Det danske vaccinationprogram

• Sygdommen: En infektion i de øvre luftveje: Akut infektion af svælgslimhinden fremkaldt af difteribakterien. Smitte kræver nær kontakt (fx en vuggestue eller sovesal). Smitter via dråbeinfektion ofte via raske, immune smittebærere. Dødelighed er 3-4 procent. Siden 1950'erne er difteri forekommet i sjældne tilfælde herhjemme. Formålet med fortsat at vaccinere er at holde sygdommen væk, fordi infektionen stadig kan importeres fra visse europæiske lande og udviklingslande.

• Vaccinen: Ikke-levende vaccine bestående af difteritoxoid. De tre første vaccinationer beskytter i mindst fem år. Revaccination med en enkelt injektion ved femårsalderen giver yderligere beskyttelse i mindst 10 år, måske 20 år. Voksne uden yderligere revaccination kan således få difteri, hvis de opholder sig i områder af verden, hvor sygdommen forekommer.

Stivkrampe (Tetanus)

• Sygdommen: Adskiller sig fra de øvrige sygdomme, der vaccineres imod, ved ikke at være smitsom mellem mennesker. Syndromet består i smertefulde muskelsammentrækninger, betinget af toksin fra bakterien Clostridium tenani. Bakterien er strikt anaerob. Sygdommen opstår typisk i forbindelse med noget urent og devitaliseret væv/sår, opstået efter fx bid, dybe hudafskrabninger, gangræn, operationer eller i navlen hos nyfødte. Alle sværhedsgrader fra lette til livstruende findes. Dødeligheden er 10-15 procent, selv ved intensiv behandling.

• Vaccinen: Ikke-levende vaccine bestående af tetanustoxoid. De tre første vaccinationer beskytter i mindst fem år. Revaccination med en enkelt injektion ved femårsalderen giver yderligere beskyttelse i mindst 10 år, måske 20 år. Voksne kan således få stivkrampe, når omstændighederne er til stede.

Kighoste (Pertussis)

• Sygdommen: Infektiøs børnesygdom: Bakteriel sygdom, der giver anfald af krampagtig hoste. Apnø og cyanose kan udvikles. Smitten overføres ved dråbeinfektion og er derfor meget smitsom. Hvis et barn i en søskendeflok har sygdommen, smittes 90 procent af de modtagelige søskende, også de nyfødte, der ikke er beskyttet mod kighoste af moderens antistoffer. Særlig farlig for børn under et år og for tidigt fødte børn samt på anden måde svækkede børn. Kighoste var før vaccinationen årsag til en del dødsfald. Sygdommen forekommer stadig blandt både børn og voksne.

• Vaccinen: Ikke-levende vaccine. Fra i år gives en ny type acellulær vaccine, der giver færre bivirkninger end den tidligere helcellevaccine. Barnet får nu først 1. vaccination i tremånedersalderen, hvor første vaccine tidligere blev givet, når barnet var fem uger gammelt. Formålet med vaccinationen er først og fremmest at beskytte de helt små børn. Beskyttelseseffekten efter tre vaccinationer er omkring 80 procent, der holder sig i mindst tre år. Ud over børnenes egen vaccination har det stor betydning, at vaccination også medfører, at smittespredningen nedsættes.

Børnelammelse (Polio)

• Sygdommen: Infektiøs virusinfektion (tre forskellige typer), der angriber centralnervesystemet. Kan medføre rygmarvsbetændelse med fuldstændig lammelse. Virus, der spredes fæko-oralt

Side 18

og via dråbeinfektion, cirkulerer ikke længere i Danmark. Formålet med fortsat at vaccinere er at holde sygdommen væk, fordi virus stadig kan importeres fra visse europæiske lande og udviklingslande, hvor virus stadig florerer, blandt andet på grund af ringe hygiejne.

• Vaccinen: To slags. De tre første gives som injektion ved 3, 5 og 12 måneder, og indeholder ikke-levende vaccine (inaktiveret poliovirus af type 1, 2 og 3). Derefter følger oral poliovaccination (tre gange ved henholdsvis to-, tre- og fireårsalderen) med levende, svækket poliovirus type 1, 2 og 3. Beskyttelseseffekten anses for værende livslang.

MFR-vaccination af dreng på 2 år hos praktiserende læge. Første MFR-vaccination sker normalt, når barnet er 15 måneder. Foto_ Anne-Li Engström.

Hib (Invasiv Hib-infektion)

• Sygdommene: Invasiv Hib-infektioner, typisk meningitis (hjernebetændelse) og epiglottitis (betændelse i strubelåget). Meningitis er en infektion af centralnervesystemet, mens epiglottitis er en infektion i de øvre luftveje. I Danmark har Hib-infektioner, inden vaccinationen blev introduceret, været årsag til omkring 80 tilfælde af meningitis med kroniske hjerneskader eller død til følge i de sværeste tilfælde. Ligeledes sås 30 tilfælde af epiglottitis årligt, hvoraf enkelte døde af kvælning, fordi intubation ikke blev iværksat i tide.

• Vaccinen: Indeholder kapselpolysakkarid fra Hæmophilus influenzae type b, der er koblet til tetanustoxoid. Beskytter i de år i barnealderen, hvor der er risiko for sygdom forårsaget af, at børnene endnu ikke har udviklet immunitet. Med alderen udvikler man nemlig immunitet, så Hib-infektion blandt voksne forekommer yderst sjældent.

Mæslinger (Morbilli)

• Sygdommen: Infektiøs børnesygdom, der skyldes Morbillivirus. En ekstrem smitsom, eksantematisk børnesygdom, der overføres via dråber eller dråbekerner. Udslæt, høj feber og mellemøre- og lungebetændelse er hyppigt forekommende. Yderligere ses den meget alvorlige komplikation encephalitis (hjernebetændelse), der i svære tilfælde kan resultere i varige skader eller død. Skønnet over forekomsten af encephalitis blandt mæslingesmittede varierer i litteraturen: Nogle steder er den udregnet til et ud af 1.000 tilfælde, andet sted er den beskrevet som 1 ud af 10.000 tilfælde. Epidemiologisk afdeling skønner hyppigheden til at være 1 til 2.500.

• Vaccinen: Levende, svækket virus. Beskyttelseseffekten er ca. 95 procent efter første vaccination. Efter anden vaccination anses beskyttelsen for at være 100 procent og varer hele livet.

Fåresyge (Parotitis)

• Sygdommen: Infektiøs børnesygdom forårsaget af parotitisvirus, der primært angriber spytkirtlerne. En hyppig komplikation er testikelbetændelse hos drenge. Overvejende god prognose. Døvhed forekommer, om end sjældent. Enkelte dødsfald skyldes encephalitis (hjernebetændelse). En sygdom, der er værst, hvis man smittes som voksen mand. Han risikerer sterilitet som følge af testikelbetændelse.

• Vaccinen: Levende, svækket fåresygevirus. Beskyttelseseffekten er ca. 90 procent efter første vaccination. Efter anden vaccination anses immunitet for at være livslang.

Røde hunde (Rubella)

• Sygdommen: Infektiøs børnesygdom, der skyldes Rubellavirus. Sygdommen er ikke særlig smitsom og oftest meget mild med hududslæt og let feber. Den hyppigste komplikation er arthritis (ledbetændelse) og trompocytopeni (nedsat blodpladetal). Encephalitis (hjernebetændelse) ses meget sjældent. Komplikationerne er størst, hvis man bliver smittet som voksen, gravid kvinde, idet risikoen for fostermisdannelser er 10-30 procent, hvis infektionen sker i de første fire måneder af graviditeten. Grå stær, hjertelidelse, døvhed, mikrocefali (abnorm ringe udvikling af kraniet og dermed også hjernen) og trombocytopeni er blandt fostermisdannelserne. Sker infektionen senere i graviditeten, kan barnet under opvæksten udvikle tunghørhed.

• Vaccinen: Levende, svækket Rubellavirus. Beskyttelseseffekten er knap 100 procent efter første vaccination. Alligevel anbefales en ekstra vaccination i 12-årsalderen, hvorefter immunitet anses for værende livslang.•

Oplysningerne i denne oversigt stammer fra Medicinsk Kompendium bind 1 og 2 (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck), Infektionssygdomme – Lærebog for sygeplejeelever (Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck) samt informationsmateriale fra Epidemiologisk afdeling på Statens Seruminstitut. 

Nøgleord: Børnevaccination, vaccinebivirkninger, vacciner.