvilke glæder og sorger har det pågældende menneske haft? Er han/hun tilfreds med det levede liv, eller skulle det have været anderledes? Hvilke livserfaringer har han/hun etc.

Det er vigtigt at møde det andet menneske, hvor han/hun er, og livshistorien er en meget vigtig forudsætning herfor. For at synliggøre dette skriver eleverne deres egen livshistorie eller en del af den. Bagefter får de lejlighed til at fortælle den til hinanden i mindre grupper, og senere mødes hele klassen, hvor nogle af eleverne gengiver deres livshistorie. Denne fremgangsmåde har jeg oplevet er god, fordi eleverne ved at fokusere på deres egen livshistorie erfarer, hvor vigtigt dét, der er gået forud, fx barndommen, er, for at man er dén, man er i dag, og at man har valgt, som man har. (Det induktive princip).

Forud for denne øvelse er det vigtigt at fortælle eleverne, at de ikke skal skrive om fx deres mors død for tre måneder siden, fordi der ikke er tid og ressourcer til at hjælpe dem igennem dét traume. Det åbner ofte deres øjne for, hvor vigtigt det er, at de for at være den gode hjælper for borgeren skal kende til borgerens livsforløb.

De blinde vinkler

Mange af eleverne har selv en husmoderlivsform og vil ubevidst ofte komme til at overføre værdier fra denne livsform til deres borger uden skelen til borgerens livsform. Det kunne fx give sig udtryk i, at de beskæftigede tidligere fuldmægtig Holm med at tørre støv af. Det er muligt, at hr. Holm på 80 år også har tørret støv af tidligere, men der er større sandsynlighed for (alderen og det tidligere erhverv taget i betragtning), at det vil være en fornærmelse imod ham. Måske ville det være bedre at sætte ham i gang med at rydde op i aviserne eller på skrivebordet. I hvert fald er det vigtigt at fremhæve de blinde vinkler, vi alle har i forhold til vores egen livsform. Og ved at tale med borgeren, se på hjemmets indretning og lytte til sprogbrug etc. kan man danne sig et indtryk af det pågældende hjem og borgeren. Overordnet kan man sige, at det er overordentligt centralt for denne gruppe elever, at deres viden og erfaringer fra praksis inddrages i teoriundervisningen.

Teori 1 afsluttes med en skriftlig prøve, som tager udgangspunkt i en case, som skal belyses ud fra 'Samarbejdsmodellen'. (Se figur 2 side 40). Denne prøve vurderes efter 13-skalaen.

Teori 2a varer også seks uger og er på 180 lektioner, og det overordnede tema er:

'Borgeren, som har behov for at få udført opgaver af praktisk, social, aktivitetsmæssig og personlig art'. I dette teoriforløb arbejder eleverne tematisk med emner som: Omsorg for og bistand til mennesker med gigt, aldersdiabetes, dissemineret sklerose og Parkinsons syge. I sygepleje arbejdes meget med emner som: Pleje af døende i eget hjem og omsorg for

Side 40 

Figur 2

1. Oplysninger om borgeren. Her beskrives fx alder. køn, borgerens udseende, livshistorie, baggrund for behovet for hjælp og nuværende situation
2. Ressourcer og belastninger. Med udgangspunkt i oplysninger om borgeren beskrives og begrundes borgerens ressourcer og belastninger, både i forhold til nuværende situation - og tidligere, hvis det har betydning for nuværende.
3. Bearbejdning. Her beskrives faglige overvejelser og langsigtede mål (i samarbejde med borgeren)
4. Handlinger. Handlinger beskrives og bergundes ud fra de langsigtede mål
5. Evaluering. Hvor langt er borgeren nået i forhld til de opstillede mål? Hvordan har samarbejdet været? Evaluering af elevens egen indsats.

Side 40 

senil demente i eget hjem. Afslutningsvis udformer eleverne i grupper et lille projekt med det overordnede tema: 'Ændringer i borgerens trivsel i forhold til fx boligskift, erhvervsophør, svigt i egenomsorgsevnen eller tab af netværk'. Disse projekter er udgangspunkt for en mundtlig, individuel prøve, som vurderes efter 13-skalaen. Alle faggrupper bidrager med teori i forhold til emnerne, og der er også en del eksterne undervisere inde i dette teoriforløb.

Teori 2b er på én uge og handler i det væsentligste om afsluttende ekstern eksamen og dimissionsfest. Denne eksamen vurderes efter 13-skalaen.

På godt og ondt

Praktikken på 13 uger skal bestås for at eleven kan blive indstillet til

Side 41 

afsluttende eksamen. I praktikperioden er opskolingseleverne ofte i et stort dilemma, fordi de i forvejen er kendte i kommunen fx for egenskaber som effektivitet og fleksibilitet. Derfor er det svært for dem at få lov at være elever – i sær m.h.t. tid til fordybelse og refleksion sammen med vejleder og praktikansvarlig – men også i forhold til at komme rundt og se de tilbud, pågældende kommune har til borgerne. Ofte bliver de 'udnyttet', ikke af ond vilje, men fordi hverdagen i lokalområderne er utrolig travl. Disse ting diskuterer skolens praktikkoordinator med eleverne, inden de går i praktik, ligesom de opfordres til at kontakte hende, hvis de oplever mangler i forhold til deres praktikperiode.

På godt og ondt er eleverne meget loyale over for deres arbejdspladser, og derfor indgiver de meget sjældent skriftlige klager over praktikstedet. Det gør det meget svært at komme videre i forhold til et dårligt praktiksted, da vi som lærere ikke kommer rundt til eleverne i praktikken.

Derimod har praktikkoordinatoren løbende personlig kontakt med praktikstederne. Retfærdigvis skal det nævnes, at der er mange rigtigt gode praktiksteder, men kvaliteten oplever jeg som meget vekslende i amtet ud fra de evalueringer, eleverne giver. Opskolingseleverne har meget travlt, mens de er i praktik, idet de skal nå både at skrive en praktikopgave, som skal bestås, og lave et skriftligt oplæg til afsluttende eksamen. Praktikopgaven tager udgangspunkt i en bruger, de kommer hos, og skal skrives ud fra samarbejdsmodellen og gerne repræsentere alle fem fagområder. Hvis et enkelt fagområde er fravalgt, skal der være en begrundelse herfor. Praktikstedet vejleder i forhold til opgaven, og holdlæreren fungerer som censor på opgaven.

Det skriftlige oplæg til afsluttende eksamen må maks. være én maskinskrevet side og skal indeholde en præsentation af borgeren (en anden bruger end i praktikopgaven) samt ressourcer, belastninger og hjælpemidler.

Ud fra dette oplæg afvikles eksamen, som er mundtlig og varer 20 minutter. Der er en af Undervisningsministeriet udpeget censor til stede, og eksamensresultatet skal være bestået efter 13-skalaen.

Figur 3

Obligatorisk litteratur på social- og sundhedshjælperuddannelsen i Ringkjøbing Amt

En ny medarbejder

Hvad får eleverne ud af at gå på opskoling?

Rent formelt får de et eksamensbevis på, at de nu kan betegne sig som social- og sundhedshjælpere, hvilket i praksis giver en lønstigning på to løntrin. Ofte får de også en øget status i hjemmehjælpergruppen. De fortæller selv, at noget af det væsentligste for dem er, at de får større selvtillid og selvindsigt – og at de bedre tør sige deres mening i større forsamlinger og bedre kan argumentere. Desuden har mange undervejs fundet ud af, at de faktisk har et værdifuldt arbejde, som også af omgivelserne burde være værdsat højere.

Mange udtrykker, at de nu står bedre rustede som vejledere for social- og sundhedshjælper-elever, og at de bedre kan sætte sig ind i deres situation. Af omkostninger nævner eleverne ofte, at deres familier har været prioriteret lavt i uddannelsesperioden, og at det har været hårdt pludselig at skulle læse lektier og gå til eksamen efter mange år uden lignende krav. Som underviser har det været min oplevelse, at de vokser, fordi de nu tror mere på sig selv og bedre kan vende tilbage til arbejdspladsen og argumentere for nytænkning og fleksibilitet. De accepterer ikke længere dårlige forklaringer eller slet ingen argumenter for dette eller hint. Det er måske nok nogle mere krævende medarbejdere, der vender tilbage, men også nogle mennesker som i højere grad kan og vil tage et medansvar. Dette sammen med deres store menneskelige erfaring og robusthed er der god brug for i primærområdet.

Personligt holder jeg meget af at undervise denne gruppe elever, fordi de giver meget kvalificeret modspil – og også er i stand til jævnligt at flytte mine grænser, hvilket slet ikke er dårligt for en underviser!•

Bente Lund er sygeplejelærer ved Social- og Sundhedsskolen i Ringkjøbing Amt, Afdelingen i Brande. 

Nøgleord: Opskoling, social- og sundhedshjælpere.