Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hjælp på åstedet

Det er efterhånden almindeligt anerkendt, at det psykiske klima på arbejdspladsen er lige så vigtigt for personalets trivsel som gode fysiske rammer. På Aalborg Psykiatriske Sygehus kan sygeplejersker og andet personale henvende sig til en konsulent, hvis de har været udsat for vold eller eksempelvis har problemer med kolleger eller ledelse. Henvendelserne bliver ikke registreret i personalesager.

Sygeplejersken 1997 nr. 44, s. 20-21

Af:

Niels Seeberg, journalist

En sygeplejerske er blevet udsat for vold af en psykisk syg patient. I stedet for at få talt ud om sin naturlige angst og depression fortrænger hun symptomerne, for der hober sig stadig nye arbejdsopgaver op. Til sidst bliver presset for stort, og hun må sygemelde sig, indtil hun atter føler, at hun kan klare sit arbejde. Men hun går rundt med et ubearbejdet problem. Frygten sidder stadig i kroppen.

På Aalborg Psykiatriske Sygehus sidder konsulent for psykisk arbejdsmiljø Karl Mathisen. Han er ansat som sikkerhedsventil for personalet, så de har et sted at gå hen, når kedlen er ved at koge over.

Fordelen for personalet ligger i, at de kan regne med fortrolighed. ''En henvendelse til mig bliver ikke registreret i personalesagerne,'' siger han.

Karl Mathisen er oprindeligt uddannet socialrådgiver og efteruddannet i psykoterapi. Han har været ansat på Aalborg Psykiatriske Sygehus siden 1973 som rådgiver for patienterne.

I 1992 blev han som et forsøg ansat i en halvtidsstilling som konsulent. Det var i forbindelse med MAI-projektet (MedArbejderIndflydelse), der skulle styrke samarbejdsforholdene på sygehuset gennem en forenkling af sikkerheds- og samarbejdsstrukturen. I 1994 havde behovet vist sig at være så stort, at Karl Mathisen blev fuldtidsansat.

Den sidste opgørelse fra 1996 viser 378 samtaler i løbet af et år. Problemerne, som personalet henvender sig med, fordeler sig på fire hovedområder. Vold og trusler om vold, samarbejdsproblemer, krise hos medarbejderen og organisatoriske problemer. ''Tilbuddet gælder for hele personalet, og selv om hovedparten af henvendelserne kommer fra plejepersonalet i front, så taler jeg også med både læger, afdelingsledere, fysioterapeuter og rengøringspersonale,'' fortæller han.

''Mange af de psykiatriske patienter kan være voldsomme i deres udtryksform, og jeg har især mærket, at de unge studerende ikke kan håndtere problemet. De fleste har aldrig været udsat for nogen form for vold, og de kan komme i en psykisk krise og få symptomer, der minder om patienternes. Det drejer sig om depressioner, angstsymptomer, legemlige reaktioner og søvnbesvær. De begynder måske at frygte, at de selv er ved at blive psykisk syge, hvor min opgave er at forklare dem, at det er en naturlig reaktion på en unaturlig oplevelse. Men hvis mine klienters psykiske problemer bliver alvorlige, så henviser jeg dem til behandling hos en ekstern professionel terapeut.''

Nedsat selvfølelse

''Plejepersonalets rolle på et psykiatrisk hospital er jo i høj grad at kunne rumme og forstå patienternes psykiske smerte, og det er yderst vanskeligt, hvis man selv har psykiske problemer. Her optræder jeg som en slags mellemmand, når presset bliver for stort. Det er jo ikke meningen, at en arbejdsplads skal gøre personalet så dårligt, at det selv må ud i byen for at skaffe terapeutisk hjælp. Vi opfatter det som arbejdspladsens problem og ansvar.

Når man bliver udsat for voldelige episoder eller måske patienter, der begår selvmord, er det en stærk påvirkning af psyken, som kan nedsætte selvværdsfølelsen, og man vil ofte føle, at det er én selv, der er skyld i, at problemet er opstået. Hvis man så oven i købet bagefter på egen hånd skal søge hjælp, så bliver man selv et offer. Vi vil gerne hjælpe på selve åstedet, også så vi kan lære af erfaringerne og blive bedre til at forhindre problemerne i at opstå,'' forklarer Karl Mathisen.

Min baggrund som socialrådgiver og psykoterapeut betyder ikke, at jeg nu i mit nye job fungerer som egentlig terapeut. Ofte er det ikke de store ting, der skal rettes op på, før en ansat igen kan varetage sit job. Hvis en sygeplejerske har været udsat for en stærkt ubehagelig oplevelse, kan hun jo i en periode arbejde lidt mere tilbagetrukket, eventuelt med administrativt arbejde. Hvis problemerne bliver løst op fra starten, undgår vi lange sygemeldinger, der alligevel ikke løser noget. Når jeg kan mærke en tendens i de problemer, som personalet henvender sig med, så kontakter jeg ledelsen for at gøre opmærksom på, at man måske skulle foretage nogle ændringer. Det gjorde jeg for eksempel, da jeg fik et stadigt stigende antal henvendelser fra sygeplejerskestuderende med de samme problemer. Øjensynlig blev de sat til opgaver, de ikke var kvalificeret til,'' siger han.

Skal ikke lege dommer

Personalet bliver ikke tvunget til at gå i konsultation hos Karl Mathisen – med en enkelt undtagelse. Vold og trusler om vold bliver anset for en så alvorlig affære, at det her er obligatorisk at få vejledning netop for at undgå voldsomme, ubearbejdede reaktioner. Og studerende skal ydermere også henvende sig ved arbejdsskader, fordi de regnes for en særlig sårbar gruppe. Men ellers er det helt op til den enkelte at søge hjælp, og Karl Mathisens arbejde er udelukkende af ikke-opsøgende karakter.

Der er mange andre grunde til, at personalet henvender sig, fortæller han.

''Mange kommer, fordi de trives dårligt sammen med leder eller kolleger. Jeg skal ikke lege dommer i disse sager. Min rolle er helt neutral, og jeg får jo ofte kun den ene parts synspunkter. I de allerfleste

Side 21

tilfælde har den pågældende nu allerede orienteret lederen. Men det er lettere at åbne sit hjerte over for en person, som man ikke skal arbejde sammen med bagefter. Hvis man skulle drøfte problemerne direkte med lederen, ville man måske bagefter føle, at man havde udleveret nogle lidt for personlige sider af sig selv. Måske trives man i virkeligheden dårligt på grund af nogle gnidninger på hjemmefronten, som man ikke er interesseret i at involvere sine kolleger i. Her kan jeg bedre forsøge at løse problemet, uden at jeg dog på nogen måde skal fungere som familieterapeut. I enkelte tilfælde har jeg efter indgående samtaler rådet folk til at søge over i et andet arbejde, og ofte har de pågældende selv gået og rumsteret med tanken, men manglet lidt rygstøtte. Det er trods alt ikke alle mennesker, der kan arbejde på en så udsat arbejdsplads som et psykiatrisk hospital,'' forklarer Karl Mathisen.

Karl Mathisen får henvendelser af andre grunde. Det kan være krisehjælp til medarbejdere, der afskediges, eller som er truet af afskedigelse. Eller medarbejdere, der kommer ud for alvorlig sygdom, eller som har mistet nære pårørende. En anden gruppe er misbrugere af alkohol eller medicin.

''Her vil jeg dog kun deltage, hvis det er i samarbejde med ledelsen. Jeg vil ikke alene påtage mig det etiske ansvar, hvis misbruget kommer til at få alvorlige konsekvenser for patienter eller kolleger.''

Karl Mathisen erkender, at arbejdet som konsulent kan være ensomt. Derfor tillægger han det stor betydning, at han to timer om måneden har tilknyttet ekstern supervision.

''Jeg har også været glad for at få kontakt til miljøkonsulent og sygeplejerske Karen Degn, der arbejder med psykisk arbejdsmiljø på Viborg og Thisted Sygehuse. Vi er så vidt vides de eneste i landet, der udelukkende arbejder med dette område, så vi mødes et par gange om året for at udveksle erfaringer og inspirere hinanden i jobbet,'' siger Karl Mathisen.

Nøgleord: Aalborg Psykiatriske Sygehus, arbejdsmiljø, psykisk arbejdsmiljø.