Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
I sundhedens tjeneste
Vaccinationer anses for at være sikre og effektive i bekæmpelse af smitsomme sygdomme, hvis fordele langt overstiger ulemperne. Eksempelvis er der sket drastiske fald i følgetilstandene i forbindelse med børnesygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde, siden MFR-vaccinationen blev introduceret i 1987. En nystiftet forening med små 100 medlemmer mener dog, at der ikke informeres nok om vaccinernes bivirkninger, at der forskes for lidt i dem, og at vaccinereaktioner er underrapporteret. Her interviewes en repræsentant for foreningen og en overlæge i epidemiologi.
Sygeplejersken 1997 nr. 44, s. 10-16
Af:
Dorthe Nerving, journalist
Det danske vaccinationsprogram er et gratis tilbud, som forældrene kan tage imod eller lade være. Foto: Anne-Li Engström
Side 11
''Det må frem, at nogle rent faktisk også bliver syge af de store sundhedsprogrammer,'' siger Else Jensen, tidligere sundhedsplejerske og medlem af Vaccinationsforum.''Der er overhovedet ingen tvivl om, at de sundhedsmæssige fordele ved vaccinerne er langt større end de få ulemper, vaccinationerne afstedkommer,'' siger Tove Rønne, overlæge på epidemiologisk afdeling ved Statens Seruminstitut.
Børnesygdomme som fx mæslinger, røde hunde og fåresyge kan give alvorlige komplikationer og varige mén. Det kan vaccinerne mod samme sygdomme også. Kigger man den lægefaglige litteratur på dette epidemiologiske område igennem, fremgår det klart, at vaccinerne langt er at foretrække, fordi de statistisk set resulterer i langt færre følgetilstande end sygdommene i naturlig form. I det hele taget regnes vacciner som effektive og sikre våben i kampen mod infektionssygdomme.
Alligevel er der en lille gruppe vaccineskeptikere, der mener det modsatte. De har dannet en forening, kaldet Vaccinationsforum, der i dag er knap et år gammelt. Foreningen tæller knap 100 medlemmer. Et fællestræk er, at de på visse områder hælder til alternativ medicin frem for den traditionelle. Kort fortalt er deres opfattelse, at den medicinske behandling, som vaccinen er, ikke er så sund, som hele den hvidkitlede verden er overbevist om. Deres grundindstilling er væsensforskellig fra lægesagkundskabens. Fx er deres udgangspunkt, at sygdomme ikke nødvendigvis altid er noget, der bør bekæmpes eller udryddes. De mener, at børnesygdommene er naturlige, og at gennemleve dem er en del af børnenes naturlige udvikling, der er med til at styrke immunforsvaret.
Det danske vaccinationsprogram er et gratis tilbud, som forældrene kan tage imod eller lade være. De danske sundhedsmyndigheders mål er – i tråd med WHO – at få så høj en tilslutningsprocent til alle vaccinationerne, at der ikke udbryder epidemier, eller allerbedst, at sygdommene helt udryddes. Ikke alle vacciner er i dag så effektive, at sygdommen vil kunne udryddes. Det gælder fx kighostevaccinen, mens der er en teoretisk mulighed for, at man engang i fremtiden vil kunne erklære mæslinger, fåresyge og røde hunde for værende uddøde. Det vil have størst betydning i udviklingslandene, hvor mange børn dør af mæslinger.
Udryddelse af sygdom kræver en tilslutningsprocent på cirka 95, blandt andet fordi vaccinernes beskyttelseseffekt ikke er 100 procent – altså er det ikke helt sikkert, at man har udviklet immunitet, selv om man er vaccineret. Men jo flere, der er vaccineret, jo mindre er sandsynligheden for, at en epidemi bryder ud, og at de, der ikke har dannet antistoffer, smittes.
Ud over de sundhedspolitiske mål har ethvert vaccinationsprogram også et samfundsøkonomisk sigte: En rask befolkning er billigere end en syg. Således blev det regnet ud, at man ti år efter indførelsen af MFR-vaccinen (mæslinger, fåresyge, røde hunde) blandt andet ville have sparet utallige hospitalsindlæggelser, 40.000 årlige besøg hos den praktiserende læge og 38.000 årlige fraværsdage for mødre, der blev hjemme hos deres syge børn.
MFR-vaccinen blev omfattet af det gratis tilbud om vaccination mod visse smitsomme sygdomme i 1987, og det er netop den vaccine, der har vakt mest modstand blandt danske forældre. Tilslutningen er stadig under de ønskede 95 procent (tabel 1).
Det informerede samtykke
Alt i alt mener Vaccinationsforum, at man har lukket øjnene for følgerne i lutter begejstring over vaccinernes iøjnefaldende succes. De mener, at bivirkninger generelt er underrapporteret, og at forældre bliver informeret for dårligt om de vaccinereaktioner, som lægevidenskaben selv anerkender forekomsten af.
En af vaccineskeptikerne er Else Jensen, der er tidligere sundhedsplejerske og med i Vaccinationsforums bestyrelse.
''Vores erfaring er, at det informerede
Side 12
samtykke ikke fungerer ved vaccination, selv om det er en medicinsk behandling og altså er omfattet af cirkulæret om lægers pligt og patienters ret. Når forældrene spørger til bivirkningerne ved behandlingen, får de typisk at vide, at deres barn eventuelt kan få lidt feber, rødme og hævelse.
Det er også det, der fremgår af Sundhedsstyrelsens og Statens Seruminstituts folder til forældrene. Det er relativt ligegyldige oplysninger, fordi disse komplikationer er ret harmløse og overstået i løbet af et par dage – selv om forældrene selvfølgelig skal have det at vide.
Hvis man fx får ordineret gigtmidler, fremgår det af den medfølgende information, at bivirkningerne går fra tynd mave til risiko for varige organskader. Sådan bør det også være med vaccinationerne. Forældrene har krav på at vide, hvad de i værste fald kan risikere på deres barns vegne.
Jeg ved godt, at drastiske komplikationer og varige skader forekommer meget sjældent, men alligevel: Det må frem, at der rent faktisk også er nogle, der bliver syge af de store sundhedsprogrammer.''
Overvågningen
Epidemiologisk afdeling på Statens Seruminstitut (SSI) står – sammen med embedslægeinstitutionerne – for Sundhedsstyrelsens meldesystem for smitsomme
sygdomme. Hver uge udsender Epidemiologisk afdeling EPI-NYT, blandt andre til praktiserende læger og sundhedsplejerskeordninger. Heri kan man fx læse om influenzaepidemier, finde opgørelser over forekomsten af kønssygdomme eller statistikker over vaccinationsreaktioner – eller bivirkninger, om man vil. Overvågningen af vaccinekomplikationer har siden 1980 ligget hos Epidemiologisk afdeling på SSI.
At det er en afdeling af SSI, der registrerer og vurderer anmeldte bivirkninger, byder Vaccinationsforum meget imod. Samme organisation er nemlig lovmæssigt forpligtet til at levere vacciner til det danske vaccinationsprogram enten ved at producere dem selv eller ved at købe dem hos andre vaccineproducenter. SSI overvåger altså komplikationer af de produkter, de selv fremstiller.
Overlægen på SSIs epidemiologiske afdeling, Tove Rønne, imødegår kritikken:
''Statens Seruminstitut har i mange, mange år været pålagt at sikre vaccineforsyningen i Danmark. Vi udfører de statslige opgaver, vi er blevet pålagt via lovgivningen. Det må være op til Sundhedsministeriet og politikerne at afgøre, om der skal ske ændringer i
Side 13
organiseringen af arbejdet. Epidemiologisk afdeling er en selvstændig enhed, der udelukkende er finansieret af statsmidler. Når vi får anmeldelser om bivirkninger på en SSI-produceret vaccine, sender vi besked til SSIs kvalitetssikringsafdeling på nøjagtig samme måde, som vi sender besked til de andre firmaer, der leverer vacciner. Og så vil jeg gerne slå fast, at det er lægerne ude i landet, såvel de praktiserende som de hospitalsansatte, der anmelder vaccinekomplikationer.''
Komplikationerne
Det er fuldstændig officielt, at nogle få børn bliver alvorligere eller alvorligt syge på grund af vacciner. Eftersom vaccinerne indeholder svækket virus af selve infektionssygdommen, kan et barn principielt komme til at få de samme symptomer, som sygdommen i naturlig form giver.
Dertil kommer et mindre antal allergiske reaktioner, der opstår på grund af intolerans over for det substrat, virus er dyrket på. Fx er vaccinevira for mæslinger og fåresyge dyrket på hønsefosterkultur, som en æg-allergiker vil reagere på. Den form for æg-allergi, der her er tale om, er meget sjælden, idet det drejer sig om børn, der straks efter indtagelse af æg får fx astma eller nældefeber. Kontraindikationer for brug af vaccinen fremgår af produktets indlægsseddel.
Lægerne har pligt til at indberette komplikationer, som de mener kan antages at hænge sammen med vacciner.
Nogle af bivirkningerne er ikke anmeldelsespligtige – det er de såkaldte forventelige reaktioner som let feber, snue, øjenirritation, udslæt og ledsmerter hos større børn. Nogle af disse lettere bivirkninger er dog alligevel indberettet og er derfor med i statistikken (tabel 2). I de fire år fra 1992-95 er der gennemsnitligt anmeldt 206 børnevaccinereaktioner om året. Tallet skal holdes op imod, at der hvert år i samme periode er foretaget cirka 840.000 børnevaccinationer.
I tabellerne 3, 4 og 5 gengives de indberettede vaccinekomplikationer fra årene 94-95, fordelt på kategori. Blandt de alvorligere og alvorlige vaccinekomplikationer figurerer fx høj feber, feberkramper, apnø og cyanose efter kighostevaccination, orchitis (testikelbetændelse) og høretab (kan forårsages af fåresygekomponenten), trombocytopeni (en slags størkningsforstyrrelse af blodet, kan forårsages af både røde hunde og mæslinger) samt de to former for hjernebetændelse, encephalitis (kan skyldes MFR-vaccinen) og meningoencephalitis (kan skyldes fåresygekomponenten).
Vaccinekritikerne har en teori om, at forebyggelse gennem vacciner resulterer i øget sygelighed for andre sygdomme. En dansk undersøgelse har fx påvist sammenhæng mellem udvikling af aluminiumallergi og Di-Te-Pol-vaccinen, der indeholder aluminium. Det kliniske billede er langvarige og stærkt kløende, subkutane infiltrater omkring indstiksstedet.
Ellers er der ikke meget lægevidenskabeligt bevis for, at vaccinerne skulle give anledning til andre lidelser. Her anfører vaccinemodstanderne, at det jo kan skyldes, at det heller ikke er blevet undersøgt. Medicinalindustrien, der sponsorerer langt størsteparten af al forskning på verdensplan, har ingen interesse i at gennemføre studier, der kan vise, at man kan være sund(ere) uden medicinsk behandling.
Der er dog nogle få, der har sat sig for at undersøge en flig af området, og den dokumentation trækker vaccinekritikerne selvsagt frem. Et nyligt eksempel er en undersøgelse fra Guinea-Bissau i Vestafrika (foretaget af vesteuropæiske forskere, heriblandt en dansk forsker fra Statens Seruminstitut), hvis resultater blev offentliggjort i 1996 i det anerkendte lægetidskrift The Lancet. I undersøgelsen gik man ind og ville efterprøve en formodning om, at børn, der har haft naturlige infektioner i barndommen, er mindre udsat for at få allergi.
I Afrika kan man stadig finde uvaccinerede. Konkret tog man udgangspunkt i to nogenlunde lige store grupper (på hver omkring 130 deltagere), hvoraf den ene gruppe var uvaccineret og derfor havde haft mæslinger i naturlig form, mens den anden gruppe var blevet vaccineret mod samme sygdom. Man testede alle med en allergi-priktest for syv former for allergi. Det viste sig, at 12,8 procent af de, der havde haft mæslinger, reagerede på mindst en af de syv allergener, mens dobbelt så mange, nemlig 25,6 procent af de vaccinerede, viste sig allergiske.
Deres konklusion: ''Mæslingeinfektion kan muligvis forebygge udvikling af allergi hos afrikanske børn (egen oversættelse, red).''
'Sygeplejersken' har forelagt undersøgelsen for Hans-Jørgen Malling, der er overlæge på Rigshospitalets Allergiklinik. Han siger: ''Man skal være varsom med at tolke resultaterne af en eller anden form for intervention i et uland til også at gælde for vores hjemlige forhold. På trods af, at tallene ser overbevisende ud, er det min personlige tolkning, at forskellene i allergiudviklingen skyldes andre faktorer. Og set i dansk perspektiv er det sådan, at stigningen i hyppigheden af allergiske sygdomme satte ind længe før, forebyggende vaccination blev startet. Endvidere skal man hæfte sig ved forfatternes tolkning af de gjorte observationer, hvor der klart står: ''There is no evidence that giving measles vaccine early in life, as is current policy in developed and developing countries, is associated with an increase in allergy. (Der er intet bevis for, at mæslingevaccination af små børn, som er gængs praksis i både industri- og udviklingslande, er forbundet med en stigning i allergi (egen oversættelse, red.).''
Men kunne man ikke lade tvivlen komme skeptikerne til gode herhjemme og fx gennemføre undersøgelser, hvor man fulgte en stor gruppe vaccinerede og en stor gruppe uvaccinerede i mange år for at se, hvordan sygeligheden og dødeligheden så ud i de to grupper? Vi spurgte Tove Rønne, overlæge ved Epidemiologisk afdeling på Statens Seruminstitut:
''Hmm, det kunne man da godt. Det ville bare være meget uetisk at sætte den store uvaccinerede gruppe menneskers helbred på spil.''
Alvorligere og alvorlige sygdomsforløb vurderer Epidemiologisk afdeling sammen med to børnelæger, der er medlemmer af
Side 14
Sundhedsstyrelsens Vaccinationsudvalg. Statistikken opererer også med kategorien 'øvrige', der indeholder enkelte dødsfald, der ikke vurderes at kunne tilskrives vaccinerne.
Minimal risiko
Om informationsniveauet til forældrene siger overlæge Tove Rønne:
''Det er vigtigt, at forældre informeres detaljeret om de sygdomsforløb, der med rimelighed kan forventes, og på hvilket tidspunkt reaktionerne kan forventes. Forældre bør også oplyses om, at alvorlige reaktioner ses, men er ekstremt sjældne. Forældrene, der vil have detaljeret viden om de alvorlige reaktioner, kan jo spørge eller selv læse faglitteraturen.
Jeg tror i øvrigt, at forældre godt ved, at alt har en pris. At informere bredt om risikoen ved vacciner vil svare til at sætte store oplysningskampagner i gang for at informere befolkningen om, at der ved visse typer trafikuheld er en lillebitte risiko for at blive alvorligere kvæstet ved at bruge sikkerhedssele, end hvis man havde undladt at bruge sele. Og så er der endda den forskel, at brug af sikkerhedsseler er lovpligtigt, mens børnevaccinationsprogrammet er et gratis tilbud, som det står forældrene frit for at sige ja eller nej tak til,'' siger Tove Rønne og fortsætter:
''I de seneste ti år har vi i Danmark kun kunnet konstatere en håndfuld varige skader, der – formentlig – tilskrives vaccinen. For MFR-vaccinationens vedkommende har vi kunnet registrere én varig skade pr. 200.000 vaccinerede.
Man kan ifølge Tove Rønne ikke sige noget kvalificeret om, hvorvidt de børn, der får alvorlige komplikationer af vaccinerne, også ville være blevet meget syge, hvis de var blevet smittet ad naturlig vej.
''Selv om man kan have en formodning om det,'' siger Tove Rønne og refererer til, at mæslinger især viste sig farlig over for børn, der i forvejen havde kroniske sygdomme.
''Der er i mit sind – på baggrund af alt, hvad vi ved om børnesygdommene – overhovedet ikke tvivl om, at de sundhedsmæssige fordele er langt større end de få ulemper, vaccinerne afstedkommer,'' siger Tove Rønne.
Som eksempel henleder hun opmærksomheden på drastiske fald i følgetilstande i forbindelse med børnesygdommene mæslinger, fåresyge og røde hunde. Vaccinen blev introduceret i 1987, og man har nu haft ti år til at konstatere nedgangen: Ingen mæslingedødsfald og et enkelt tilfælde af mæslingehjernebetændelse. Antallet af tilfælde af høretab og virale meningitistilfælde er også dalet.
Og så er der de forbedringer, man kun skønsmæssigt kan gøre op: De mænd, der har undgået at blive sterile som følge af fåresyge, og de kvinder, der er forskånet for at føde misdannede børn eller få foretaget en provokeret abort fordi de blev smittet med Rubella (røde hunde) under graviditeten.
Delvis vaccination
Her indvender modstanderne, at børnesygdomme jo som hovedregel først bliver farlige, hvis man får dem som voksen. Derfor kunne man bare lade de børn, der endnu ikke havde haft sygdommene, vaccinere i starten af teenagealderen.
I den forbindelse nævner Else Jensen fra Vaccinationsforum, at de har flere eksempler på, at forældre, der kun ønsker deres barn vaccineret for mæslinger (fordi sygdommen også kan være slem i barnealderen), men ikke for røde hunde og fåresyge (fordi det er milde sygdomme, hvis man får dem som barn), har store besværligheder med at få den praktiserende
Side 15
læge til at dele MFR-vaccinen. Det lægefaglige argument for at kunne skille komponenterne ad er, at man skal kunne give efterfølgende vacciner enkeltvis til børn, der ved den første serie-vaccination har fået bivirkninger. Alle vaccinerne fås – stadig – som enkeltkomponenter, oplyser Pia Lading, der er sektordirektør for SSIs vaccinesektor. SSI fremstiller selv Di-Te-Ki-Pol-vaccinerne, og alle disse vacciner laves også enkeltvis.
''Men det er ingen hemmelighed, at vi kæmper en kamp for at få de andre producenter til at levere fx MFR-vaccine som enkeltkomponenter. Det er et spørgsmål om penge, fordi det er dyrere at lave vaccinerne enkeltvis. Producenterne har svært ved at forstå, hvorfor et lille land som Danmark vil have leveret nogle portioner separat, når de fleste andre lande bare giver en hel MFR-vaccine, selv om der fx kun er behov for at vaccinere mod røde hunde. Men vi har da hidtil haft held med at insistere på, at vaccinerne også skal kunne deles,'' fortæller Pia Lading.
Mødt med modstand
Vaccinationsforum får ofte henvendelser fra forældre, der beretter, at det har været så som så med frivilligheden, når forældrene har spurgt deres praktiserende læge grundigere om vaccinationskomplikationer, fortæller Else Jensen:
''Af en eller anden grund reagerer nogle praktiserende læger med vrede og irritation, når et for-ældrepar er i konsultationen tilhelbredsundersøgelsen og har spurgt til bivirkninger ved vaccination. Det er da underligt. Mig bekendt er der ingen læger, der reagerer sådan, hvis man spørger til penicillins bivirkninger. Vi har faktisk et par eksempler på praktiserende læger, der har smidt patienter helt ud af praksis, fordi de vedholdende har spurgt til bivirkningerne og er endt med at undlade vaccination af deres børn,'' oplyser Else Jensen.
Underrapportering
Vaccinationsforum mener på baggrund af deres erfaringer at kunne konkludere, at almindelige læger er for dårlige til at observere eventuelle komplikationer af vaccinerne, og at vaccinebivirkningerne – blandt andet derfor – er underrapporteret. Ikke på grund af ond vilje, men fordi de ved for lidt, siger Else Jensen, der dog understreger, at hun ikke kan generalisere, idet foreningen kun hører fra utilfredse forældre.
''Vi hører jævnligt fra forældre, hvis praktiserende læge på grundlag af bare en telefonopringning har afvist, at eksempelvis deres barns høje feber, spise- og søvnproblemer – eller andre symptomer – kunne have noget som helst at gøre med den forudgående vaccination. Lægen siger bare, at det er et tilfældigt sammentræf. Det synes jeg er uanstændigt. Når man i et samfund bruger en medicin til alle raske nyfødte, må man sandelig også sørge for en ordentlig opfølgning af det. Når nu behandlingen er så almindelig udbredt, bør man give medicinstuderende en grundig klinisk uddannelse på feltet. Det vil give nogle mere realistiske tal for, hvor hyppigt bivirkninger optræder,''mener Else Jensen.
Tove Rønne medgiver, at formentlig ikke alle reaktioner som høj feber og feberkramper anmeldes.
''Til gengæld er jeg ret overbevist om, at alle alvorlige og alvorligere, uventede sygdomsforløb efter vaccination anmeldes. Lægerne ringer jo selv herind og er forskrækkede. Vi har et fortrinligt samarbejde med de praktiserende læger fra hele landet. Hver dag har vi telefoniske henvendelser fra læger, som ønsker rådgivning. Og hvis en læge er i tvivl om, hvorvidt et symptomkompleks eventuelt kan relatere sig til en vaccine, opfordrer vi lægen til at sende en anmeldelse. Fx så vi en stor stigning i antallet af indberettede komplikationer i 1993, hvor Hib-vaccinen blev indført. Tallet er faldet igen, efter at man har vænnet sig til, hvilke reaktioner der er forventelige.
Det danske overvågningssystem af vacciner er et såkaldt passivt meldesystem, som lægerne har pligt til at indrapportere til, og vi har forholdsvis mange anmeldelser, hvis man sammenligner med andre landes indberetningssystemer. Meldesystemet er beregnet på at fange komplikationer, hvis der skulle være noget, man ikke har fanget, før vaccinen blev markedsført. Og jeg tror, at vi fanger, hvad der skal fanges. Dertil kommer de studier, vi udarbejder. Her i afdelingen har vi fx fundet en tilstand, der kan opstå efter MFR-vaccinen. Nogle gangforstyrrelser, hvor børnene dingler rundt i et par dage, og så er det i øvrigt overstået. Den reaktion er aldrig blevet beskrevet før. Alt i alt synes jeg nok, jeg har belæg for at sige, at vi har været meget, meget orienteret omkring vaccinationskomplikationer og mulige komplikationer her i afdelingen,'' siger Tove Rønne.
Tidsmæssige sammenfald
Tove Rønne fortsætter:
''Det er da også sådan, at når vi – heldigvis sjældent – bliver ringet op, fordi der er indtruffet et dødsfald, efter at barnet er blevet vaccineret, smider vi alt, hvad vi har i hænderne, for at få sagen opklaret. Ved den efterfølgende obduktion, som ligger uden for vort regi, kan der påvises en anden dødsårsag. To eksempler fra de senere år er to børn, der begge døde kort tid efter den tredje Di-Te-Pol- og første MFR-vaccine. Her viste det sig, at dødsårsagerne var henholdsvis pneumokoksepsis og RS-virus (lungeinfektion).
De vanskeligste sager er naturligvis dem, hvor man ikke får en forklaring på dødsfaldet. Så går vi ind og ser på, hvad der i øvrigt er beskrevet på området. Og ofte må vi så konstatere, at der har været tale om et tidsmæssigt
Side 16
sammenfald, hvor vi ikke kan finde noget som helst, der peger i retning af, at der skulle være en sammenhæng med vaccinationen. Der har ulykkeligvis altid været børn, der er døde af en eller anden årsag, som fagkundskaben ikke har kunnet forklare – også før man begyndte at vaccinere,'' siger Tove Rønne.
At børn til alle tider er blevet syge og nogle af dem ligefrem afgået ved døden i en tidlig alder, ved Else Jensen fra Vaccinationsforum godt.
''Jeg synes ikke, det er tilfredsstillende, at man bare kan afvise tilfældene – hvad enten der er tale om lettere symptomer, svær sygdom eller død – med tidsmæssige sammentræf. Alt kan jo tilbagevises på den måde. Og så længe alt kan tilbagevises, ja, så kommer man jo ikke længere. Det vil være utroligt svært at føre det endelige bevis, specielt fordi der efter vores mening ikke forskes nok i bivirkninger. Hvis en mor henvender sig med sit barn, der har fået 40 i feber 21 dage efter en vaccination, kunne man efter vores mening undersøge barnet for at finde ud af, hvad der er sket i barnets immunsystem. I stedet for at afvise det, bør man sige: ''Her er en chance for at gå ind og undersøge det barn nærmere,'' siger Else Jensen.
En af de tilstande, der afvises som 'tidsmæssigt sammenfald', er vuggedød indtruffet kort tid efter en vaccination. Man ved ikke rigtigt, hvorfor nogle børn bare udånder. Men det har i hvert fald hjulpet at undlade at lægge spædbørn til at sove på maven. Ifølge Tove Rønne er der aldrig påvist nogen sammenhæng mellem vuggedød og vaccination. Men hvordan ved man egentlig, at vuggedød ikke kan opstå på grund af vaccination?
''Det kan vi som videnskabsfolk heller ikke udelukke 100 procent. Men mange videnskabelige undersøgelser har vist, at der ikke er sammenhæng mellem vuggedød og vaccination. Vi kan altså sige, at der ikke er en sandsynliggjort årsagssammenhæng mellem de to ting. Og nogle gange vil børn dø kort tid efter en vaccination, uden at det kan siges at have noget som helst at gøre med vaccinen,'' siger Tove Rønne.
Hun giver et regneeksempel, der dækker situationen, som den så ud for nogle år siden, da 120 børn årligt døde vuggedøden. Dengang blev børn i deres første leveår vaccineret fem gange. Fem uger ud af 52 uger, dvs. ca. ti procent af barnets første leveår falder således inden for en uge efter en vaccination. Ti procent af disse 120 børn, det er 12 børn, vil altså forventeligt dø inden for en uge efter en given vaccination.
''Hvis der lige pludselig døde 20 børn inden for en uge efter vaccinationen, ville det være for mange, og det ville være naturligt at mistænke vaccinerne. Holder tallet sig inden for de 12, er antallet forventeligt,'' kalkulerer Tove Rønne.
''Jeg kan fortælle en historie fra det virkelige liv. Det drejer sig om en mor, der skulle have vaccineret sit barn mod kighoste. Der var overfyldt i konsultationen, så hun vælger at gå ud at handle og så komme tilbage til lægen senere. Hun stiller barnevognen uden for supermarkedet, køber ind, og da hun kommer tilbage, har hendes barn lidt vuggedøden. Hvis hun nu lige havde fået barnet kighostevaccineret, ville det jo være oplagt at sige, at det skyldes kighostevaccinen, ikke sandt. Det er et eksempel, der efter min mening illustrerer den begrebsverden, der opereres med. Det er meget, meget naturligt for en mor, at hun vil prøve at finde en forklaring på barnets vuggedød. Men det er bare ikke sikkert, at det er den forklaring, der er den rigtige,'' mener Tove Rønne.
Uforklarlige tilstande
Det samme, mener Tove Rønne, gør sig gældende om den påståede sammenhæng mellem MFR-vacciner og autisme, der siden en fjernsynsudsendelse i 1993 har ført til en halv snes bivirkningsanmeldelser.
''Vi kan ikke endeligt afvise, at der ikke foreligger en sammenhæng mellem vaccination og autisme, for så ville vi ikke være ordentlige videnskabsfolk. Det er den lille usikkerhed, som vaccinekritikerne til enhver tid kan bruge mod lægevidenskaben. Men der er altså ikke sandsynliggjort nogen som helst årsagssammenhæng. Hvis nu autisme havde været en kendt følgetilstand af selve sygdommene mæslinger, fåresyge eller røde hunde, ville det være en helt anden sag,'' siger overlægen på Epidemiologisk afdeling.
Ligesom vuggedød er årsagen til autisme ikke endeligt klarlagt. Sygdommen optræder med en hyppighed på omkring 70 nye tilfælde årligt, med debut i 1-3-årsalderen.
Komplikationsanmeldelserne er indløbet med års forsinkelse i forhold til, hvornår børnene aktuelt blev vaccineret. Så det kunne se ud som et desperat forsøg på at finde en forklaring på, at de har fået et psykisk retarderet barn, erkender Else Jensen fra Vaccinationsforum, men tilføjer:
''Det er nærliggende at antage, at det at skyde skylden på vaccinerne er en måde, hvorpå forældrene kan komme af med noget af deres desperation og sorg. Men selvfølgelig kommer anmeldelserne senere, for det var jo først i det øjeblik, en mor stod frem i tv og sagde, at hendes barn var blevet autistisk efter en hjernebetændelse. Autisme har før udsendelsen slet ikke været sat i forbindelse med vaccineskader. Det har simpelthen ligget så langt fra kategorien,'' siger Else Jensen.
Ifølge lov om erstatning for vaccinationsskader kan der ydes erstatning til en vaccineret person eller dennes efterladte for skade, som med 'rimelig sandsynlighed' må antages at være 'forårsaget af vaccination' her i landet mod sygdom, der er omfattet af lov om gratis vaccination mod visse sygdomme.
I modsætning til bivirkninger, som kun læger kan anmelde, kan alle borgere anmelde en vaccinationsskade. Af tabel 6 fremgår det, at der i løbet af en femårig periode er indløbet 26 anmeldelser, hvoraf de 16 er blevet afvist. 10 sager er anerkendt som vaccinationsskader. Sagerne angående autisme er alle efter sagsbehandling blevet afvist både i Arbejdsskadestyrelsen, der er den instans, der tager sig af erstatningssager vedrørende vaccinationsskader, og i ankeinstansen, Den sociale Ankestyrelse.
Vaccinationsforum er i øjeblikket involveret i forberedelsen af en retssag, hvor der vil blive nedlagt påstand om, at barnet er blevet autistisk som følge af MFR-vaccination.
Nøgleord: Børnevaccination, vaccinebivirkninger, vacciner.