Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Osteoporose en livsstilssygdom

Læge Lis Mosekilde fra Anatomisk Institut på Aarhus Universitet vil gerne gøre op med myten om osteoporose som en kvindesygdom og med behovet for screening og medicin. Hun mener, der er brug for masseoplysning af hele befolkningen om betydningen af motion og kost.

Sygeplejersken 1997 nr. 46, s. 10-11

Af:

Susanne Bloch Kjeldsen, journalist

SY-1997-46-06-2Stillesiddende arbejde og uhensigtsmæssig kost får skylden for, at knoglerne smuldrer væk hos stadig flere og flere danskere – både kvinder og mænd. Øverst en afkalket knogle sammenlignet med en rask knogle nederst. Foto: Søren Svendsen.

Lektor, dr.med. Lis Mosekilde fra Aarhus Universitet efterlyser en dansk strategi til bekæmpelse af osteoporose, der er i tråd med den viden, man internationalt har om sygdommen. Hun er uenig med for eksempel Osteoporoseforeningen i, at der er brug for undersøgelser af kvinder i risikogruppen. Lone Dybkjær, der er præsidieformand for Osteoporoseforeningen, har for eksempel efterlyst større mulighed for patientundersøgelser og rejst spørgsmålet om diskriminering af kvinder i forbindelse med samfundets generelle vurdering af knogleskørhed. Osteoporoseforeningens formand Nina Berrig har kritiseret, at danske kvinder først bliver undersøgt for knogleskørhed, når de allerede har fået et brud.

Screening frarådet

Lis Mosekilde, der i 15 år har beskæftiget sig med osteoporose, mener, det er forkert, at man i Danmark næsten udelukkende betragter osteoporose som en kvindesygdom, mens de nyeste epidemiologiske undersøgelser angående osteoporose på verdensplan fremhæver, at osteoporose ikke er en kvindesygdom.

''Ved Konsensus-konferencen (i regi af Statens sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Dansk Sygehus Institut, red.) i København i 1995 blev konklusionen, at man burde fokusere på livsstil. Det vil sige øge informationen om betydningen af motion, sund kost og eventuelt tilskud af kalk og D-vitamin som et naturligt element i en masse-strategi over for hele befolkningen. Samtidig blev det konkluderet, at et generelt tilbud om undersøgelse af knogletæthed ikke findes påkrævet, og man frarådede specielt knogletæthedsmålinger udført på private klinikker, som er uden for offentlig kontrol. Der blev endvidere taget absolut afstand fra screening, da WHOs krav vedrørende screening med hensyn til adskillige punkter ikke er opfyldte,'' skriver Lis Mosekilde i 'Gerontologi og Samfund' nr. 13/1997. I artiklen remser hun op, hvad der er sket i den danske bekæmpelse af sygdommen siden 1995:

På nulpunktet

''Konsensuskonferencens strategi blev aldrig ført ud i livet. Osteoporoserådet blev dannet, Osteoporoseforeningen blev styrket, Dansk Selskab for Knogle- og Tandforskning blev aktiveret, og politikere blev personligt involveret. Det samlede resultat blev, at osteoporose atter er blevet gjort til en 'kvindesygdom', at alle kvinder burde tilbydes screening for osteoporose, og at den medicinske strategi atter blev dominerende.''

Ifølge Lis Mosekilde er vi i Danmark ved 0-punktet, hvad angår osteoporoseforebyggelse og -behandling, og hun har mistanke om, at en del af årsagen skyldes de økonomiske interesser og det politisk korrekte, der ligger i at tilråde screening af kvinder. Hun frygter, at de tiltag til at forsøge at ændre befolkningens livsstil, som Konsensuskonferencen fra 1995 nåede frem til, risikerer at blive glemt.

''Når hovedårsagen til osteoporose ligger i vores livsstil, er det mest naturligt at forsøge at ændre den. At der er nogle, der har brug for anden behandling, er muligt, og det skal vi selvfølgelig også se på,'' siger Lis Mosekilde.

Fakta om osteoporose

Knogleskørhed eller osteoporose er en tilstand, hvor knoglevævet har mistet så meget masse og styrke, at brud nemt opstår. Sygdommen bliver ofte kaldt en kvindesygdom, fordi 40 procent af alle danske kvinder over 70 år får brud på ryghvirvler, håndled, overarm eller hofte. Ifølge Lis Mosekilde rammer brud på ryghvirvler og underarmsknogler langt hyppigere kvinder end mænd og allerede fra 55-60-års alderen. Til gengæld er hoftebrud ikke noget brud, der alene er typisk for kvinder. I Skandinavien får to kvinder hoftebrud, hver gang det sker for én mand, og bruddene rammer helt overvejende personer over 70-75 år. Hyppigheden af dem stiger meget stærkt med alderen og parallelt for mænd og kvinder, typisk sker de ved fald. Ved at fokusere på osteoporose som en kvindesygdom, mener Lis Mosekilde, at man med rette kan tale om diskrimination af mænd, og at osteoporose meget passende kunne kaldes for ''mændenes fortrængte og ignorerede sygdom.''

Årsagen til osteoporose er afkalkning af knoglerne, som sætter ind allerede i 30-års alderen, og efter 30-40-års alderen er nedbrydningen større end den mængde, der opbygges. Mænds knoglemasse er generelt 20-25 procent højere end kvinders.

Gennemsnitligt mister man 1/2-1 procent knoglemasse pr. år, og kvinder i overgangsalderen mister helt op til 5-6 procent om året, hvilket skyldes mindre produktion

Side 11

af hormonet østrogen, der er med til at hæmme knoglenedbrydningen.

Motion hele livet

Lis Mosekilde henviser i sin artikel 'Forebyggelse af knogleskørhed – betydningen af motion' i 'Gerontologi og Samfund' nr. 4/1994 til træningsstudier, der viser, at motion i ungdommen øger knoglemassen, mens motion i 30-50-års alderen vedligeholder og konsoliderer knoglemassen. Motion senere kan hæmme det tab af knoglevæv, der ses med alderen. Fysisk aktivitet øger balanceevnen, koordinationen og muskelstyrken – også hos ældre i 70-80-års alderen. Da hoftebrud altid er relateret til fald, vil det netop være en fordel at kunne øge balanceevnen og muskelstyrken hos ældre.

Lis Mosekilde mener, at osteoporose og specielt hoftebrud er en livsstilssygdom, der ikke skyldes mangel på hormoner, men er en livsstilsbetinget tilstand. Hun henviser i artiklen i 'Gerontologi og Samfund' til, at de lande med mange hoftebrud – specielt i Nordeuropa og USA, er lande, hvor man ved hjælp af tekniske hjælpemidler ikke udfører så meget tungt fysisk arbejde. Hun omtaler en undersøgelse fra 1993 sponsoreret af WHO, der viser, at man i Skandinavien har ti gange så mange brud pr. 100.000 indbyggere som i flere syd- og østeuropæiske lande (også efter alderskorrektion).

Nøgleord: Knogleskørhed, Lis Mosekilde, osteoporose, patientforeninger.