Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Introduktionsuge giver bedre studiemiljø

Et godt studiemiljø er ikke nogen selvfølge. I bund og grund handler det om at påvirke holdninger og vaner og bevidstgøre de studerende om deres del af ansvaret herfor. Det viser et struktureret introduktionsprogram til de nye studerende på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole.

Sygeplejersken 1997 nr. 31, s. 26-27

Af:

Martin Corlin Christensen, sygeplejerske,

Birgitte Jensen, sygeplejestuderende

SY-1997-31-26-1
"Hvad er god sygepleje" var temaet for gruppearbejdet på Frederiksborg Amts Sygeplejskole under introduktionsugen for nye studerende. Inspireret af universiteterne var der knyttet tre tutorer – ældre studerende – til hver ny klasse. Foto: Mark Andersen.

I forbindelse med at sygeplejerskeuddannelsen i 1990 blev en videregående uddannelse, er det vores opfattelse, at fokus har været på de tiltag, man har gjort i praktikken for at definere og skabe et godt studiemiljø for de studerende på afdelingerne og i hjemmeplejen (1). Modsat er skrevet meget lidt om, hvordan man skaber et frugtbart studiemiljø og et fagligt engagement blandt de studerende på sygeplejeskolerne.

Et godt studiemiljø er ikke en selvfølge – heller ikke på en sygeplejeskole. De fysiske rammer og aktive studerende er nødvendige forudsætninger for et studiemiljø, men selvom man har begge dele, er det ikke ensbetydende med et godt studiemiljø. Et godt studiemiljø er med til at skærpe de studerendes interesse for faglig og personlig udvikling og handler i høj grad om, at de studerende selv er opmærksomme på, at også de er ansvarlige for indhold og kvalitet af studiemiljøet. Det er ikke kun en opgave for skolen og dens ledelse.

Vi oplever, at det er forskellige områder, sygeplejelærere og studerende lægger vægt på i studiemiljøet. For sygeplejelærerne er især den faglige dimension i fokus. For de studerende er det både den faglige og den sociale dimension.

Som studerende på henholdsvis 1. og 3. uddannelsesdel og på to forskellige uddannelsesordninger vil vi fremhæve den sociale del af studiemiljøet. Det er væsentligt, at de studerende har mulighed for uformelt at mødes på tværs af årgange og klasser i de studerendes café. Det betyder meget at kunne etablere et tilhørsforhold og et socialt netværk på skolen. Blandt andet derfor prioriteres arbejdet i caféen højt, samt at denne holdes åben dagligt i hele undervisningstiden.

Man kan i perioder opleve en udbredt utilfredshed blandt de studerende med skolens studiemiljø, men samtidig er der kun få studerende, der er villige til at arbejde aktivt for en forbedring.

Vi har i studierådet, hvor både lærere, studerende, ledelse og praksis er repræsenteret, haft temaet studiemiljø på dagsordenen mange gange. Til trods for mange gode ideer og intentioner har det været småt med konkrete initiativer og heller ikke muligt at spore mærkbare ændringer i hverdagen på skolen. Dette efterlod en følelse af afmagt hos studierådet.

Fremtidsværkstedet

Studierådet besluttede derfor at invitere talskollegiet med til et fremtidsværksted med temaet: 'Aktivitet, engagement og demokrati på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole'. Under fremtidsværkstedet arbejdede vi i en gruppe med både lærere og studerende, der beskæftigede sig med, hvordan man kan skabe aktivitet og ansvarlighed i forhold til kvaliteten af studiemiljøet på skolen blandt både sygeplejelærere og studerende. Vi nåede vidt omkring, da vi forsøgte at indkredse problemets kerne.

Det er en fælles erfaring hos sygeplejelærere og studerende, at man som ny studerende møder op med et stort engagement og et ønske om at gå aktivt ind i miljøet på skolen. Desværre falder disse intentioner ofte hurtigt. Den enkelte føler ikke ansvar for studiemiljøet, og som følge heraf bliver interessen meget ofte reduceret til en utilfredshed. Det er derfor vores påstand, at en god uddannelsesstart er essentiel for det videre forløb og engagement i studiet. Paradoksalt nok havde de studerende i gruppen alle haft oplevelsen af en dårlig introduktion til skolen og studiet. Et indtryk, der blev bekræftet ved en senere diskussion om emnet i forskellige klasser på forskellige årgange.

Introduktionen blev generelt oplevet som dårligt struktureret, langstrakt, begivenhedsløs og præget af for mange tilfældigheder og studiedage, man som ny studerende ikke har forudsætninger for at udnytte til fulde.

De studerende havde en følelse af at være 'Palle alene i verden' og havde ikke fået nogen fyldestgørende og præcis information om skolen og dens arbejdsgange. Alt var tilbud, fx deltagelse i caféens drift og i studiegrupper, hvis man tilfældigvis havde lyst, lejlighed og ikke noget bedre at lave! Ønskede man information om fx studieråd eller uddannelsesråd, måtte man selv opsøge det.

Introduktionen

Som konsekvens af ovenstående var vi nogle studerende, som efter afslutningen på fremtidsværkstedet besluttede at fortsætte arbejdet. Det konkrete mål var at udarbejde et forslag til et introduktionsforløb, som kunne fastholde motivationen og engagementet og dermed få en positiv indflydelse på skolens studiemiljø. Styrende for arbejdet var desuden, at nye studerende skal bibringes de nødvendige forudsætninger for at deltage aktivt på et videregående studie.

Vi udformede disse mål for introduktionsperioden:

  • At byde velkommen til studiet på en god, inspirerende og struktureret måde.
  • At inspirere til engagement, aktivitet og ansvarlighed blandt de studerende både fagligt og socialt.
  • At bevidstgøre de nye studerende om deres ansvar for egen uddannelse, fagligt niveau, skolens organisation og idégrundlag.
  • At involvere de nye studerende i det sociale liv på skolen.

Tutorordningen

Som en afgørende nyskabelse i forhold til tidligere introduktionsforløb valgte vi at indføre en tutorordning som støtte for de nye studerende. Tutorerne er alle ældre studerende på skolen, og deres opgave er at tage hånd om de nye studerende uden at tage initiativet fra dem. Vi har i ugens program indarbejdet en forventning om sygeplejelærernes tilstedeværelse og aktive deltagelse, fx at de står for en gennemgang af studieordningen, mens tutorerne står for oplæg omkring studiegrupper og studieforhold generelt. Uanset hvem der holder oplæg, er det meningen, at tutorerne og lærerne skal supplere hinanden i de efterfølgende diskussioner på klasseplan.

Inspireret af universiteterne og andre videregående uddannelser valgte vi at knytte tre tutorer til hver ny klasse. Tutorerne skal have faglige, sociale og personlige kvalifikationer, herunder konkret viden om uddannelsens og skolens opbygning, og skal i den enkelte klasse kunne supplere hinanden og samtidig repræsentere skolens tre uddannelsesafsnit for derved at give et dækkende billede af uddannelsen. Der stilles derved en 'vidensbank' til rådighed for de nye studerende, som gør studiestarten mindre frustrerende. Tutorerne følger de studerende gennem introduktionsugen – både fagligt og socialt – og er til stede, når nye spørgsmål rejser sig. Tutorordningen vil give de nye et tilhørsforhold i form af kendte ansigter blandt de ældre studerende, som signalerer interesse for de nye studerende. På den måde opnås hurtigere tryghed i det nye studiemiljø.

Nok er det sociale aspekt vigtigt i starten, men det handler også om

Side 27

at få nogle praktiske studie- og arbejdsmetoder præsenteret, så man som ny studerende forholdsvis hurtigt får en forestilling om, hvad det vil sige at være studerende på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole.

Alt i alt tror vi, at det er mere troværdigt og vedkommende at få råd og vejledning af ældre studerende frem for af sygeplejelærere. Tutorerne kan dele ud af egne erfaringer – ikke af overordnede formuleringer om, hvordan det kan og bør være at studere.

Programmet

Med udgangspunkt i målene var det en udfordring for tutorerne at sammensætte et struktureret og indholdsrigt program. Da den sociale dimension er vigtig for at føle sig integreret både i klassen og på skolen, valgte vi at arrangere både morgenmad og frokost den første dag, bowlingeftermiddag, fredagscafé samt fest for alle nye studerende, arrangeret af det hold, der var startet et halvt år forinden.

Det var også vigtigt at give de nye studerende et indblik i skolens organisation. Talskollegiet og Dansk Sygeplejeråd blev som noget nyt inviteret til at komme på skolen frem for et besøg i Amtskredsens lokaler. Resultatet af denne introduktion var, at der for første gang nogensinde var kampvalg til både studierådet og talskollegiet.

Succesen, tror vi, er betinget af, at næsten samtlige studerende mødte op, da præsentationen af studierådet og Dansk Sygeplejeråd var en integreret del af det samlede introduktionsprogram.

I forbindelse med planlægningen diskuterede vi meget, hvilke kvalifikationer de studerende skal være i besiddelse af eller gøres bekendt med, når de starter som sygeplejestuderende på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole. At starte på en mellemlang videregående uddannelse stiller helt andre krav til den studerende end i gymnasiet og HF. Der er således krav om dokumentation af studieaktivitet via obligatorisk arbejde med studiebog, litteraturkrav i form af en godkendt litteraturliste ved afslutningen af hvert semester og et personligt ansvar for det faglige niveau i den læste litteratur.

Studiebogen er et arbejdsredskab, som bruges i både teori- og praktikperioderne. Den er et pædagogisk middel til at styrke læring gennem en skriftlig bearbejdelse af tanker, handlinger og oplevelser.

For de fleste nye studerende er studiebogen et ukendt begreb, idet de adgangsgivende uddannelser til studiet ikke benytter sig af den som en bevidst del af læreprocessen.

At være studerende

Et andet element, vi ønskede at introducere de nye studerende til, var selve det at studere, både generelt og mere specifikt i fx studiegrupper. Det generelle belyste vi gennem diskussion af en række arbejdsspørgsmål, som tog udgangspunkt i centrale problemstillinger om det at være aktiv studerende.

Vi ønskede også, at de studerende satte ord på egne forventninger til studiet. Det overordnede mål var at bevidstgøre de studerende om det krav, der er på skolen til den studerendes ansvar for egen læring og et velfungerende studiemiljø.

Med hensyn til studiegrupper fandt vi det relevant at introducere de nye studerende til denne arbejsmetode, fordi man her går ind og tager aktivt ansvar for egen læring samt får et socialt netværk på skolen. Studiegruppe kan have stor betydning i det faglige studiemiljø og for niveauet i undervisningen, da de studerende kan trække på argumenter og viden fra studiegruppens arbejde, og mange af de nye studerende dannede allerede kort efter studiestart deres egne studiegrupper.

Sygeplejefaget

For at få de nye klasser i gang med at arbejde i grupper og vænne dem til at diskutere i klassen valgte vi et oplagt tema, nemlig 'Hvad er sygepleje?'.

De nye studerende skulle først i mindre grupper fortælle, hvorfor de havde valgt sygeplejestudiet. Vi havde valgt to sygeplejefortællinger fra bogen 'Jeg tror, vi overlever' (2) som udgangspunkt for den fortsatte diskussion. Formålet var at give forskellige vinkler på, hvad sygepleje også kan være i forhold til de studerendes egne forestillinger om sygeplejefaget.

Det mente vi var en god måde at 'tvinge' de stille eksistenser til at komme på banen. Ved at få mange til at deltage i diskussioner i klassen vil man kunne berige disse og gøre klassen mere aktiv og faglig bevidst.

Tutorernes egne erfaringer fra deres studiestart viste, at det er meget vigtigt at få inddraget så mange som muligt i klassens diskussioner fra start, idet man hurtigt låses fast i bestemte roller i klassen. Derfor arbejdede vi i ugens løb meget bevidst med at flytte rundt på deltagerne i arbejdsgrupperne.

Evalueringen

Efter en måned på skolen evaluerede tutorerne introduktionsprogrammet med de nye klasser, og selv om de tre klasser var meget forskellige, gav de alle udtryk for at være yderst tilfredse med ugens indhold og forløb. De nye studerende havde følt sig meget velkomne og i 'gode hænder'. Erfaringerne fra de ældre studerende havde virket betryggende og gjort det lettere end forventet at starte på det nye studie. Dog syntes de, at det havde været en travl og anstrengende uge med mange informationer, nye indtryk og lange dage. Direkte adspurgt om, hvad der kunne fjernes fra programmet, pegede de studerende på de mere formelle dele som fx mødet med rektor og vicerektor.

Yderligere fremhævede de følgende punkter som væsentlige:

  • At de ikke kunne forestille sig en introduktion uden tutorernes støtte og erfaringer.
  • At det var en god og omfattende introduktion med relevante emner.
  • At det havde været givende at blive inddraget i diskussioner og få 'undervisning' allerede i den første uge i stedet for bare at modtage informationer passivt.

Ved en senere lejlighed diskuterede vi aktiviteten og den faglige bevidsthed i klassen med sygeplejelærerne, som allerede efter to måneder syntes at kunne mærke en positiv forskel på denne årgang i forhold til tidligere årgange.

Klassens time

For at holde kontakten til de nye studerende efter den første uge er der nu indført 'klassens time' ca. en gang månedligt, hvor tutorerne deltager. Denne time er ment som et pusterum til klassen, hvor man kan tale om stort og småt fx samarbejdet i klassen, studiebog og studiegrupper. Den første gang deltager tutorerne med henblik på at evaluere på introduktionsugen, fremover deltager tutorerne i det omfang, klassen ønsker det. Det har efterfølgende vist sig, at de nye klasser gerne vil beholde kontakten, netop med henblik på at få vejledning specielt angående studiegrupper.

Ved den efterfølgende evaluering med lærerne, tutorerne og skolens rektor gav nogle af sygeplejelærerne udtryk for, at de havde haft svært ved at definere deres egen rolle i forhold til tutorerne og afviklingen af undervisningen. De havde oplevet, at de måtte afgive 'magt' og ansvar for undervisningen til tutorerne.

Andre af lærerne havde oplevet samarbejdet uproblematisk og som en spændende udfordring, hvor både de selv og tutorerne havde været med i diskussionerne og delt ansvaret. Sygeplejelærerne mente, at de havde fået et nyt og anderledes perspektiv på det at være studerende og samtidig oplevet et smittende engagement, som inspirerer til det videre arbejde med de nye studerende.

Disse forskellige oplevelser af introduktionsugen har gjort os opmærksomme på, at de gensidige

Side 30

forventninger mellem sygeplejelærere og tutorer skal konkretiseres for at klargøre samarbejdet.

Tilbagemeldingen har medført, at vi ved planlægningen af næste introduktionsprogram på et tidligt tidspunkt i forløbet har inddraget lærerne for at få diskuteret de pædagogiske overvejelser i forbindelse med fremlæggelse af oplæg og den indbyrdes rollefordeling.

At være tutor kræver en stor arbejdsindsats, ikke kun i løbet af ugen, men også i forbindelse med planlægningen, forarbejdet og især efter afviklingen af introduktionsugen, hvor der naturligvis vil være en del at indhente i forhold til eget studie. Selv om skolen giver tjenestefri til de tutorer, der er i praktik, er introduktionsugen ikke en 'fri-uge'. Den er faktisk ganske hård. De nye studerende udnytter til fulde den 'vidensbank', vi stiller til rådighed for dem.

Det afholder os imidlertid ikke fra at introducere nye studerende, idet ugen frem for alt har været inspirerende, spændende og udfordrende.

Fremtiden

Efter evalueringen med rektor, sygeplejelærerne og tutorerne blev det i enighed besluttet at gøre intro-ugen permanent i den nuværende form.

Det er således op til de studerende også fremover at foretage den overordnede planlægning og gennemførelse af introduktionsugerne.

Vi tror, at man ved at satse på introduktionen af de nye studerende har en god mulighed for at påvirke studiemiljøet i positiv retning. Introduktionsugen kan hjælpe de nye studerende til at finde deres første ståsted som sygeplejestuderende og give dem nogle arbejdsredskaber til dét at studere.

Men det er en langsigtet opgave at skabe et godt studiemiljø, fordi det i bund og grund handler om at påvirke holdninger og vaner og i høj grad at bevidstgøre de studerende om deres del af ansvaret.

Litteratur

  1. Jf. fx artiklerne i 'Sygeplejersken' nr. 42/95 og 35/96.
  2. 'Jeg tror, vi overlever – og andre fortællinger fra sygeplejen' redigeret af Anne Vesterdal (1992): Dansk Sygeplejeråd.

Martin Corlin Christensen blev færdig som sygeplejerske 31. maj 1997. Birgitte Jensen er 2.-dels-studerende på Frederiksborg Amts Sygeplejeskole.

Nøgleord: Studiestart, sygeplejestudiet.