Sygeplejersken
Erfaringer med udgivelse af forskningsartikler
I artiklen redegøres der for de finske erfaringer med udgivelse af resultater inden for sygeplejeforskningen.
Sygeplejersken 1997 nr. 34, s. 17
Af:
Kaarina Wilskmann, redaktør af det finske sygeplejetidsskrift
I Finland har vi seks universiteter, der giver eksaminer i grundvidenskabelig uddannelse inden for sygepleje (som tilsvarer enten en mag.scient.- eller en ph.d.-grad).
For øjeblikket er der i Finland omkring 30 sygeplejersker med en videreuddannelse på ph.d.-niveau.
Der findes ét finsk 'Tidsskrift for Sygeplejevidenskab', som udkommer 4 gange årligt med en cirkulation på 2.000.
Det professionelle tidsskrift Sairaanhoitaja/Sygeplejersken udkommer ni gange årligt og har en læserskare på henved 40.000.
Vi udgiver artikler og nyt vedrørende resultater opnået inden for sygeplejeforskningen i tidsskriftet Sygeplejersken af følgende grunde:
- herved kan forskerne formidle deres opdagelser, resultater og konklusioner til sygeplejersker
- sygeplejerskerne kan anspores til at anvende de opnåede forskningsresultater i deres arbejde
- sygeplejersker kan blive mere fortrolige dels med forskningsprocesserne, dels med de muligheder, forskningsarbejdet rummer
- sygeplejerskerne kan anspores til at forbedre deres arbejde ved at lade forskningsresultaterne indgå heri
- og samtidig får sygeplejerskerne herved mere slagkraft, når der skal lægges fremtidige strategier.
Forskerne har endvidere interesse i at skrive i Sygeplejersken pga. tidsskriftets ret store cirkulation, og fordi det har et godt ry blandt læserne.
Problemer med forfatterne
De problemer, vi tidligere havde – og til dels stadig har – med forfatterne var eksempelvis følgende:
- artiklerne var for lange – og kedelige
- artiklerne var bygget over et detaljeret, teoretisk mønster og indeholdt en mængde ret overflødige referencer og resuméer af tidligere forskningsresultater
- nye fund og resultater blev kun kortfattet anført ved slutningen af artiklerne
- teksterne var fulde af tekniske termer (p-værdi, khi-test etc.)
- der manglede analytiske konklutioner og anbefalinger beregnet for sygeplejerskerne
- forfatterne ville ikke acceptere redaktionelle henstillinger eller forslag
- der var undertiden uoverensstemmelser mellem de forskellige forskningsretninger og -skoler
- artiklerne var svære at læse pga. deres høje abstraktionsniveau og begrebsverden
- forfatterne havde et meget ringe kendskab til sygepleje i praksis.
Bedring
Situationen er nu blevet bedre, fordi:
- medlemmerne af forlagsbestyrelsen har gode og nære kontakter med de medicinske fakulteter
- forskerne accepterer, at nyttevirkningen af at skrive i tidsskriftet afhænger af, hvilken værdi forskningsresultaterne kan have for sygeplejepraksis
- kvaliteten af universiteternes forskning er højnet
- sygeplejerskerne er blevet mere villige til at tage risici og drage egne konklusioner
- forskerne accepterer nu en uvildig sagskyndig kritik af deres artikler
- der er en åben indstilling, når det drejer sig om divergerende 'trosretninger' inden for forskningen
- brugen af nye forskningsresultater inden for sygeplejen har været en succes og medført det positive, at:
- vi hører både patienters, pårørendes og sygeplejerskers mening
- vi får ofte nyt indblik i patienternes, de pårørendes og sygeplejerskernes verden
- artiklerne er særdeles læseværdige, de bedste kan læses næsten som romaner eller detektivhistorier
- det anvendte sprog er ofte både smukt og ægte
- forskningsresultaterne er normalt ikke egnede til generalisering, men giver altid stof til eftertanke
- computerprogrammer er nyttige, når det gælder om at illustrere den kvantitative forskning
- kvantitative undersøgelser er slagkraftige redskaber i en argumentation (udgiftsnedskæringer etc.).
Krav til resultater
Når fund og resultater skal offentliggøres, er det vigtigt at holde sig følgende for øje:
- det pågældende forskningsproblem skal være klart fremstillet og være af betydning for sygeplejepraksis samt være inden for rammerne af normal sygeplejerske-viden
- det teoretiske mønster og opbygningen skal have relevans til forskningen og skal skitseres i korte træk
- der kan kun gives et begrænset antal referencer (maks. 15)
- de metoder, der er anvendt ved indsamling af data, – og analysen heraf skal være tilstrækkeligt oplyst
- artiklens hovedmål skal lægges på præsentationen og analysen af resultaterne og på disses betydning for sygeplejen: det skal fremgå, hvad budskabet er til sygeplejerskerne
- der skal i få ord gøres rede for forskningsresultaternes pålidelighed og gyldighed
- artiklens opbygning skal være i overensstemmelse med videnskabelige kriterier, dvs. den skal omfatte indledning, metoder, resultater, diskussion, men vi støtter forfatternes frie valg og kreativitet mht. titler og skrivestil.
Læsernes tilbagemeldinger medfører, at:
- forfatterne får en reaktion på deres artikler
- forfatterne kan blive opfordret til at holde forelæsninger på hospitaler og kollegier
- læserne kan bede om at få forskningsrapporter
- - og viser, at kløften mellem teori og praksis er blevet indsnævret
Kaarina Wilskmann er redaktør af det finske sygeplejetidsskrift
Nøgleord: Finland, forskning, sygeplejeforskning.