Fokus på holdninger

Foto: Foci

Det var ikke manglende viden om personløft, som var årsagen til, at der i 1994 blev anmeldt 74 arbejdsulykker fra de ansatte i Horsens Kommunes hjemmepleje. Arbejdsulykker, som gav mange lidelser for de berørte, og som kostede kommunen næsten et tusinde sygedage.

Som på de fleste andre arbejdspladser, hvor personløft er en del af arbejdet, havde sygeplejersker og hjemmehjælpere også i Horsens fået grundig instruktion i, hvordan de skulle løfte og flytte de ældre og de handicappede.

Når det alligevel så ofte gik galt, skyldes det for en stor del manglende ansvar hos den enkelte plejer for sig selv og sin ryg. Men også problemer med at sige fra, når man som plejer kom i en situation, hvor man egentlig godt viste, at det var forkert at begynde at løfte eller flytte en anden person.

At holdninger til sig selv og sit arbejde har så stor betydning for antallet af arbejdsulykker, var kun få klar over for et par år siden. I dag sætter de færreste spørgsmålstegn ved sammenhængen.

Statistikken over antallet af arbejdsulykker har leveret beviset.

I 1996 blev der fra de ansatte i hjemmeplejen anmeldt 36 arbejdsulykker med i alt 532 sygedage til følge. Med i billedet hører, at otte ud af de 36 arbejdsulykker skyldes sne- og glatføre.

''Selvfølgelig skal man som plejer vide, hvordan man løfter rigtigt, men vores kampagne med at få sat en diskussion i gang om holdninger til egen krop og de daglige arbejdssituationer, viser med al tydelighed, at det ikke er nok blot at sikre grundig viden om personløft og tilstrækkeligt med hjælpemidler, hvis man vil de mange rygskader i social- og sundhedssektoren til livs,'' siger Ellen Brynning, daglig sikkerhedsleder i sundheds- og socialforvaltningen i Horsens Kommune.

Hun bad i 1993 det lokale BST-center om hjælp at til få vendt den stigende kurve over antallet af arbejdsulykker. Som udgangspunkt blev samtlige arbejdsulykker over en periode på 15 måneder analyseret. Med den viden gennemførte BST efterfølgende et tre timers undervisningsforløb for samtlige medarbejdere i hjemmeplejen, hvor fokus var lagt på holdninger til arbejdet. Desuden underviste hjemmeplejens egne terapeuter deres kolleger i kropsbevidsthed.

Stil krav til hjemmets indretning

Holdningskampagnen har fået de ansatte og deres ledere til at sætte spørgsmålstegn ved en lang række af de rutiner, som

Side 9

tidligere blot blev udført uden at tænke videre over følgerne.

''De ansatte i hjemmeplejen er for eksempel begyndt at se mere kritisk på, hvordan de ældres hjem er indrettet. Det har bevirket, at der i dag bliver stillet helt andre krav til den fysiske indretning hos de mennesker, som modtager hjælp af hjemmeplejen,'' siger Ellen Brynning. At Horsens Kommune sideløbende med holdningskampagnen også er gået i gang med at lave arbejdspladsvurderinger i de private hjem, hvor hjemmeplejen kommer, har gjort det langt nemmere for hjemmeplejerne at stille krav til de ældres boligindretning.

En anden ting, som er kommet i fokus, er, at det ikke nødvendigvis er nok at være to personer om at løfte. Faktisk viste statistikken over arbejdsulykker i Horsens Kommune, at der ofte var to om at løfte, når det gik galt.

''Noget så banalt som at være enige om at løfte samtidig har faktisk stor betydning for ryggens belastning. Samtidig er det heller ikke lige meget, hvor stor højdeforskellen er hos de to, som skal løfte,'' forklarer Ellen Brynning.

For lang ventetid på at få installeret plejesenge hos hjemmeboende ældre, der har fået svært ved selv at komme ud af sengen, er et andet problem, som har været i fokus.

''En generel holdning hos mange plejere har været, at de måtte vente alt for længe på at få installeret en plejeseng. Men noget af det, vi har fundet ud af, er, at oplevelsen af, at der er lang ventetid, tit hænger sammen med, at plejerne ofte har svært ved at få taget sig sammen til at få bestilt en seng. Ved at blive bedre til i tide at erkende, at der er behov for en plejeseng og efterfølgende få den bestilt, forsvinder oplevelsen af, at der er ventetid,'' forklarer Ellen Brynning. Holdningskampagnen har primært drejet sig om at få plejepersonalet til at erkende, at deres helbred afhænger af, om de vil stille krav til sig selv og de fysiske rammer, som de arbejder i. Men det har ikke kun været gulerodsmetoden, som har været brugt for at sikre et bedre arbejdsmiljø. Ledelsen har også brugt pisken.

''Vi har meldt klart ud over for personalet, at arbejdsmiljøreglerne skal overholdes. Og vi har sagt, at det vil blive opfattet som en tjenesteforseelse, hvis man underlader at bruge en lift til personløft, når det er påkrævet ifølge reglerne,'' siger Ellen Brynning.

Næste skridt efter en tjenesteforseelse er en advarsel, som kan resultere i en fyring, hvis episoden gentager sig.

''Jeg ved ikke, hvor stor effekt denne politik har, men det har været vigtigt for os at signalere, at vi mener det alvorligt,'' siger Ellen Brynning. Hun tilføjer, at ledelsen selvfølgelig også har bakket 100 procent op, når sygeplejersker og plejere har nægtet at udføre uforsvarlige løft hos ældre borgere, der har insisteret på, at de ikke ville løftes med en lift.

Øget tværgående indsats

Holdningskampagnen i Horsens har også ført til en styrkelse af det tværgående arbejde omkring at minimere rygskader og undgå nedslidning. Konkret giver det sig udslag i, at sygeplejersker og plejere i dag mødes en gang om ugen i deres plejegrupper, hvor de blandt andet diskuterer, hvordan konkrete arbejdsmiljøproblemer kan løses. Til de enkelte plejegrupper er tilknyttet terapeuter, som kan give ergonomiske råd i konkrete situationer.

''Den tværgående indsats, som det er lykkedes os at få opbygget, er helt central, når det handler om at få gjort noget ved arbejdsmiljøproblemerne,'' siger Karen Ludvigsen, teamsygeplejerske i Horsens, hvilket svarer til at være assisterende ledende sygeplejerske.

Hun fornemmer i dag en helt anden bevidsthed blandt sygeplejersker og især plejere omkring at passe bedre på sig selv end for blot et par år siden. Og det er blevet helt naturligt at diskutere etik i forhold til de krav, man som plejer kan stille til boligindretningen hos de ældre. En problemstilling som tidligere kun sjældent blev taget op.

''Vi er blevet bedre til at sige til os selv, at vi er nødt til at stille krav til boligindretningen, hvis vi skal kunne yde hjælp til de ældre,'' siger Karen Ludvigsen.

En politik, som ikke alle brugere er lige begejstrede for, hvilket har ført til klager til det Sociale Ankenævn. Ingen har dog fået medhold.

''Vi undgår næppe diskussioner med brugerne om disse ting, men forhåbentlig sker der over tid en holdningsændring blandt brugerne, således at det også for dem bliver naturligt at tænke på vores arbejdsmiljø,'' siger Karen Ludvigsen.

Holdningskampagnen i Horsens har som sagt allerede givet resultater i form af væsentligt færre arbejdsulykker. At antallet af pensioner som følge af nedslidning også kommer ned, er dog mindst lige så vigtigt.

''Om vores indsats også virker i forhold til nedslidning, kan vi først se om 10 eller 15 år,'' siger Karen Ludvigsen, der stadig må se til, at alt for mange af de ældre plejere må holde op med at arbejde i utide, fordi tidligere års hårde fysiske belastning har slidt for meget på deres kroppe.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, arbejdsskader, Horsens Kommune, løft, rygskader.