Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Fixerum giver færre skader

Et fixerum til de narkoprostituerede på Halmtorvet i København har betydet færre overdoser. Sygeplejerske fra Mariatjenesten i Istedgade har studeret fixerum i Frankfurt og mener, at det ville være en oplagt mulighed med fixerum til de hårdest belastede narkomaner, som ikke kan leve op til kravene i narkobehandlingen. Narkotikarådet vil nu undersøge, om narkomanerne skal have fixerum.

Sygeplejersken 1997 nr. 46, s. 14-15

Af:

Jesper Berg, journalist

SY-1997-46-14-1I dagtimerne bruger narkomanerne offentlige toiletter og trappeopgange, når de tager stoffer. Nordfoto.

De narkoprostituerede på Halmtorvet i København har de sidste to år kunnet bruge et fixerum, når de tager deres stoffer. Reden på Gasværksvej, der driver et natherberg for prostituerede, indrettede for to år siden et rum, hvor det er tilladt at tage stoffer. Fixerummet er kun åbent om natten, og indtil videre har det ikke givet de store problemer.

Vi har haft fire tilfælde af overdoser, men der har vi kunnet tilkalde hjælpen så hurtigt, at de ikke har haft dødelig udgang. Man vil aldrig helt kunne undgå overdoser, men fire tilfælde på to år det er meget lavt, siger leder af Reden, socialrådgiver Dorit Otzen.

Fixerummet er kun åbent for dem, der overnatter i Redens natherberg. Det giver personalet en mulighed for at at kunne observere dem natten igennem og på den måde sikre sig, at der ikke er nogen, der har taget for meget.

Pigerne trygge

Dorit Otzen mener, at det lave antal overdoser er en kombination af flere faktorer.

Selvfølgelig har det en stor betydning, at vi holder øje med dem om natten. Men det skyldes i lige så høj grad, at pigerne føler sig meget trygge ved at bruge fixerummet og ikke er udsat for det samme stress, som når de tager deres stoffer på gaden eller i en trappeopgang, siger Dorit Otzen. Det er hendes erfaring, at det stressede liv på gaden, hvor de narkoprostituerede hele tiden skal undgå politiet, gør, at der opstår mange overdoser og fejlfix.

På gaden lever de i konstant frygt for at blive taget af politiet, som konfiskerer deres stoffer og giver dem en bøde. Derfor handler det om at holde sig ude af politiets søgelys, og det bruger de meget af deres tid på. Samtidigt gør det, at det skal gå meget hurtigt, når de tager deres stoffer, og det er igen en risiko for, at det går galt, siger Dorit Otzen.

Mindre stofmængder

Personalet i Reden gør, hvad de kan for at opbygge en ustresset atmosfære for dem, der kommer og sover på herberget. Det tyder på, at en atmosfære uden stress får de narkoprostituerede til at tage mindre doser.

Vi ser, at behovet for at bedøve sig bliver mindre udtalt, når det kan foregå i rolige og trygge omgivelser. Det har meget at sige, at de, der kommer her, ved, at der står en seng parat, når de har taget deres fix. Så forsvinder meget af behovet for at tage så meget stof, at de går omkuld, siger Doris Otzen.

Hun mener ikke, at behovet for et fixerum er mindre i dagtimerne, hvor narkomanerne bruger offentlige toiletter og trappeopgange, når de tager deres stoffer.

Behovet for fixerum er større om dagen, hvor der er flere narkomaner på gaden. Men hvis vi holdt åbent i vores fixerum, så ville det vælte ind med narkomaner, som ville forsvinde lige så hurtigt, når de havde taget deres stof. Vi ville ikke have mulighed for at følge dem og kunne risikere, at de gik ud ad døren og faldt om af en overdosis, siger Doris Otzen.

Stort behov i Istedgade

Sygeplejerske Stine Riegels fra Mariatjenesten på Istedgade vurderer, at behovet for et fixerum er meget stort i området omkring Mariakirken, hvor man hvert år har omkring 100 tilfælde af overdoser. Mariatjenesten holder hver dag åbent i Mariakirken, og dagligt kommer der mellem 50 og 100 narkomaner, der bruger kirken som et pusterum fra det hårde liv på gaden. Det er forbudt at sælge eller indtage stoffer i kirken, og personalet bruger meget tid på at håndhæve forbuddet. Der foregår meget stofhandel på pladsen foran kirken, ligesom der er mange, der indtager deres stoffer på pissoiret ved kirken.

De narkomaner, der kommer her hver dag, lever et liv, hvor overdoser og fejlfix hører med til hverdagen. Mange af dem har haft flere overdoser, som de kun har overlevet med nød og næppe. Så godt som alle har skader som følge af uhygiejniske indsprøjtninger. Hvis man lavede nogle rum, hvor det var tilladt for dem at tage stoffer, så ville det helt sikkert føre til et fald i overdoser, ligesom vi formentlig vil se færre fejlfix, siger Stine Riegels.

Reduktion af skaderne

Stine Riegels har netop været på en studietur til Frankfurt, hvor hun har set på fixerum og andre tilbud, der kan begrænse skaderne hos narkomanerne.

I Frankfurt er man mere Harm Reduction orienterede, når det gælder behandlingen af narkomaner.

Side 15

Det vil sige, at man prøver at reducere skaderne af misbruget så meget, at narkomanerne får et mere tåleligt liv, hvor de ikke skal trækkes med alle de kendte skader af deres misbrug. Det betyder bl.a., at man har indrettet fixerum, hvor narkomanerne kan tage deres stof under hygiejniske og trygge forhold, siger Stine Riegels.

Fixerummene er bemandet med bl.a. sygeplejersker, hvis hovedopgave er at sørge for, at der ikke opstår problemer. Hvis der alligevel skulle opstå en overdosis, så kan personalet hurtigt gribe ind og vurdere, om der er brug for ambulance, eller om de kan klare det selv.

En rapport fra Frankfurt (1) viser, at der sjældent opstår tilfælde af overdoser blandt de narkomaner, der bruger fixerummene. I 1995, hvor der var 35.382 kunder i fixerummene, havde man kun 68 tilfælde af lammelser af vejrtrækningen på grund af indtagelse af heroin. I alle 68 tilfælde forsøgte man, ved hjælp af respirations-udstyr, at få gang i vejrtrækningen, og kun i 29 af de 68 tilfælde var det nødvendigt at kalde en ambulance.

Fixerummene i Frankfurt har betydet, at man nu kan bruge flere ressourcer på at forsøge at løse de mange andre problemer, der opstår på grund af narkotikamisbrug.

Stine Riegels mener, at narkobehandlingen i dag er for ensidig, og at man løber panden mod muren, når man gør misbruget til det første problem, man prøver at løse.

Det nytter ikke noget kun at fokusere på misbruget. Det er lige så vigtigt at tilbyde hjælp til alle de andre problemer, der er forbundet med misbruget. Et fixerum kan afbøde de værste skader af misbruget, men den vigtigste opgave i et fixerum er, at holde kontakten med de narkomaner, som man ellers ikke ser i behandlingssystemet. Og sørge for, at de ikke pådrager sig for mange skader af deres misbrug, siger Stine Riegels.

Smidt ud af behandling

Hun peger på de mange narkomaner foran Mariakirken som et eksempel på en gruppe, som narkobehandlingssystemet ikke er i stand til at nå.

Mange af dem er smidt ud af metadonbehandlingen, fordi de ikke kan overholde de krav, der bliver stillet til dem. Det kan være kravet om, at de ikke må tage andre stoffer, hvis de får metadon, som de har svært ved at overholde. Så oplever systemet dem som uimodtagelige for behandling, og så ender det med, at de ryger ud af metadonbehandlingen. Så må de klare deres stofmisbrug, indtil de har overstået karantænen og igen er velkomne i behandlingen, siger Stine Riegels.

Hun mener, at forudsætningen for at kunne behandle må være, at man er i stand til at bevare kontakten til dem, man behandler, uanset hvor svært og konfliktfyldt det end måtte være. Som det er i dag, mener hun, at behandlingssystemet mister kontakten med alt for mange, og at det skaber flere problemer.

I dag ser det ud, som om at behandlingssystemet bruger for meget energi på at kontrollere og stille krav til narkomanerne. Selvfølgelig kan man stille krav, og selvfølgelig må man kontrollere, men i det øjeblik det bliver det væsentligste, så er der ikke tale om behandling, men om opdragelse, siger Stine Riegels.

Fixerum bør overvejes

Socialoverlæge i Københavns Kommune, Peter Ege, erkender, at det kan være et problem for behandlingssystemet at fastholde kontakten til den tungeste gruppe af narkomaner. Han mener, at man må overveje, om fixerum kan være en måde at komme i kontakt med de dårligst fungerende narkomaner.

Kontakt er en forudsætning, når vi taler behandling af de narkomaner, som har svært ved at begå sig i behandlingssystemet. Derfor må vi også være parate til at tænke i nye baner, der kan medvirke til, at vi får skabt bedre kontakt med de tungeste narkomaner. I hvert fald må man ikke miste kontakten med dem, fordi de ikke kan honorere kravene. Så må vi justere kravene på en eller anden måde, siger Peter Ege.

Han ser mange fordele i at oprette fixerum, men også en risiko:

Fixerummene kan blive steder, hvor vi stuver problemerne af vejen, så vi slipper for at se på narkomaner, der falder om på gaden. Skal vi have fixerum, skal det være, fordi det kan være en måde at fastholde kontakt på. Det skal så følges op af ordentlige tilbud, der tager hensyn til den enkeltes problemer og ikke bare har kasseløsninger. Hvis narkoproblemet skal forsøges afhjulpet, er det vigtigt, at vi har så mange forskellige tilbud som overhovedet muligt.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at når vi taler Harm Reduction, så er der mange, der vil mene, det er vejen frem, og det er en oplagt måde at få bugt med problemet på. Der er det så vigtigt at tænke på, at fixerum blot er endnu en streng at spille på. Det gælder om at have så mange strenge som muligt for at gøre behandlingen af narkomaner bedre, siger Peter Ege.

Narkotikarådet

Narkotikarådet, der vejleder regeringen i spørgsmål om narkotika, er af sundhedsminister Birte Weiss blevet bedt om at nedsætte en arbejdsgruppe til at kigge på Harm Reduction-tilbud til narkomaner. Gruppen, der bl.a. tæller Dorit Otzen fra Reden, har foreløbig afholdt to møder og planlægger nu en studietur til Frankfurt, hvor man vil se nærmere på fixerum. Studieturen skal munde ud i en rapport, der skal beskrive fordele og ulemper ved fixerum. Samtidigt skal man finde ud af, om det er noget, man kan indføre i Danmark, og eventuelt hvilke lovmæssige problemer der er i det.

Som loven er i dag, er det ikke tilladt at være i besiddelse af narkotika, og det er politiets opgave at konfiskere narkotika fra narkomaner. For at fixerum kan fungere efter hensigten, skal der lempes på loven. Kilder i narkotikarådet oplyser, at man forventer, at det kan lade sig gøre at finde en løsning rent lovgivningsmæssigt, men understreger samtidigt, at fixerum i sidste ende er en politisk beslutning. Arbejdsgruppen tager til Frankfurt i midten af november.

Litteratur

  1. Annual Report 1995, intregrative drogenhilfe, Frankfurt.

Nøgleord: Fixerum, Harm Reduction, misbrug, Mariatjenesten, narkobehandling.