Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hjælp til at håndtere stress

20 nyuddannede personalevejledere skal fremover hjælpe de ansatte på Holstebro Centralsygehus med at håndtere og minimere de daglige stresssituationer. Det sker i en erkendelse af, at stress har stor indvirkning på det fysiske arbejdsmiljø.

Sygeplejersken 1997 nr. 31, s. 10-11

Af:

Claus Leick, journalist

SY-1997-31-6-3Foto: Foci

Stress i arbejdet hænger ufravigeligt sammen med kroppens fysiske belastning. Ved at blive bedre til at erkende, hvornår man bliver stresset og efterfølgende forsøge at undgå disse situationer, vil man automatisk mindske kroppens fysiske belastning.

Resultatet vil være færre arbejdsulykker og mindre nedslidning. Ud fra den erkendelse har Holstebro Centralsygehus, som det første sted i landet, uddannet 20 personalevejledere, som fremover skal hjælpe deres 1.600 kolleger med at håndtere de daglige stresssituationer og om muligt få dem til at undgå dem.

''De fleste er tilbøjelige til at sige, at stress skyldes ydre faktorer, som den enkelte har svært ved at ændre på. Men faktisk er det ofte små ting i hverdagen, som det er muligt at lave om på, der er med til at give den enkelte stress,'' siger Anette Toft, der er laborant og en af de nydannede personalevejledere på Holstebro Centralsygehus.

Hun nævner som eksempel fra sin egen hverdag konstant kimende telefoner eller utryghed over for nyinstalleret teknisk udstyr, som faktorer, der nemt kan udløse stress. Ved at erkende problemet og måske få indført en fast telefontid eller få taget sig sammen til at lære det nye udstyr ordentligt at kende, er det muligt at mindske disse stressfaktorer.

''De fleste har lignende småting i deres hverdag, som er med til at give dem stress – derfor gælder det om at erkende, hvad det er, der giver stress,'' siger Anette Toft.

Anna Marie Fink, der er sygeplejerske og udviklingskonsulent på sygehuset supplerer:

''Målet med at blive bedre til at håndtere de daglige stresssituationer er, at vi kan få kroppen til at kontrollere stressen og ikke som det normalt er tilfældet, at det er stressen, der kontrollerer kroppen.

Hun mener ikke, at al form for stress kan undgås på den måde. I visse situationer kan det endda være godt med en smule stress i kroppen, fordi det i hektiske og krævende situationer får adrenalinet til at køre rundt i kroppen.

''Det gælder bare om, at man kan falde ned igen bagefter,'' siger Anna Marie Fink.

Vejledere valgt blandt ildsjæle

De 20 personalevejledere, der netop har afsluttet et to-ugers kursus i stresserkendelse og -bearbejdning, er udvalgt blandt frivillige ildsjæle på tværs af sygehusets afdelinger og hierarki.

''Det har været vigtigt for os, at personalevejlederne var medarbejdere, som virkelig

Side 11

brændte for ideen, således at det ikke blot blev endnu en opgave, som blev lagt oven i sikkerhedsgruppernes arbejde, siger chefsygeplejerske Marie Danielsen.

Historien bag beslutningen om at uddanne de 20 personalevejledere er kort fortalt, at Holstebro Centralsygehus for nogle år siden, som et led i projekt Sund By Netværk, fik foretaget en omfattende arbejdspladsvurdering. Den resulterede i en rapport, hvor hovedkonklusionen var, at tunge løft og stress af personalet blev opfattet som de største arbejdsmiljøproblemer.

En styregruppe bestående af ledere og ansatte blev hurtigt enige om, at det skulle der gøres noget ved. Og gerne på en måde, så indsatsen kunne mærkes. Ideen med at uddanne personalevejledere i stresshåndtering var oplagt, fordi man derved kunne sikre, at den viden, som de fik hos eksterne konsulenter, efterfølgende kunne brede sig på sygehuset som ringe i vandet.

''Vi har i vores uddannelse lært, hvordan man over for sig selv erkender, hvad der er, som giver os stress. Samtidig har vi lært noget om, hvordan man kan håndtere stress,'' siger ergoterapeut Bente Fjordside, en anden af de 20 personalevejledere.

Hun skal sammen med en del af de øvrige personalevejledere have sin personalevejlederuddannelse suppleret med ekstra viden om løfteteknik og lignende.

''De af os, som arbejder med tunge løft i dagligdagen, skal have vores personalevejlederuddannelse suppleret med en uges ekstra kursus, således at vi bliver bedre i stand til at koble sammenhængen mellem stress og løfteteknikker,'' siger hun.

Skal ud af offerrollen

Både ledere og medarbejdere i projekt stresshåndtering på Holstebro Centralsygehus er bevidste om, at det selvfølgelig ikke er alle stresssituationer, som man kan forhindre eller minimere, blot man erkender dem.

Økonomi, normeringer, fysiske rammer og meget mere kan, især for den enkelte, være særdeles vanskeligt at gøre noget ved.

Projektdeltagerne er dog enige om, at det er vigtigt at få gjort op med myten om, at arbejdsmiljøproblemer altid skyldes manglende ressourcer.

''Vi vil gerne have de ansatte til at gøre noget aktivt ved de problemer, som de har, frem for at de bare lader det blive ved at brokke sig,'' siger Bente Fjordside.

''Som medarbejder kommer man ikke langt med sin egen stress, hvis man ikke gør noget aktivt for at forhindre den. Og hvis man erkender, at ens arbejde grundlæggende er for stresset, så bør man måske overveje at skifte til en anden afdeling,'' siger Anna Marie Fink.

Hun mener, at indsatsen omkring stresshåndtering overordnet drejer sig om, at man som enkeltperson forsøger at komme ud af offerrollen, hvor man går rundt og giver omgivelserne skylden for, at man har det dårligt.

''Vi skal ud af offerrollen og i stedet vænne os til at tænke på, hvordan vi som enkeltpersoner selv kan gøre noget aktivt for at ændre situationen,'' siger Anna Marie Fink.

Ledelsen må tage ansvar

Selv om Holstebro Centralsygehus med uddannelsen af de 20 personalevejledere har rettet fokus mod, hvad den enkelte kan gøre for at minimere det daglige stress og de fysiske skader, er ressourceproblematikken ikke af den grund blevet glemt.

''Som de ansvarlige ledere må vi blive bedre til at tænke arbejdsmiljøet ind i vores overordnede beslutninger,'' siger chefsygeplejerske Marie Danielsen.

Og i den forbindelse er det ledelsens ansvar over for de ansvarlige politikere, at forklare dem, at der skal være plads og råd til også at tage hensyn til arbejdsmiljøet, mener hun.

''Som ledere er det også vores ansvar at bakke op om og deltage i det forebyggende arbejdsmiljøarbejde,'' siger hun.

I forbindelse med det konkrete projekt bliver en af opgaverne at skaffe forståelse hos afdelingsledelsen for, at personalevejlederne skal have tid og råderum til at rådgive deres kolleger i dagligdagen.

''Vi har helt bevidst ikke villet lave en ordning, hvor personalevejlederne blev frikøbt et antal timer om ugen til at udføre deres arbejde. Det skal være sådan, at det er helt naturligt, at de går ind og hjælper og rådgiver, når en situation opstår. Det skal der være tid og råd til,'' pointerer Marie Danielsen.

At denne forståelse ikke er givet, har projektledelsen mærket undervejs i arbejdet med at få finansieret og uddannet de 20 personalevejledere. På nogle afdelinger har der således været bekymring for, om der skulle bruges penge fra afdelingsbudgetterne til at få uddannet personalevejlederne.

Finansieringen af projektet er dog blevet sikret gennem eksterne midler. Sundhedsstyrelsen har blandt andet ydet et tilskud på 100.000 kr. Til gengæld skal Holstebro Centralsygehus lave en evalueringsrapport på projektet.

Nøgleord: Arbejdsmiljø, arbejdsskader, Holstebro Centralsygehus, rygskader, stress.

Tema: Rygskader

Hjælpemidler er ingen garanti         

Fokus på holdninger            

Hjælp til at håndtere stress