Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Gener ved brug af blisterpakninger

Brug af blisterpakninger kan medføre problemer med albuer, håndled og tommelfingre. Med baggrund i en interviewundersøgelse blandt Tårnby Kommunes hjemmesygeplejersker er der udarbejdet forslag til løsning på problemerne med blisterpakninger.

Sygeplejersken 1997 nr. 44, s. 32-34

Af:

Tine Klavsen, stud.pharm.,

Lone Sander Larsen, stud.pharm.

Tårnby Apotek er blevet gjort opmærksom på, at Tårnby Kommunes hjemmesygeplejersker har problemer med blisterpakninger i forbindelse med medicindosering i medicinæsker. De hyppige og mange udtrykninger fra blisterpakninger, som hjemmesygeplejersker foretager, giver smerter i fingre og håndled og er endvidere til stor irritation, da foliet fra blisterpakninger ofte falder med ned i doseringsæskerne, hvorved det efterfølgende enkeltvis må pilles op.

Udprikningen kan yderligere vanskeliggøres ved, at forskellige parallelimportører påklæber hjælpeetiketter på blisterkortets folieside. De stadigt flere blisterpakninger har bevirket et stigende håndteringsmæssigt problem og er ikke udelukkende begrænset til Tårnby Kommune, men vedrører også andre af landets kommuner.

LØSNING UDEN BLISTERPAKNING FIGUR 1

Eksempler på løsningsforslag til præparater i blisterpakninger 

PRÆPARAT

LÆGEMIDDELSTOF

STYRKE OG ANTAL

FIRMANAVN OG VARENUMMER

LØSNING UDEN BLISTEREMBALLAGE

ALOPAM

Oxacepam

15 mg

Alpharma

ALOPAM 250 stk., varenummer 18 47 70 (225,70 kr.) Apotekernes Laboratorium A/S. OXABENZ 50 stk. varenummer 02 80 19 (68.05 kr.) 100 stk. Varenummer 02 80 68 (111,00 kr.) Norton Healthcare.

AMARYL

Glimepirid

1 mg, 90 stk.

Hoechst Marion Roussel varenummer 09 17 51 (39,95 kr.)

 

APODORM

Nitrazepam

5 mg

Alpharma 100 stk. varenummer 03 07 00 (53,35 kr.)

DUMOLID 25 stk. varenummer 50 63 29 (39,95 kr.), 50 stk. varenummer 50 63 37 (72,80 kr.), 100 stk. varenummer 41 56 12 (94,45 kr.), Dumex-Alpharma. MOGADON 100 stk. varenummer 17 30 70 (107,30 kr.), Roche. NITRAZEPAM DAK 20 stk. varenummer 39 48 41 (21,65 kr.), 50 stk. varenummer 03 63 50 (35,00 kr.), 100 stk. varenummer 03 82 08 (53,35 kr.) Nycomed Danmark. PACISYN 20 stk. varenummer 16 97 48 (21,65 kr.), 50 stk. varenummer 16 97 30 (35,00 kr.), 100 stk. varenummer 16 97 22 (53,35 kr.), 10×100 stk. varenummer 04 89 34 (284,80 kr.), Syntetic.

CAPOTEN

Captopril

25 mg, 100 stk.

Bristol-Myers Squibb varenummer 56 02 35 (79,80 kr.)

CAPOTEN 100 stk. varenummer 59 44 24 (64,95 kr.), Orifarm. CAPTOPRIL 'NM' 30 stk. varenummer 37 46 86 (22,30 kr.), 100 stk. varenummer 58 42 19 (59,15 kr.) 'NM' Gerard. CATONET 30 stk. varenummer 43 15 28 (22,45 kr.), 100 stk. varenummer 43 14 52 (59,45 kr.) Nettopharma.

Anmærkning: Skemaet er udarbejdet på baggrund af indsamlet materiale fra hjemmesygeplejerskerne, der i en periode har nedskrevet præparater i blisterpakninger, som de har været i kontakt med hos patienterne. De steder, hvor antal og varenummer ikke er udfyldt, skyldes således manglende oplysninger i det indsamlede materiale. De angivne løsninger er udarbejdet ved i første omgang at ændre på pakningsstørrelsen for det pågældende præparat. Herefter er forsøgt med parallelsubstitution og dernæst ved at gøre brug af synonymsubstitution.

Prisen i parenteserne angiver patientandelen, det vil sige den pris, patienten skal betale for at få præparatet, når det er på recept. Priserne er gældende for uge 23-24 1997.

Side 33

SY-1997-44-32-1Som led i det farmaceutiske kandidatstudium har vi været i praktik på Tårnby Apotek, hvor vi som studieprojekt valgte at se nærmere på hjemmesygeplejerskernes problemer med blisterpakninger, samt hvorledes sådanne medicinemballageproblemer kan løses.

For at få forståelse for hjemmesygeplejerskernes situation har vi interviewet dem. Antallet af medicindoseringer er varierende fra dag til dag, men når der medicindoseres, er det oftest for to til tre ugers perioder ad gangen.

Hjemmesygeplejerskerne har prøvet at løse eller omgås problemet på forskellige måder. Dette inkluderer bl.a. forsøg på at skåne den belastede finger, anvendelse af blyant til udprikning ned i et glas, anvendelse af 'pilleudprikker' fra apoteket og kontakt med læger med henblik på generisk substitution (G-substitution). De tre førstnævnte metoder er uholdbare i længden, og den sidste fungerer heller ikke, da lægerne ikke generelt kan se i opslagsværker, specialitetstaktsten o.lign., hvilken emballage præparaterne er i. Som den eneste løsning på problemet mener hjemmesygeplejerskerne, at medicinalfabrikanterne må udelukke blisteremballage. De ser apoteket som videreformidler af problemet, fordi apoteket er mellemled.

Flere forslag

For at få klarlagt, hvilke præparater der voldte hjemmesygeplejerskerne problemer, havde de gennem en periode nedskrevet de præparater, de doserede hos patienterne, og som var emballeret i blister. På baggrund af det indsamlede materiale har vi udarbejdet et skema over løsningsforslag til disse præparater. Eksempler på løsningsforslag er vist i figur 1 side 32.

Løsningerne er fremkommet ved først at ændre på pakningsstørrelsen for det pågældende præparat i håb om at opnå en pakningsstørrelse, der er emballeret i beholder. Såfremt det ikke kunne lade sig gøre, er der forsøgt foretaget parallelsubstitution for at opnå det samme præparat og dernæst synonymsubstitution for at opnå et andet præparat med samme lægemiddelstof. Der er præparater, hvor det herigennem ikke har været muligt at finde en løsning, og det er derfor kun delvist muligt at løse problemet ved at foretage disse former for substitution.

Ved de præparater, hvor det ikke har været muligt at finde en løsning, skyldes det, at alle pakningsstørrelser, for såvel original- som parallelimportør for det pågældende lægemiddel, er i blisteremballage. Det har i disse tilfælde ikke været muligt at synonymsubstituere det pågældende præparat, da dette præparat er det eneste på markedet, der indeholder det ønskede lægemiddelstof.

 Det har på denne måde været muligt at komme med løsningsforslag i ca. 50 pct. af tilfældene. Det er dog muligt, at disse løsningsforslag er til hjælp i mere end halvdelen af tilfældene, hvis de præparater med løsningsforslag bruges ofte, som fx Furese kan tænkes at gøre.

Lægen må inddrages

For at foretage ovenstående ændring af pakningsstørrelsen skal lægen kontaktes. Apoteket kan uden videre foretage parallel- og synonymsubstitution, hvis der substitueres til et præparat, der er billigere eller ligger inden for visse fastsatte grænser. Såfremt et præparat er dyrere end det på recepten udstedte, skal patienten være indforstået hermed.

Det er hensigten, at hjemmesygeplejerskerne indtil videre kan gøre brug af det udarbejdede skema, når de skal bestille medicin for patienterne.

Vi forsøgte endvidere at løse problemet ved at finde et anvendeligt apparat til udtrykning af medicin fra blisterpakninger. Det lykkedes at finde frem til en såkaldt 'pillpopper', som var annonceret i et engelsk tidsskrift. Denne viste sig imidlertid at være for stor til at transportere rundt fra patient til patient og tillige at være for dyr at have stående hos den enkelte patient, da den kræver forskellige udtrykningsplader til hvert enkelt præparat.

Endvidere er det muligt, at apoteket overtager medicindoseringerne. Dog er det udefra bestemt, at apoteket skal tage honorering for sådanne ydelser. Dette vil således medføre, at patienten påføres en ekstra udgift. Desuden vil det håndteringsmæssige problem med blisterpakninger ikke blive løst, men blot flyttes til en anden faggruppe.

Fabrikanternes ønsker

For at få indblik i hvorfor medicinalfabrikanterne emballerer stadigt mere medicin i blisterpakninger, interviewede vi en del af dem. Deres begrundelse var, at det var det, kunderne ville have, og at det var hygiejnisk og praktisk. Nogle medicinalfabrikanter lagde vægt på, at der i et præparats sortiment fandtes en pakningsstørrelse i beholder, mens andre medicinalfabrikanter udelukkende emballerede i blister. Sidstnævnte afhænger af forskellige faktorer, som typisk angives at være tekniske årsager og af hensyn til holdbarhed og økonomi samt for at opnå højere compliance. En enkelt medicinalfabrikant brugte af miljømæssige årsager ikke blisteremballage. Enkelte fabrikanter prøver at begrænse brugen ved gradvist at gå over til at emballere i beholdere, mens andre anser det som et tilbageskridt, hvis blisteremballagen erstattes med beholdere. Der er således vidt forskellig virksomhedspolitik med hensyn til anvendelse af blisteremballage.

Side 34

Fremtidsvisioner

Vi har i samarbejde med apoteker Sven Schytt Larsen, Tårnby Apotek, udarbejdet forslag til, hvordan man i fremtiden kan omgås problemet. Vi har skrevet et brev til Lægemiddelstyrelsen, hvori vi gør opmærksom på problemet og dets omfang. Der er i brevet fremsat forslag/krav om:

  • At Lægemiddelstyrelsen drager omsorg for, at der på det danske marked for ethvert markedsført tablet-/kapselprodukt, så vidt det er teknisk muligt, forefindes mindst én relevant pakningsstørrelse emballeret som ikke-blisterpakning.
  • At Lægemiddelstyrelsen drager omsorg for, at relevante oplysninger om pakningstype (blister/beholder) fremgår af specialitetstaksten.
  • At Lægemiddelstyrelsen drager omsorg for, at markedsførte blisterpakninger udformes såldes, at udpresning af tabletter/kapsler ikke vanskeliggøres unødigt ved påklæbning af hjælpeetiketter m.v.

Desuden har vi lavet en skrivelse til de medicinalfabrikanter, der ikke har et pågældende præparat i andet end blisteremballage. Denne skrivelse gør medicinalfabrikanterne opmærksom på, at der er håndteringsmæssige problemer med netop deres produkt.

Endelig kan man forestille sig at lave en ordning med lægerne i de enkelte lokalområder om, at de kunne skrive 'minus blister' på recepten, og at det således var apotekets opgave at udlevere et præparat i beholder, såfremt patienten er indforstået hermed. For hurtigt at finde et præparat, der er i beholder, bør det fremgå af det elektroniske takseringsprogram, hvor præparatet vælges, hvilken emballage det pågældende præparat er i. Hjemmesygeplejersken vil hermed kunne slippe for at bekymre sig om selv at finde frem til et præparat i beholdere.

Hvis ovenstående forslag/krav realiseres, vil hjemmesygeplejersker i fremtiden i langt højere grad kunne undgå blisterpakninger og de derved forbundne gener.