Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Boganmeldelse

Læs boganmeldelsen i dette nummer af Sygeplejersken

Sygeplejersken 1997 nr. 48, s. 35

Af:

Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder

Solide overarme og gode lår  

Birgit Petersson

Frygten for fedtet

København: L & R Fakta 1997
124 sider, kr. 198

Frygten%20for%20fedtetI 'Peters Jul' har moderen smeltet en stor krukke fedt af julegåsen, og der er ikke det mindste tegn til, at hun agter at klage over fjerkræet.

Min mormor omtalte med fryd de fine perler på suppen og det sprøde krølfedt på stegen. Jeg har aldrig hørt min mor endsige min mormor tale om vægtproblemer, selvom de begge var godt i stand, nøjagtig som de fleste andre koner var det, men undertiden hørte jeg samme damer rosende omtalt af deres mænd for deres solide overarme og gode lår. Når det blev nævnt, at en person havde skæmmet sig, så var det helt åbenbart, at vedkommende havde tabt sig.

Hos overklassen var tendensen mere til den slanke linie, uden at dette gav genlyd ret langt ned i rækkerne. Vor tids trendsættere, modellerne, har takket være medierne anderledes tag i befolkningen, læs: Kvinderne, og retten er sat: INGEN MAD.

Det at være slank, eller rettere mager, er blevet målet for mange, især unge kvinder, der vil have succes og være ombejlede, og hvem vil ikke det? Når der vises billeder af afmagrede kvinder fra lande med hungersnød, er disse billeder ikke specielt skræmmende, da afstanden til de beundrede modeller er meget lille. Når ikke bibelkyndige unge i dag hører om de syv magre og de syv fede år, så ved jeg godt, hvad de vil foretrække. Hvornår og hvordan er det kommet så vidt?

'Frygten for fedtet' er en bog med dobbelt tydning i teksten. Frygten for fedtet som ernæring og frygten for fedtet på sidebenene. Birgit Petersson gør rede for modens rolle og de officielle højde/vægt-tabeller, der har fulgt moden, samt BMI-tabeller, der heller ikke tager højde for alder endsige muskelmasse. I den ernæringsmæssige side af sagen bliver der draget tvivl om fedtets rolle som skurken og åbnet mulighed for at se fedme som en sygdom, der er genetisk og psykosocialt betinget. Birgit Petersson mener, at hvis fedme blev erkendt som en reel sygdom og ikke som nu en selvforskyldt livsstilssygdom, vil der være bedre kontrol med slankepiller og pulvere. Skyldfølelse i forbindelse med madsundhed er i sig selv en af de sundhedsskadende faktorer.

Birgit Petersson antyder, at den tætte forbindelse mellem ernæringsforskere og industri, specielt fedternæring, er meget uheldig, og at vi skal kende den. Forfatteren langer ud efter ernæringsforskere, der har økonomiske interesser i såvel slankepiller som pulvere. Der drages tvivl om, hvorvidt fedt er skadeligt, eller om forskningen, der er mangelfuld og énøjet, ikke vil komme frem til helt andre årsager til de sygdomme, man nu mener er følgesygdomme til fedme, såsom sukkersyge og hjerte/karsygdomme. Måske vil frygten for fedtet som ernæringskilde da mindskes eller forsvinde, men frygten for fedtet på kroppen vil næppe så hurtigt fortage sig.

For 20-30 år siden kunne man i damebladenes brevkasser læse om ulykkelige kvinder, der var forelsket i B, men kom sammen og var gravid med A, og som havde mistet livslysten, men dog ikke mere, end de spørger i et P.S.: ''Hvad synes De om skriften?'' Brevkasseindlæggene i dag lyder næsten som dengang, men P.S.'et er ændret til: ''Jeg er 20 år og måler 176 cm, og vejer 56 kg. Er det ikke alt for meget?''

'Frygten for fedtet' er meget anbefalelsesværdig i en tid, hvor så mange lider af spiseforstyrrelser, både de synlige som fx anoreksierne, men især de mange flere, hvis forhold til mad er blevet forkvaklet. Bogen henvender sig ikke mindst til os, de såkaldte professionelle, der vejleder eller vildleder befolkningen af bedste evne.

Af Bodil Kirt, konsultationssygeplejerske i Ølgod.