Boganmeldelser

HERRE I EGET HUS?

Lars Gunnar Lingås

Over andres dørtrin

Etik i arbejdet i andres hjem
Frederikshavn: Dafolo 1997
112 sider, kr. 120 

At møde den afhængige patient eller klient som et medmenneske er den største og vigtigste etiske udfordring for hjælperen. Når det endvidere handler om at kombinere medmenneskeligheden med en professionel distance til arbejdet, er der tale om en kunst, fastslår den norske socionom og dr.phil. Lars Gunnar Lingås.

Institutionssamfundet er på retur, og stadig flere sundheds- og socialarbejdere udfører deres arbejde hjemme hos brugeren. De træder over andres dørtrin, og hvad enten de kommer uopfordret, eller fordi de er bedt om det, er det ikke uproblematisk. Derfor må alle, der træder over andres dørtrin vurdere deres etik.

Til at belyse denne holdning tages vi med på en veltilrettelagt tur gennem filosofien. Der startes ved Hippokrates i form af erhvervs- og pligtetik og føres op til moderne tider med lægeløftet. Rundturen slutter med at konkludere, at hvor vi i dag har velfærdsproduktion i andres hjem, vil dette være præget af etiske udfordringer, som følger af, at den, som er afhængig af hjælp i eget hjem, ikke længere som en selvfølgelighed kan sige til sig selv: ''Jeg er herre i eget hus.''

Begreber som værdietik, sindelagsetik, måletik, konsekvensetik, faglig etik og områdeetik følges kort, men præcist på vej. Det værdietiske grundlag i bogen er, at den faglige etik må baseres på en klargørelse af værdigrundlaget for selve arbejdet, så værdigrundlaget lægges til grund for en etisk refleksion over den enkeltes problemsituation.

Nu er det jo ikke blot dørtrinnet, der symboliserer hjemmet, men nok så meget følelsen af selvbestemmelsesret inden for hjemmets vægge, uanset om hjemmet er 'hjem hjemme' eller 'hjem ude'. Med længst muligt i eget hjem, bliver 'hjem hjemme' den situation, der fremkalder nogle grundlæggende samfundsspørgsmål: 'Hvor nære og fællesskabsprægede skal sociale foranstaltninger være?' 'Hvor effektive og institutionsprægede skal rammen for hjælpen være?'

Vi råber på det offentlige og de professionelle, når et problem i 'hjem hjemme' vokser os over hovedet, og det er blevet en del af velfærdsstatens ideologi at bede om samfundets støtte og hjælp til at dække grundlæggende behov, også når det er vore nærmeste, det drejer sig om. Men samtidig beskyldes offentligt ansatte for formynderi, og dermed møder den ansatte social- og sundhedsmedarbejder dagligt en udtalt forventning om at rydde vanskeligheder af vejen, samtidig med, at det forventes, at man holder fingrene mest muligt af fadet.

Der skitseres talrige situationer og eksempler på etiske dilemmaer, hvilket giver lige så mange muligheder for refleksioner og diskussioner, som kan føre til, at brugeren kan føle sig som 'Herre i eget hus'.

Bogen henvender sig til alle, der i mere eller mindre symbolsk forstand træder over andres dørtrin. Derved henvender den sig ikke blot til medarbejdere på alle niveauer i social- og sundhedssektoren, men også til elever og studerende; ikke mindst kan den være et indlæg i den politiske debat om udlicitering af hjemmehjælpsopgaver.

Af Anette Brunshøj, distriktssygeplejerske i Slangerup Kommune.

BRED FORSTÅELSE FOR INDVANDRERES BAGGRUND

Berit Austveg
Oversat fra norsk af Kirsten Amstrup Kristensen

Sundhedssektoren og indvandrere

Mangefold, sundhed og sygdom
København: Hans Reitzels Forlag 1997
300 sider, kr. 325 

Folkevandring – migration – er naturligt forekommende, set i et historisk perspektiv. Forfatteren beskriver forskellige typer flygtninge og indvandrere, men bruger i resten af bogen konsekvent ordet indvandrer. Berit Austveg, norsk læge, har arbejdet i mange år på Helsetjenesten for indvandrere.

Hun bruger sine erfaringer som baggrund for en teoretisk gennemgang af forskellige kulturers opfattelse af sundhed og sygdom, og hvad disse opfattelser indebærer af handlemuligheder for den enkelte, og hvorledes det påvirker den enkelte indvandrers selvopfattelse at forlade sit hjemland. Teorierne stammer fra den vestlige medicinske tradition, antropologien, psykiatrien, psykologien. Forskellige behandlingstraditioner i specielt Indien og Pakistan beskrives.

Dette giver en meget bred indfaldsvinkel til forståelse af, at indvandrere kommer med traditioner for at benytte både medicinske og ikke-medicinske behandlere, og at der traditionelt er respekt for at benytte begge typer behandling. Ligeledes kommer mange indvandrere med en forventning om, at et personligt og respektfuldt forhold til behandleren er et vigtigt led i behandlingen. Forventninger til det dansk/norske sundhedssystem, som ikke bliver indfriet, da vægten i vores vestlige, medicinske tradition jo lægges på det objektive.

Austveg ser også på begrebet racisme ud fra forskellige vinkler. Hun bruger ord som kulturstereotypi, dvs. en forenklet beskrivelse af en bestemt kultur som baggrund for fordomme. Fordomme eksisterer i alle befolkningsgrupper, således også hos sundhedspersonale.

Til sidst er en gennemgang af det praktiske arbejde med indvandrere, som også medtager emner som brug af tolk, relevante undersøgelser samt korte afsnit om kvindelig omskæring og tortur. Her videregiver forfatteren en masse af sine egne erfaringer.

Bogen er bearbejdet til danske forhold af en læge og en indvandrerkonsulent.

Jeg synes, bogen er god. Skal man sige bogen noget på, er det, at den teoretiske del ikke altid er let tilgængelig, og at man ikke kan hente erfaringer i forhold til fx de somaliske flygtninge, da Austveg primært har sine erfaringer med patienter fra Sydøstasien.

Bogen giver dog en bred forståelse af indvandreres baggrund, uanset hvilket land de kommer fra. Specielt i forhold til den vestlige, naturvidenskabelige tradition tror jeg, vi ville blive beriget, hvis vi turde åbne for den ikke-medicinske dimension i behandling og pleje. 

Af Birgitte Prior Larsen, sundhedsplejerske i Kolding. 

VERBAL HYGIEJNE OG SPROGFORNYELSE

Pernille J. Frost

En strid om ord

Det politisk korrekte sprog
København: Fremad 1997
114 sider, kr. 168 

I ordbøger er der flere definitioner på det politisk korrekte sprog og politisk korrekthed. Dels satiren over sproglig hensyntagen, dels det, modstandere kalder normativ adfærd. Med andre ord drejer det sig om at påpege og udskifte stødende sprogbrug. Sproglig høflighed, multikulturel bevidsthed, verbal hygiejne og fordomsfri sprogbrug er nogle af de ord, der også bruges til fortolkning.

Fænomenet politisk korrekthed blev formuleret i det amerikanske universitetsmiljø i 80'erne. Et sprogbrug, der op gennem 90'erne har vundet mere og mere indpas herhjemme.

Baggrunden for debatbogen 'En strid om ord' er forfatterens sproglige speciale i dansk på Københavns Universitet.

Pernille Frost giver en grundig introduktion til fænomenet politisk korrekthed, som sammenlignes med andre tilfælde af holdningsbestemt sprogfornyelse fra samfundshistorien, og hun viser, hvordan ændringer i normer og holdninger er uløseligt forbundet med forandringer i ordforrådet.

Bogen er spækket med eksempler på sprogbrug, der gennem tiden er blevet ændret. Til eksempel nævnes ordet skraldemand, der er blevet til renovationsarbejder, og ordet avisbud, der er blevet til avisomdeler.

Et tredje eksempel er ordet arbejder, der er blevet et belastet ord og derfor i flere sammenhænge er blevet udskiftet med et mere åbent led som for eksempel -funktionær, -operatør, -betjent, -montør, -assistent, der alle betyder så lidt, men som lyder af lidt mere.

Sprogbrug fra sygeplejerskers verden er også nævnt, nemlig galehus, der med tiden er blevet til idiotanstalt, åndssvageanstalt, sindssygeanstalt, statshospital og psykiatrisk hospital. Hvad mon ordet sygeplejerske kan blive til i fremtiden? Selv om titlen er beskyttet, kunne det måske være en overvejelse værd, om en mere politisk korrekt betegnelse kunne give mere forståelse og afklarethed hos modtagerne om sygeplejerskers ydelser.

De sproglige mekanismer i politisk korrekthed beskrives, for eksempel hvordan et ord kan ændre betydning og blive nedsættende. Forfatteren mener dog ikke, vi behøver at lade os skræmme af politisk korrekthed. Det, den beskylder sprogbrugeren for at gøre med sproget, er alligevel det, han/hun altid har gjort. Der er som regel tale om en ganske fornuftig regulering, som ikke berører hele sproget, men kun dele heraf.

'En strid om ord' giver stof til eftertanke, men er retorisk set ikke en nemt læst bog. Den tjener det formål at gøre læseren mere bevidst om sit ordvalg.

Af Bente Everdahl, sygeplejerske, MPA.