Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hjælpemidler er ingen garanti

Indsatsen mod de mange rygskader i sundhedssektoren foregår alt for isoleret. Stress og manglende indflydelse på arbejdet er blandt de ofte oversete medårsager til mange rygskader. Derfor må arbejdspladsernes sikkerhedsgrupper arbejde mere bredt, lød meldingen på en konference arrangeret af Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet.

Sygeplejersken 1997 nr. 31, s. 6-7

Af:

Claus Leick, journalist

SY-1997-31-6-1Foto: Foci

Langt de fleste sikkerhedsgrupper på arbejdspladserne inden for social- og sundhedsvæsenet arbejder med at få antallet af rygskader bragt ned. De arrangerer kurser, skaffer penge til indkøb af nye hjælpemidler og sørger for, at deres kolleger får instruktion i rigtig personløft.

Desværre står resultaterne alt for sjældent mål med indsatsen. Trods omfattende viden og rigeligt med tekniske hjælpemidler, er der endnu ikke sket noget mærkbart fald i antallet af rygskader. Noget tyder derfor på, at det måske ikke er den rigtige måde, som man hidtil har forsøgt at forebygge de mange rygskader på.

Derfor er der brug for at tænke alternativt eller i det mindste mere bredt, når sikkerhedsgrupperne inden for social- og sundhedsvæsenet fremover skal lægge strategi for, hvordan man kan skåne flest mulige medarbejderes rygge.

Det var det gennemgående budskab på konferencen 'ryg'er det noget', som Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet afholdt i slutningen af maj måned på Munkebjerg Hotel ved Vejle. Konferencen var en slags midtvejsevaluering af Branchesikkerhedsrådets handlingsplan om personløft, som har kørt gennem de sidste par år.

Dårlige livsbetingelser

''Min umiddelbare vurdering er, at projektet måske er gjort for enkelt. Man har valgt hypotesen: Der er en entydig sammenhæng mellem personløft og rygskader. Man har derfor også valgt kendte metoder og har udelukkende koncentreret sig om indsatsen omkring tekniske hjælpemidler, instruktion i løfteteknik – altså en snæver ergonomisk indsats. Det synes jeg måske er det største problem,'' sagde Ulla Runge, rektor for Ergoterapeutskolen i Næstved. Hun mener, at man derved tilsidesætter en stor del af den eksisterende viden på området, der blandt andet dokumenterer, at stress og manglende indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen hænger ufravigeligt sammen med risikoen for skader i blandt andet ryggen.

''Ryggens slid er kroppens svar på dårlige livsbetingelser,'' pointerede Ulla Runge, der foreslår, at man i arbejdet med at mindske rygskader bør lægge stilen om, således at man i højere grad fokuserer på helheder frem for enkeltheder.

Superkarla-syndrom

At de fleste sikkerhedsgrupper indtil nu har haft fokus på enkelthederne og i mindre grad har sat de mange rygskader ind i en større sammenhæng, dokumenterer en

Side 7

meget omfattende undersøgelse af knap 2.000 sikkerhedsgruppers arbejde, som sociolog Grete Korremann har lavet for Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet.

''Undersøgelsen viser, at der hos sikkerhedsgrupperne primært er fokus på viden, enkeltpersoner og teknik. Problemet er bare, at den viden og den teknik, man har til rådighed, ikke altid bliver brugt,'' sagde Grete Korremann, som derfor stiller spørgsmål ved, om de mange ressourcer, som der bruges for at mindske antallet af rygskader, bliver brugt rigtigt.

Det, som i virkeligheden tit har afgørende betydning for arbejdsmiljøet, er selve arbejdsprocessen, ledelsens holdning til arbejdsmiljø, holdningen til klienterne og arbejdstilrettelæggelsen, påpeger hun.

''Et stort problem i sundhedssektoren er det såkaldte Superkarla-syndrom, der dækker over, at de ansatte ikke tager hensyn til deres egen krop, men kun har fokus på klienten/patienten, sagde Grete Korremann. Hun mener, at de ansatte i social- og sundhedssektoren i højere grad bør forsøge at samarbejde med klienterne om, hvordan man bruger hjælpemidler i forbindelse med personløft.

Sociale egenskaber

Et andet vigtigt indsatsområde er at få ledelsens fulde opbakning til at sikre et godt arbejdsmiljø – ikke kun i ord, men også i handling.

''Det er også vigtigt, at sikkerhedsgrupperne mere systematisk forholder sig til, om de ting, man allerede har arbejdet med, nytter noget, eller om man i stedet bør forsøge med andre initiativer,'' sagde Grete Korremann.

Kortlægningen af sikkerhedsgruppernes arbejde har afsløret, at mange savner faglig viden og føler sig dårligt rustet til at sætte ting i gang og motivere deres kolleger til at tænke mere på deres arbejdsmiljø.

''Mange sikkerhedsgrupper føler sig ikke klædt godt nok på til at sætte en proces i gang eller til at inspirere de ansatte til at arbejde med forebyggelse af arbejdsskader,'' sagde Grete Korremann. Hun foreslår, at der i uddannelsen af sikkerhedsrepræsentanter i højere grad bliver lagt vægt på også at udstyre dem med nogle sociale egenskaber, som de efterfølgende kan bruge til at inspirere deres kolleger med.

Sygedage raslet ned

At det kan nytte at arbejde med arbejdsskader i et mere bredt perspektiv, viser erfaringerne fra blandt andet hjemmeplejen i Skjern. Her er det gennem en målrettet og systematisk indsats på kort tid lykkedes, at få antallet af arbejdsskader og sygedage til at rasle ned.

I de sidste tre år er antallet af sygedage faldet til under en tredjedel, fordi der i dag sker færre og knap så alvorlige arbejdsskader.

Det var et stort antal arbejdsskader, mange sygedage og hjemmeplejens dårlige omdømme i befolkningen, som i 1993 tvang Skjern Kommune til at gøre noget, forklarede leder af hjemmeplejen, Margit Hansen, på konferencen.

Som udgangspunkt blev årsagerne til de mange fraværsdage analyseret, og resultatet viste, at faktorer som stress, manglende social kontakt personalet i mellem, uklare arbejdsopgaver og ingen indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen på lige fod med nedslidning, arbejdsskader og graviditetsgener var de væsentligste grunde til det høje antal sygedage.

Den efterfølgende indsats i hjemmeplejen for at undgå de mange sygedage og arbejdsskader, har derfor ikke kun været koncentreret om kurser i forflytningsteknik eller en ny ordning, hvor de enkelte grupper i hjemmeplejen har fået tilknyttet ergo- eller fysioterapeut, der er fast med til gruppemøderne hver 14. dag.

Der har også været meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø og samarbejdet mellem de enkelte grupper i hjemmeplejen.

Arbejdspsykologisk indsats

Desuden er der blevet formuleret en ny målsætning for ældreområdet i Skjern Kommune, hvilket har haft betydning for organisering og arbejdstilrettelæggelse.

Det, som ifølge Margit Hansen nok har haft den største betydning for det forbedrede arbejdsmiljø, har været en arbejdspsykologs indsats over for både de ansatte og ledelsen.

Psykologen gav både de ansatte og ledelsen en opsang i forhold til den måde, arbejdet og samarbejdet fungerede på. Samtidig blev alle medarbejdere bedt om skrive de ting ned, som de var utilfreds med.

''Psykologens indsats har givet 'luft', og nu trives de ansatte i hjemmeplejen,'' fortalte Margit Hansen, der tydeligt kan mærke den afledte effekt i form af langt færre arbejdsskader og sygedage.

''Jeg tror, at vi er nødt til at rette øget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, hvis vi skal have antallet af skader i bevægeapparatet ned,'' pointerede Margit Hansen.

Nogle løft er unødvendige

Et forbedret psykisk arbejdsmiljø eller kurser i løfteteknik er ikke de eneste strenge, der kan spilles på, når det gælder om at få antallet af arbejdsskader i bevægeapparatet gjort mindre.

Det vil ofte også være en god idé at arbejde med og diskutere, hvornår man skal løfte, og hvornår det ikke er nødvendigt.

Det slog fysioterapeut Carsten Ditlefsen fra Horsens BST-Center til lyd for. Han fortalte på konferencen om en ergonomikampagne på sociale institutioner i Vejle Amt, som han have været med til at arrangere. Målet med kampagnen var primært at diskutere holdninger.

Når det er vigtigt at diskutere holdninger, skyldes det, at mange arbejdsskader hænger sammen med, at den pædagogiske målsætning på mange arbejdspladser står i skarp modsætning til et godt arbejdsmiljø, mener Carsten Ditlevsen.

''Mange steder undlader personalet eksempelvis at bruge hjælpemidler i klientens hjem, fordi der eksisterer en pædagogisk målsætning om, at tingene skal være så naturlige som muligt. Men er det ikke rimeligt at stille krav til klienternes boligindretning eller deres beklædning, hvis det kan være med til at sikre et bedre arbejdsmiljø for de ansatte,'' spurgte Carsten Ditlefsen. Han sluttede sit indlæg med at citere fra 'grundbog i arbejdsteknik', hvor forfatterne ikke er i tvivl om, hvem der skal tages mest hensyn til:

''Hvis valget står mellem to metoder, hvor den ene er 'værdig' for klienten, men sundhedsfarlig for hjælperen, og den anden, der kræver anvendelse af hjælpemidler, er 'uværdig' for klienten, men ufarlig for hjælperen, må man vælge anvendelsen af hjælpemidler.''

Nøgleord: Arbejdsmiljø, arbejdsskader, Branchesikkerhedsrådet, løft, rygskader. 

Tema: Rygskader

Hjælpemidler er ingen garanti         

Fokus på holdninger            

Hjælp til at håndtere stress