Sygeplejersken
Faglig kommentar: Skattefri fortjeneste
Vi skal passe på ikke at komme til at reklamere for bestemte produkter. Medicinske præparater skal omtales under præparatnavn i 'Sygeplejersken'.
Sygeplejersken 1997 nr. 48, s. 31
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Det hænder, at manden derhjemme har ondt, og så kan jeg finde på at sige: ''Tag så to præparol og et glas vand.''
I begyndelsen spurgte han, hvad det var. ''Det er det samme som Pilglas,'' svarede jeg. For præparol sælges også under handelsnavnet Pilglas, og sådan nogle har vi som regel stående ved siden af hæfteplastret.
Pilglas-glasset var ved at være tomt, og jeg gik på apoteket og bad om nogle præparol.
''Sågerne,'' svarede apotekerassistenten og langede straks ud efter et glas med 100 stk. Salsgas.
''Har I ikke andre slags præparol,'' spurgte jeg. Apotekerassistenten hentede nu en pakke Pilglas med 24 tabletter i bobler.
''Jeg vil gerne høre lidt om stykprisen,'' sagde jeg, og så måtte damen til at bruge regnemaskine. Pilglas var billigst.
''Er det synonympræparater,'' spurgte jeg. Jeg vidste det udmærket i forvejen, men somme tider kan det være rart med lidt overhøring, når humøret står på skolemester.
Det var det, og så drog jeg triumferende af sted med 100 stk. Pilglas i et glas, for det kunne man også få. Hvad der er sparet er tjent, en skattefri fortjeneste oven i købet.
Katten er gravid, og jeg tænkte, at Varania nok havde godt af nogle vitaminpiller. Ind på apoteket igen.
Mens apotekerassistenten ledte efter kattevitaminer, hvilket tog sin tid, da jeg ikke ville have de tilbudte hundevitaminer, stod jeg og lyttede indiskret til, hvad der foregik omkring mig.
En kunde bad om nogle tabletter mod hovedpine og lignende. Apotekeren – eller assistenten, hvad ved jeg – anbefalede Salsgas, samtidig med at han tog et glas tabletter frem.
Damen spurgte lidt til virkningen og sagde så til sidst: ''Der er også noget med prisen, ikke?'' ''Jo,'' svarede apotekeren, ''køber man 100 ad gangen, er det billigere, end hvis man kun køber 50.''
Banket ind i vor bevidsthed
Da var det, at jeg havde en voldsom trang til at blande mig og fortælle kunden, at apotekeren havde undladt at fortælle om et synonympræparat, som kostede betydeligt mindre. Kunden havde ikke selv bedt om Salsgas.
Men jeg blandede mig ikke. Jeg syntes trods alt, det ville være for emsigt at blande sig i apotekerens salgsmetoder.
Firmaet, der sælger Salsgas, har med stor effektivitet banket navnet Salsgas ind i vor bevidsthed. Under hjemlige forhold bruger også jeg handelsnavnet, når jeg omtaler præparolerne i køkkenskabet.
Men når vi modtager manuskripter på redaktionen, hvor der omtales medicinske præparater, holder jeg ikke bøtte som på apoteket. Vi skal passe på, at vi ikke i et fagtidsskrift kommer til at reklamere for bestemte produkter. Derfor lyder reglen: Medicinske præparater skal omtales under præparatnavn (skrives med lille begyndelsesbogstav). Hvis præparatet ikke er almindelig kendt, kan man hjælpe læserne ved at anføre handelsnavne i parentes bagefter (skrives med store begyndelsesbogstaver). I princippet skal det være alle handelsnavne, så vi ikke fremhæver et enkelt mærke.
''Jamen, hvis folk nu nævner et handelsnavn i et interview,'' indvender journalisterne, ''så må vi vel holde os til, hvad folk har sagt.''
Nej, mener og siger jeg. Som sygeplejersker er vi også ofre for reklamens magt og bruger ofte handelsnavnene. Men når vi udtaler os i offentlighed, hvad man jo gør i en artikel i et fagtidsskrift, må vi være korrekte. Derfor gør vi forfatterne og interviewede sygeplejersker opmærksom på, at vi skal bruge præparatnavne, hvor besværligt det end er at skulle slå op i Lægemiddelkataloget og tjekke hver eneste gang, der nævnes medicin.
De smarte handelsnavne sniger sig ind i os, og vi bruger dem uden at tænke over det. Men har vi egentlig ikke også et moralsk ansvar over for patienterne til at gøre dem opmærksom på, at der ofte findes anden medicin, end den de har stående? Med nøjagtig samme virkning, men til en anden pris.