Chefsygeplejersken: For mange fejlmuligheder

Chefsygeplejerske Vibeke Krøll: ''Vi kan ikke leve med et system, hvor det afhænger af den enkelte person, om en fejl opklares.'' Foto: Morten Nilsson.

Sikkerheden for, at patienten får den rette medicin i den rette dosis på det rigtige tidspunkt, er ikke god nok i de traditionelle medicineringsrutiner, siger chefsygeplejerske Vibeke Krøll, Herning Centralsygehus.

Sygehusledelsen har indstillet til Ringkøbing Amt, at der bliver indført et nyt medicineringssystem, som bygger på de principper om edb-ordination og dosispakket medicin, der i 1996 blev afprøvet på sygehuset. (Se artiklen side 20)

Foreløbig er der afsat midler til indførelse af et nyt system fra 1999. Inden da skal der imidlertid ske en videreudvikling af systemet.

Afprøvningen afdækkede et stort antal uklarheder og fejl i de traditionelle medicinoptegnelser i journal, kardex og medicinkort (bundkort).

Resultatet kom ikke helt bag på Vibeke Krøll, og hun er overbevist om, at problemet hverken er specielt for det ortopædkirurgiske afsnit, hvor afprøvningen fandt sted, eller for Herning Centralsygehus.

''På det område er vi et helt typisk sygehus, og vi har kun synliggjort, hvad mange andre kunne synliggøre.

Rent logisk må man næsten sige, at når medicinen skal skrives så mange steder, så vil der opstå fejl. Og det er ikke tilfredsstillende.''

Chefsygeplejersken understreger, at de mange fejl i optegnelserne ikke er ensbetydende med, at patienterne har fået forkert medicin.

''Vi ved ikke helt, hvordan praktikken har været. Men vi kan se, hvordan dokumentationen er. Og den er i hvert fald ikke i orden.''

Fjern fejlmuligheder

De afdækkede problemer er efter Vibeke Krølls mening alvorlige nok, men ikke så alarmerende, at der må indføres nye rutiner fra den ene dag til den anden.

''Der er tid til at arbejde langsigtet med tingene. Det viser det materiale, vi har fået fra afdelingen.''

I mellemtiden vil hun lægge op til, at der bliver strammet på de daglige medicineringsrutiner i afdelingerne.

Sygeplejerskerne fra ortopædkirurgisk afdeling, hvor afprøvningen blev foretaget, er for øjeblikket i gang med at beskrive, hvor der er mulighed for kvalitetsbrist.

Dette materiale skal fremlægges for de øvrige afdelingssygeplejersker og oversygeplejersker, så man kan finde frem til de forbedringer, der umiddelbart kan gennemføres.

Samtidig vil sygehusledelsen lægge op til, at de enkelte afdelingsledelser ser på de rutiner, som både læger og sygeplejersker er involveret i.

''Det er klart, at når man tager et område op og belyser det, og bevidstheden skærpes, så forbedrer tingene sig også.

Men primært er det systemerne, der skal tilrettelægges sådan, at de forhindrer fejl. Ellers er jeg bange for, at vi for ofte kommer til at stå med det, der hedder næsten-uheld.

Man kan godt have en formodning om, at patienterne alligevel får den rigtige medicin, selv om dokumentationen ikke er i orden – fordi fejlen er blevet opklaret af personalet.

Men vi kan ikke leve med et system, hvor det er helt tilfældigt, om en fejl opdages, eller hvor det afhænger af den enkelte person, om den opklares. Det er området for vigtigt til.''

Afprøvningen har fået Vibeke Krøll til at se nærmere på de processer, som indgår i den daglige ordination og medicingivning.

''Det, jeg specielt har hæftet mig ved, er, at der indgår så mange delprocesser. Dvs. at vi ikke bare kan ændre på en lille del af det, for så lapper vi sådan set kun på processen.

Jo flere trin man kan fjerne i en tværgående proces, jo færre muligheder bliver der for fejl. Det er den grundlæggende tankegang i vores kvalitetsarbejde, og der passer éndosis-systemet fint.

Hvilken form medicineringssystemet så endelig skal have, ved vi ikke endnu, det må afhænge af en videreudvikling, og det skal også hænge sammen med vores forsøg med en elektronisk patientjournal.''   

Side 33

Utilfredse patienter

De mange fejl, som afprøvningen dokumenterede, er én grund til at se kritisk på de eksisterende medicineringsrutiner. En anden grund, bemærker Vibeke Krøll, er resultaterne af de patienttilfredshedsundersøgelser, Herning Centralsygehus gennemfører en gang om året.

''Trods den megen tid og energi, vi bruger på medicingivningen, svarer patienterne jo, at de stadig ikke er tilfredse med den information, de får om medicinen.

Så kan man selvfølgelig diskutere, om det skyldes, at der er brug for skriftlig information. Eller om der er for mange, der tager sig af informationen, så det til sidst måske ikke er nogens ansvar.

Én ting er, at patienterne er usikre, mens de er her. Men det, man kan frygte i endnu højere grad, er, at usikkerheden resulterer i, at de ikke tager deres medicin, når de kommer hjem. Eller er nødt til at opsøge egen læge for at få at vide, hvorfor de skal tage den.

Det ved vi ikke ret meget om. Men selve informationsdelen kunne man forvente fungerede, når så mange er involveret. Og det gør den altså ikke.

Man kan også stille spørgsmål til, om ordinationerne sker i samråd med patienterne. Hvis patienten var fuldt involveret, skulle patienten også kunne forstå, hvorfor han får medicinen.

Så når man ser på systemerne, skal de selvfølgelig være i orden i forhold til lægers og sygeplejerskers arbejdsgange. Men de skal også give plads til en dialog med patienten. Den dialog vil det stadig være lægers og sygeplejerskers ansvar at sikre.''