Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Synspunkt: Væsentlige mangler i reformforslag

Sundhedsuddannelsesrådets forslag til reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser mangler præcisering af flere forhold, ligesom finansieringen er urealistisk.

Sygeplejersken 1997 nr. 48, s. 15

Af:

Jens Holm Madsen, sygeplejelærer

Sundhedsuddannelsesrådet under Undervisningsministeriet har barslet med et forslag til reform af de mellemlange videregående sundhedsuddannelser, et forslag, som lægger op til en gennemgribende ændring af de eksisterende forhold på området.

Som sygeplejelærere kan vi tilslutte os reformens idé med en tre-årig teori/praksisdel, et et-årigt turnusår og en semesterstruktur. Da vi er enige i, at der er et behov for styrkelse af sygeplejerskeuddannelsens faglige side, både hvad angår indhold og dybde, synes vi, at reformens nye rammer indeholder potentialer i retning af en sådan styrkelse. Der er imidlertid kun tale om potentialer, idet forslaget, som det foreligger, er meget åbent og vagt i flere formuleringer, der omhandler sider af sygeplejerskeuddannelsen, der for os som lærerkollegium er centrale.

Forslaget tager udgangspunkt i en sammenkædning af uddannelsen til sygeplejerske med uddannelserne til ergoterapeut, fysioterapeut, jordemoder osv. Da bl.a. uddannelseslængden og praktik/teori-forholdet er meget forskellige uddannelserne imellem, er det uklart, hvad rådet ønsker med denne sammenkædning. Erfaringer fra Norge viser, at der kan opstå problemer med fagidentiteten hos de forskellige grupper, når grunduddannelserne samles.

Sundhedsuddannelsesrådet mener, at akademisk uddannede lærere vil kunne hæve kvaliteten af undervisningen på sygeplejerskeuddannelsen. Det fremgår ikke klart, hvilket akademisk niveau og hvilke fag der er tale om. Det er nødvendigt med en afklaring, hvor det medtænkes, at sygeplejerskeuddannelsens formål er at uddanne til praktisk udøvelse af sygepleje, samt at kunnen, erfaring og viden i et praksisfag har flere kilder end de rent akademiske.

Der er elementer i uddannelsen, der naturligt varetages af akademikere, men der er også elementer, der skal varetages af undervisere med et praktisk forhold til sygeplejen.

Der er grundlag for en anerkendelse af den nuværende sygeplejelærerstab, både af den uddannelsespraksis, der foregår, og af de anstrengelser for viderekvalificering, store dele af lærerstaben udfolder. Lærerkollegiet har kvalifikationer af mangesidig art, studier, kursus, klinisk erfaring m.m. Sammenholdt med den brede erfaring i uddannelse af sygeplejersker giver det fundamentet, som en fremtidig sygeplejerskeuddannelse skal bygges på.

Flere ressourcer

I forbindelse med dette er det uheldigt, at sundhedsuddannelsesrådet mener, at forskellige elementer i reformen vil kunne afbalancere hinanden, således at facit bliver udgiftsneutralt. Den sidste reform af sygeplejerskeuddannelsen viste med al tydelighed, at der ér omkostninger: Materielle, personlige og økonomiske ved studieændringer.

Specielt i forhold til praktikdelen må vi konstatere, at der aldrig har været sat pris på, hvad vejledning og oplæring af de studerende koster af ressourcer i klinikken. Derfor er det svært at se, hvordan Rådet kan komme frem til, at en fundamentalt ændret praktik med nye krav til de studerende og til klinikken kan gennemføres uden ressourcetildeling.

Endelig må de nye kvalifikationskrav til sygeplejelærerne, som reformen lægger op til, betyde et andet ressourceforbrug. Her vil sygeplejelærerne klart anbefale, at der sættes ressourcer af til en fortsat viderekvalificering af det eksisterende sygeplejelærerkollegium. En strategi, som med succes er gennemført i Norge.

Reformen fastholder, at der skal ydes en arbejdsværdi af den studerende, og opererer med en erstatning af sygeplejersker med de studerende i praktik, der så skal udføre en del af en sygeplejerskes arbejdsbyrde. Det må vi protestere imod. Samtidig taler forslaget om, at de studerendes aflønning skal stå i forhold til deres arbejdsmæssige værdi. Da de studerende må kunne forvente at kræve megen vejledning, vil spørgsmålet om aflønning blive ren illusion.

Tværtimod burde de studerende friholdes for at indgå i arbejdsstyrken, og klinikken tildeles ressourcer til ordentlig uddannelse af de kommende sygeplejersker. Der ligger i hvert fald ingen forbedring i at forestille sig, at denne opgave skal varetages af praktikstedernes sygeplejersker sammen med de patientrettede opgaver.

Som sygeplejelærere kan vi konstatere, at der med forslaget til reform er skitseret et positivt oplæg til en fremtidig sygeplejerskeuddannelse, men at der mangler præcisering omkring mange væsentlige forhold, samt at tankerne omkring finansiering er urealistiske.

Synspunktet er underskrevet af lærerkollegiet, H:S Sygeplejerskeuddannelsen, Hvidovre Afdeling. Ud over Jens Holm Madsen drejer det sig om 13 kolleger, hvis navne er redaktionen bekendt.