Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Falck dyrere end påstået

Et konsulentfirmas rapport til det tyske sundhedsministerium er af Falck brugt som dokumentation for, at Danmark har en af de billigste og hurtigste ambulancetjenester i Europa. Men afgørende oplysninger og beregninger er fejlagtige. Det erkender forskerne bag rapporten. På baggrund af 'Sygeplejersken's oplysninger vil de forelægge fejlene for det tyske sundhedsministerium.

Sygeplejersken 1997 nr. 48, s. 4-9

Af:

Tom Heinemann, journalist

En mere end 200 sider lang tysk rapport (1), der har undersøgt ambulancetjenesterne i otte europæiske lande, bliver af Falck brugt som dokumentation for, at Danmark har en af de billigste og hurtigste ambulancetjenester i Europa. Forskerne bag rapporten erkender, at beregningerne er fejlagtige.

En nøjere gennemgang afdækker nemlig en række faktuelle fejl, der blandt andet viser, at en ambulanceudrykning i Danmark ikke er så billig som først antaget. Ifølge rapporten kostede en udrykning i 1991 564 kroner, men 'Sygeplejersken' kan dokumentere, at det reelle tal var 778 kroner. En forskel på næsten 50 procent. Alligevel fastholder Falck, at: ''...rapporten er god og nøgtern.''

Rapporten er udarbejdet for det tyske sundhedsministerium af konsulentfirmaet BASYS. Den udkom i efteråret 1994 og bygger på talmateriale fra årene 1985 og frem til 1992.

Langt den overvejende del af rapporten er en nøje gennemgang af det tyske ambulanceberedskab,

Side 5

som i rapporten vurderes til at være ineffektivt og alt for dyrt. Konklusionen er, at man i Tyskland – uden at slække på responstiden – kan spare mindst to milliarder kroner årligt ved at mindske antallet af alarmcentraler, redningsstationer og ambulancer.

For at kunne drage en sammenligning med de øvrige lande omkring Tyskland har rapportens forfattere Rudolf Dennerlein og Markus Schneider beskrevet forholdene i syv andre europæiske lande, nemlig Holland, Belgien, Schweiz, Danmark, Frankrig, Østrig og Sverige.

I rapporten henviser man ordret til, at man under udarbejdelsen af de enkelte landes økonomi-, og servicemål har besøgt sundhedsmyndigheder og ambulancetjenester i de syv andre europæiske lande. 

UDGIFTER EKSPLODERET

Ved hjælp af Falcks oplysninger om ambulancekørsel og liggende patienttransport har en tysk rapport bestilt af dettyske sundhedsministerium (1) beregnet udviklingen og omkostningerne i Falcks område. (Se tabel 1).

Som det fremgår, er de akutte udrykninger kun steget med 20 procent over otte år, mens omkostningerne nærmest er eksploderet: De er steget med 116 procent. Det betyder, at prisen for de såkaldte kørsel 1- og kørsel 2-udrykninger er mere end fordoblet på otte år.

Tager man dernæst det samlede antal indsatser, altså inklusive ikke akutte patienttransporter, er der over samme periode tale om et fald i antallet af kørsler på tre procent.Alligevel er de samle-de omkostninger steget med godt 50 procent.

Som det fremgår af tabellen, er de faste omkostninger til varetagelse af det stående beredskab også steget voldsomt. På blot otte år er amternes udgifter således steget med hele 77 procent.

Aldrig set rapporten

Det danske sundhedsministerium har imidlertid aldrig modtaget rapporten:

''Jeg har i to omgange talt med én af rapportens forfattere, og her redegjorde jeg for, hvordan det danske ambulancesystem er opbygget, men jeg har ikke oplyst noget om hverken tal eller statistikker,'' siger kontorchef Poul Erik Hansen fra Sundhedsministeriet, der aldrig har haft rapporten til gennemsyn eller godkendelse.

Heller ikke fuldmægtig Jens Lok, der har ambulancetjenesten som sagsområde, har set rapporten:

''Jeg har undersøgt sagen, og jeg kan fastslå, at Sundhedsministeriet ikke er i besiddelse af den tyske rapport,'' siger Jens Lok.

Af rapportens litteraturliste fremgår det, at man har været i besiddelse af en betænkning om den præhospitale indsats i Danmark, udgivet af Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen i september 1991. (2) Betænkningen indeholder en række faktuelle oplysninger om responstider, økonomi og servicemål.

Den tyske rapports to forfattere har beskrevet den danske ambulancetjeneste så fejlagtigt, at Danmark kommer til at fremstå som ét af de mest effektive og konkurrencedygtige lande i den del af Europa, vi normalt sammenligner os med. I selve konklusionen af rapporten slår forfatterne fast, at: ''.... Danmark har den mest omkostningseffektive ambulancetjeneste.''

Påstanden er gentagne gange blevet fremhævet af Falck. Selskabet har oversat dele af rapportens talmateriale og brugt det i bl.a. årsberetningen for 1995, i Falck-bladet og andet bilagsmateriale.

I marts 1996 udkom ugebrevet Mandag Morgen med en opsigtsvækkende artikel, hvor Falck blev udnævnt til 'Europas ambulancefirma'.

Artiklen byggede blandt andet på den tyske rapport. Koncernchef Lars Nørby Johansen fra Falck udtalte i samme forbindelse, at ''... Hvis vi tænker langt, kan Falck få samme rolle i EU som i Danmark.''

Fejl i responstider

En nærmere gennemgang af rapportens oplysninger vidner om en række fejl i udregningerne, der for alvor sætter ridser i lakken på det image, Danmark får i den tyske rapport.

En af de mest opsigtsvækkende fejl er rapportens beskrivelse af responstiden, som er den tid, det tager for ambulancen at nå frem, efter vagtcentralen er blevet alarmeret. Af den tyske rapport fremgår, at 80 procent af samtlige udrykninger i Danmark er fremme inden for fem minutter. Ifølge officielle danske tal fra 1990 når 42 procent af samtlige udrykninger i Falcks dækningsområde frem, inden der er gået fem minutter, mens 81 procent af ambulancerne er fremme inden for ti minutter.

I Tyskland, hvor man også registrerer responstiden, når 79 procent frem inden for ti minutter, hvilket betyder, at de tyske ambulancer gennemsnitligt når hurtigere frem end de danske.

Tallet for de danske responstider er altså kun halvt så stort, men netop oplysningerne om de fejlagtigt hurtige responstider, bliver i den tyske rapport brugt som argument for, at Danmark har så få lægebemandede ambulancer.

Fejl i omkostninger

Rapporten beskriver også, at man i Danmark benytter redningskøretøjerne 1545 gange om året. Tallet, der er beregnet for året 1991, er suverænt det højeste blandt de otte lande, rapporten har beskrevet. Og dermed kommer Danmark til at fremstå som det land, der udnytter sine ressourcer bedst muligt.

Men også her er der tale om en graverende regnefejl.

Ganger man 1545 med antallet af ambulancer i Danmark – uanset om det kun er i Falcks område med 513 ambulancer eller på landsplan med 550 ambulancer – fremkommer der et tal på henholdsvis 792.585 og 849.750. Den tyske rapport angiver med Falck som kilde, at antallet af sygetransporter og akutte ambulancekørsler er 693.531 i 1991 (se tabel 1 og 2, side 6 og 7).

Fejlene har medført, at den tyske rapport beregner, at en redningsindsats eller sygetransport i Danmark i 1991 kostede 564 kroner under forudsætning af, at en DM svarer til fire kroner (se tabel 2).

Dermed optræder Danmark som næstbilligst blandt de otte europæiske lande, der har deltaget i undersøgelsen.

Side 6

Men bruger man rapportens egne tal, som Falck har oplyst til de tyske forfattere, er det korrekte tal pr. dansk indsats 778 kroner i 1991, mens beløbet for 1992 er 820 kroner.

Beløbet fremkommer ved at sammenlægge transportudgifterne og de faste udgifter til stående beredskaber – 244.000.000 plus 295.700.000 i 1991 – og dividere tallet med det samlede antal transporter på 693.531. For 1992 er omkostningerne større, mens antallet af transporter er faldet.

På Falcks kontor for offentlig afsætning siger sekretariatschef Ole Qvist Pedersen til 'Sygeplejersken', at han står ved de oplyste tal.

''Dette er de officielle tal, men hvordan de tyske forfattere så har udregnet tingene, ved jeg ikke, men som jeg forstår det, er der tale om et anerkendt konsulentfirma, der på vegne af det tyske sundhedsministerium har udarbejdet rapporten. Det er en god og nøgtern undersøgelse,'' siger Ole Qvist Pedersen.

UDVIKLING AF OMKOSTNINGER TABEL 1

Rednings- og sygetransporter i Danmark 

År Udrykninger mio. dkr. Antal transporter Sygetransporter* mio. dkr. Antal transporter Transport total mio. dkr. Antal transporter Faste omkostninger
1985 38,7 195.159 136,0 517.374 174,7 712.533 171,3
1986 43,3 200.492 143,9 518.464 187,2 718.956 200,8
1987 48,0 202.292 148,7 500.367 196,7 702.659 226,2
1988 52,5 210.320 149,3 476.103 201,8 686.423 245,9
1989 59,6 217.896 152,9 465.289 212,5 683.185 260,0
1990 65,8 218.655 166,4 447.890 232,2 666.545 273,7
1991 73,2 224.252 170,8 469.279 244,0 693.531 295,7
1992 83,7 234.823 182,1 458.456 265,8 693.279 302,4
Udvikling i procent 1985/*1992 116 pct. 20 pct. 34 pct. -11 pct. 52 pct. -3 pct. 77 pct.

 Det danske sundhedsvæsens udgifter til redningstjenestens løbende omkostninger, inkl. siddende transport, var i 1992 på 350 mio. dkr. Der blev ikke taget hensyn til faste omkostninger, som overtages af amtskommunerne, og som i samme år lå på omkring 300 mio. * uden siddende transport.
Kilde: Falck og BASYS.

Fejl i den svenske undersøgelse

De tyske forfattere skriver også, at de har besøgt de svenske sundhedsmyndigheder for at få oplysninger om priser og antal udrykninger. Det fremgår af rapporten, at en svensk redningsindsats er den næstdyreste blandt de otte lande. Hele 1468 kroner kostede en indsats i 1991.

Hvordan tallet er udregnet, er ikke muligt at få opklaret, men tager man rapportens egne tal og oplysninger, fremgår det, at man i Sverige udførte 788.000 udrykninger og sygetransporter i 1987. Nøjagtig samme år, var de samlede omkostninger opgjort til 647 millioner svenske kroner, hvilket svarer til præcis 822 svenske kroner pr. udrykning.Til sammenligning kostede en tilsvarende dansk udrykning samme år 602 kroner.

Én af Sveriges førende eksperter i ambulancetjeneste, bureaudirektør Louise Stensnäs fra Socialstyrelsen (Den svenske Sundhedsstyrelse, red.) har aldrig hørt tale om rapporten, ligesom hun ikke har haft kontakt med de tyske for fattere. Forelagt den tyske rapports tal, prisfastsættelser og konklusioner, siger Louise Stensnäs:

''Det kan bestemt ikke passe. I de nyeste tal fra 1994, som Socialstyrelsen har udarbejdet, fremgår det, at Sverige i alt rådede over 676 ambulancer, og ikke 800, som rapporten beskriver.''

Heller ikke antallet af indsatser pr. ambulance stemmer overens med de tal, Louise Stensnäs er i besiddelse af.

''Vi ved, at der bliver foretaget cirka 750.000 indsatser pr. år, og det betyder, at hver ambulance foretager godt 1.100 indsatser pr. år, og ikke 988, som den tyske rapport beskriver.''

Chefoverlæge Bror Gårdelöf fra ambulancetjenesten i Östergötland er også forundret over de tyske tal.

''I Sverige har man reelt aldrig foretaget en præcis udregning af disse tal, så hvordan de tyske forfattere er kommet frem til deres

Side 7

resultater, er et meget stort spørgsmål, som jeg slet ikke forstår.

Det virker, som om de tyske forfattere har brugt det, man populært kalder for GIGO i forhold til internationale sammenligninger. GIGO står for Garbage In – Garbage Out (Skrald ind – Skrald ud, red.),'' siger Bror Gårdelöf.

Han mener, at det i sidste ende falder tilbage på Falck selv, at selskabet bruger dele af den tyske rapport som dokumentation for, at Danmark har et af de bedste systemer blandt de otte lande.

''Falck kan naturligvis ikke gøres ansvarlig for beregningerne i rapporten, men når de bruger de samme oplysninger i et offensivt reklamefremstød, er det jo en form for markedsføring, der falder tilbage på organisationen selv,'' siger Bror Gårdelöf.

SY-1997-48-04-1

Side 8

Nye danske tal

Da Amtsrådsforeningen og Falck indgik en ny standardaftale med virkning fra 1995, der omfatter alle former for udrykninger, stående beredskaber og liggende patienttransporter i tidsrummet 18.00 – 06.00, er det blevet endnu lettere at udregne, hvad en indsats koster. Som det fremgår af tabel 3 nedenfor, der bygger på Amtsrådsforeningens egne tal og oplysninger, koster en akut ambulanceindsats i Danmark (1994) gennemsnitligt 1604 kroner.

Beregningerne viser også, at der er stor forskel på prisen i de enkelte amter. Forklaringen skyldes især de store afstande i tyndt befolkede amter. Beregningerne skal tages med det forbehold, at amternes betaling er et ácontobeløb. Når året er omme, og inden 1. maj det efterfølgende år udregnes det endelige beløb. I de seneste to år har dette medført ekstraregninger for amterne, hvilket vil få gennemsnitsprisen til at stige.

Til sammenligning har myndighederne i Östergötland i Sverige netop beregnet, at en tilsvarende ambulanceudrykning koster 1.700 svenske kroner. Et beløb, der ikke vidner om en stor forskel på priserne mellem de to lande.

Endelig er der i overenskomsten mellem Amtsrådsforeningen og Falck en aftale om, at liggende patientbefordring i dagtimerne udregnes efter et princip om antal kørte kilometer og forbruget af minutter pr. mand.

Overvurderet uddannelse

Den tyske rapport har også undersøgt uddannelsesforholdene for de enkelte landes ambulancereddere. Eksempelvis beskrives det, at danske ambulancereddere modtager 10-15 ugers undervisning, før de er klar til at rykke ud. Hvor de tyske forfattere har denne oplysning fra, vides ikke, men ifølge ambulancebekendtgørelsen fra 1991 og den danske betænkning om landets præhospitale indsats fremgår det, at en redder i Danmark modtager fire ugers undervisning, der afholdes på Landtransportskolen. Her lærer redderne udvidet førstehjælp samt brugen af hjertemassage og ventilation med maske. Senere – og efter rapportens udgivelse – er det besluttet, at samtlige ambulancereddere fra Falck skal gennemgå en 50 timer lang behandleruddannelse.

AMTERNES GRUNDBETALING 1994 TABEL 3 

Amt Grundbetaling Antal kørsler 1994 Gennemsnitlig pris pr. indsats
Københavns Amt 45.250.000 43.420 1.042,-
Frederiksborg Amt 41.640.000 26.440 1.575,-
Roskilde Amt 11.990.000 9.179 1.306,-
Vestsjællands Amt 37.100.000 20.196 1.837,-
Storstrøms Amt 37.310.000 18.922 1.972,-
Bornholms Amt 4.370.000 2.643 1.653,-
Fyns Amt 48.260.000 33.358 1.447,-
Sønderjyllands Amt 25.760.000 12.134 2.123,-
Ribe Amt 20.680.000 11.924 1.734,-
Vejle Amt 33.250.000 20.743 1.603,-
Ringkjøbing Amt 25.940.000 12.657 2.049,-
Århus Amt 53.060.000 35.621 1.489,-
Viborg Amt 25.230.000 11.346 2.224,-
Nordjyllands Amt 53.060.000 29.661 1.789,-
Hele landet 462.900.000 288.544 1.604,-

 I 1996 forudbetalte amterne 485,5 millioner kroner for cirka 237.000 udrykninger, hvilket giver en gennemsnitlig pris på godt 2.000 kroner.
Amternes grundbetaling er det beløb, som amterne betaler kvartalsvist forud for samtlige udrykninger og liggende patienttransporter i tidsrummet 18.00-06.00.
Det endelige tal, der først opgøres efter, året er slut, er på landsplan højere. Som det fremgår, er der stor forskel på de gennemsnitlige priser i de enkelte amter. Forklaringen skyldes især de større afstande i tyndt befolkede områder.
Kilde: Amtsrådsforeningen i Danmark.

Indrømmer fejl

Rudolf Dennerlein, der stod som hovedansvarlig for rapportens tyske

Side 9

del, indrømmer, at oplysningerne om den danske ambulancetjeneste forekom ham urealistiske.

''Jeg har selv undret mig meget over den store prisforskel, der var landene imellem. At det til eksempel skulle koste mere end tre gange så meget for en udrykning i Holland i forhold til Danmark, har jeg aldrig kunnet få til at passe. Så meget forskel er der vel ikke på de to landes ambulancetjenester,'' siger Rudolf Dennerlein til 'Sygeplejersken'.

Han forklarer de mange fejl med, at der fra det tyske sundhedsministerium var meget begrænsede ressourcer til at foretage en grundig undersøgelse af de øvrige landes ambulancetjenester.

''Selvom fejl i rapporten ikke burde forekomme, skyldes det, at vi ikke fik penge nok til at komme til bunds i de mange tal,'' siger Rudolf Dennerlein, der på baggrund af 'Sygeplejersken's nye og korrigerede oplysninger, vil forelægge fejlene over for det tyske Sundhedsministerium.

Reklame for Falck

Falcks brug af den tyske rapport som dokumentation for, at Danmark er blandt de billigste og mest effektive i Europa, kommenterer Rudolf Dennerlein på følgende måde:

''Vores rapport er jo tilsyneladende blevet en ren reklametryksag for Falck, og det har bestemt ikke været meningen.''

Markus Schneider, der stod for de internationale sammenligninger, erkender efter at have gennemgået flere af de faktuelle fejl, at tallene ikke er præcise og derfor skal tages med en række forbehold.

''Selvom der er mange måder at regne tingene ud på, vil jeg godt indrømme, at prisen for en genemsnitlig indsats i Danmark ikke er korrekt,'' siger Markus Schneider. Han vil nu gennemgå alt bilagsmateriale for at udarbejde en korrigeret version af rapportens danske del.

Ny hollandsk undersøgelse

Den tyske rapport er dog ikke den eneste i Europa, der begår fejl i udregningerne fra de enkelte lande.

I en helt ny undersøgelse (3), der omfatter Belgien, Danmark, Tyskland og Holland, som er foretaget af de hollandske sundhedsmyndigheder og det officielle statistiske kontor, gentages flere af fejlene.

Således fremgår det af udregningerne, at Danmark i 1995 foretog ikke mindre end 1,566 millioner akutte ambulancekørsler og liggende patienttransporter.

Set i forhold til antallet af ambulancer, som de hollandske myndigheder har opgjort til cirka 440, svarer det til, at hver ambulance foretager ikke mindre end 3567 kørsler om året, eller knap ti kørsler om dagen.

Dermed begår de hollandske myndigheder den åbenlyse fejl, at medregne samtlige typer kørsler i Danmark, herunder altså også siddende patienttransport og handicapkørsel i bus.

Det betyder, at Danmark igen fejlagtigt fremstår som et land, hvor ambulancetjenesten er tre gange så effektiv som til eksempel den tyske ambulancetjeneste.

De korrekte tal er langt under halvdelen af, hvad der fremgår af den hollandske undersøgelse.

Sundhedsministeriet i Danmark, der oprindeligt fik henvendelsen fra de hollandske myndigheder, sendte straks anmodningen videre til Falck og Københavns Brandvæsen.

Hos Københavns Brandvæsen siger informationsleder Ebbe Ravn, at henvendelsen fra de hollandske myndigheder blev besvaret med en detaljeret opgørelse over, hvor mange kørsler, der blev foretaget.

''Vores tal er meget detaljerede, så det er ikke herfra, at fejlen er opstået,'' siger Ebbe Ravn.

Hos Falck oplyser sekretariatschef Ole Quist Pedersen, at de har udfyldt de skemaer, som de hollandske myndigheder anmodede om, hvorefter Falck sendte alle beregninger videre til det danske Sundhedsministerium.

Efter 'Sygeplejersken' har forelagt tallene fra den hollandske undersøgelse for Falck, har selskabet straks anmodet de hollandske myndigheder om at kontrollere beregningerne for eventuelle fejl.

''Det er åbenlyst, at de hollandske myndigheder fejlagtigt har medregnet samtlige transporter med ambulancer, taxaer, handicapbusser og lignende. Vi har derfor bedt om at få den hollandske undersøgelse rettet,'' siger Ole Qvist Pedersen fra Falck.

Den Hollandske rapport forventes at udkomme i slutningen af december i år.

Litteratur

  1. Schneider, Markus og Dennerlein, Rudolf. Wirtchaftlichkeitsreserven im Rettungsdienst. BASYS 1995.
  2. Præhospital behandling i Danmark. Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen i Danmark 1991.
  3. Statistics Netherlands: Monthly Bulletin of Health Statistics. Volume 16, 1997-98. 

Nøgleord: Ambulance, ambulancetjeneste, Amtsrådsforeningen, Falck.