Forsinkelse af Sygeplejersken og evt. kalender
Postomdelingen har beklageligvis været ramt af sygemeldinger, hvilket har forsinket ca. 3000 forsendelser. Sygeplejersken og din kalender (hvis du har bestilt kalender) er på vej hjem til dig.
Sygeplejersken
Alle køretøjer kom for sent til ulykke
Falcks egen vagthavende på vagtcentralen vidste ikke, hvor meget mandskab der var på stationen. Det er en af Falcks forklaringer på, hvorfor korpset håndterede sin udrykningspligt både forvirret og mangelfuldt i forbindelse med en trafikulykke i Århus i oktober. Hændelsen har betydet, at korpset på flere væsentlige punkter udsætter sig for alvorlig kritik.
Sygeplejersken 1997 nr. 48, s. 10
Af:
Lise Leonhard Hjorth, journalist
Trafikken fredag den 17. oktober ved Viby Torv er travl som altid før en weekend, da to personbiler støder sammen i et lysreguleret kryds. Højre side af den ene bil bliver trykket ind, så en kvæstet kvinde på passagersædet ikke kan komme ud. Forbipasserende ringer 112, og klokken 15.18 får politiets alarmcentral i Århus en melding om en tilskadekommen, der har brug for ambulancehjælp. Inden for samme minut bliver Falck alarmeret og bedt om at sende en ambulance til Viby Torv.
Et minut senere bliver også den kommunale indsatsleder fra Århus Brand- og Redningsvæsen alarmeret, fordi politiet nu har fået oplysninger om, at der er tale om en fastklemt. Derfor bliver også Falcks automobilsprøjte og en redningsvogn alarmeret, som det er procedure i Århus, når der er tale om trafikulykker med fastklemte med fare for brandudvikling. Den kommunale indsatsleder kører fra brandstationen i Århus centrum mindre end et minut efter alarm, og han ankommer til skadestedet på Viby Torv 15.25 som den første. Hverken Falcks ambulance, automobilsprøjte eller redningsvogn er nået frem, selv om Falckstationen på Trindsøvej ligger adskillige minutters kørsel tættere på ulykkesstedet.
De næste, der ankommer, er politiet, og først to minutter senere ankommer automobilbrandsprøjten og yderligere et minut senere ambulancen. Klokken 15.29 – 11 minutter efter alarm – ankommer Falcks redningsvogn, som indtil da har været beskæftiget ved en anden ulykke. Sammen med den kommer også Falcks ambulance nummer to.
Forvirring hos Falck
Da den tilskadekomne er frigjort og kørt væk i den første ambulance, begynder den kommunale indsatsleder at undre sig over de forskellige forsinkelser og uregelmæssigheder i Falcks indsats. Han underretter sin øverste chef hjemme på stationen, og beredskabsinspektør Erik Nygaard tager kontakt til Falck for at få en forklaring. Han vil gerne vide, hvorfor automobilsprøjten først kom efter ni minutter, når det er fastsat ved lov, at brandvæsnet skal afgå fra stationen inden for et minut efter alarmmeldingen.
Denne forsinkelse skyldes ifølge Falcks områdeleder, Poul Erik Terkelsen, at Falcks vagthavende ikke troede, der var mandskab nok til at bemande automobilsprøjten.
''Der sker det kiks, at vagthavende på vagtcentralen ikke tror, der er mandskab til at bemande automobilsprøjten. Derfor kalder han en ambulance, som kører i byen og får den til at køre med udrykning tilbage til stationen, hvor ambulanceredderne så skal bemande automobilsprøjten,'' siger Poul Erik Terkelsen.
Han forklarer, at det er en fejldisposition fra vagtmesterens side:
''Der var mennesker hjemme til at sende brandudrykningen af sted. Jeg kan ikke forklare, hvorfor vores vagtmester lavede en forkert disponering. Vi har siden talt med ham om, hvad der konkret skete, og han har selvfølgelig fået en påtale,'' siger Poul Erik Terkelsen.
Han er godt klar over, at hændelsen har vakt forundring hos det kommunale brandberedskab. Især set i lyset af, at Falck har en kontrakt med Århus Kommune, som kræver, at Falck altid skal have fire mand på stationen til at bemande et brandkøretøj.
''Hvis du havde stået som udenforstående, ville du jo have troet, at vi ikke havde brandberedskabet intakt, men at vi for at køre brandudrykning måtte kalde en ambulance hjem med udrykning. Men der skete en menneskelig fejl. Vi sørger for, at der altid er de mand hjemme, som skal til for at køre brand. Ellers ville vi ikke kunne klare vores forpligtelser over for kommunen,'' siger Poul Erik Terkelsen.
Falcks forklaring bliver godtaget af beredskabsinspektør Erik Nygaard, selv om han synes, det hele lyder lidt underligt:
''Jeg har bare fået at vide, at Falck havde det nødvendige mandskab til at køre brand, og det må jeg så tro på. Den forklaring godtager jeg, men jeg har henstillet til, at Falck fremover må disponere lidt bedre over deres mandskab, så den fejl ikke sker igen. Vi kan ikke acceptere, at det sker igen, og det har Falck lovet, at det ikke gør.''
Falck brød aftale
Automobilsprøjtens sene udrykning er ikke det eneste problem ved ulykken på Viby Torv. Beredskabsinspektør Erik Nygaard beder også om en forklaring på, hvorfor Falck ikke alarmerede en redningsvogn fra Århus Brand- og Redningsvæsen, når deres egen redningsvogn var så lang tid om at nå frem til skadesstedet. I Århus Kommune foreligger der nemlig en klar aftale om, at Falck altid skal alarmere den kommunale redningsvogn til fritskæringsopgaver i forbindelse med trafikulykker, hvis Falcks egen redningsvogn er forhindret.
Men Falck har en forklaring:
''Vi vurderede på det tidspunkt, at vores redningsvogn havde kortere kørevej end den kommunale. Den var netop blevet færdig ved et andet ulykkessted på jernbanen, og den holdt ude på baneterrænet. Det, der sker, er, at vognen har besvær med at komme ud fra baneterrænet, fordi der holder biler i vejen. Det, der forsinker, er simpelthen kørevejen,'' siger Poul Erik Terkelsen.
Han erkender, at Falck begik endnu en fejl. ''I bagklogskabens lys ender det med, at vores redningsvogn har længere responstid derud, end de kommunale ville have haft. Derfor har vi også givet dem en undskyldning,'' siger han.
Men det er ikke godt nok, mener Ango Winther, som er socialdemokratisk byrådsmedlem i Århus og næstformand i Århus Kommunes Beredskabskommission.
''Der foreligger jo en klar aftale om, at Falck skal ringe efter den kommunale redningsvogn, hvis deres egen redningsvogn ikke lige er i nærheden. Men vi har flere eksempler på, at det gør Falck ikke. Det er meget utilfredsstillende, at man ikke bruger de midler, der står til rådighed, når folk har brug for hjælp. Det har vi diskuteret flere gange, og det bliver jo ikke bedre af, at Falck kikser den ene gang efter den anden,'' mener Ango Winther.
Heller ikke beredskabsinspektør Erik Nygaard er imponeret af Falcks undskyldninger.
''Det er jo Falcks politik, at de er gode til at undskylde, og de har altid nogle gode forklaringer. De beklager og beklager, og så bærer man over og siger, at de må love, at det ikke sker igen. Og det lover Falck så højt og helligt, at det ikke gør,'' siger Erik Nygaard.
Han synes, det er et problem, at der faktisk ikke er andet at gøre, end at godtage undskyldningerne, fordi det er Falck alene, som har de konkrete oplysninger om, hvad der egentlig gik galt.
''Falck er svære at modbevise, fordi vi kun kan forholde os til de responstider, som Falck selv oplyser. Der kører ingen logger på deres vagtcentral, og det gør det svært at argumentere og modbevise, hvad de siger, når man ikke har kendskab til de præcise udrykningstider,'' mener Erik Nygaard.•
Nøgleord: Ambulancer, ambulanceberedskab, Falck, Viby.