Sygeplejersken
Faglig kommentar: Kælne sexkillinger
I modsætning til reklamer kan virkelige sygeplejersker udsende signaler, der harmonerer dårligt med professionalisme. Indimellem ser vi faktisk sygeplejersker vimse rundt i g-streng under stramtsiddende uniformer.
Sygeplejersken 1997 nr. 49, s. 25
Af:
Anne Vesterdal, sygeplejefaglig medarbejder
Må jeg få en kommentar,'' bad jeg og lagde en reklame for herreundertøj over til min mand. ''Sådan nogle ønsker jeg mig absolut ikke til jul,'' svarede han. ''De ligner de skilsmisseunderbukser, jeg brugte som rekrut i 60'erne.''
''Det er ikke underhylerne, du skal kommentere, men selve reklamen,'' fortsatte jeg. Manden studerede igen reklamen og sagde så: ''Hende der har et godt patværk. Så er der en, der står og byder sig til. Lampen ligner noget fra en operationsstue, og der står en pige med en motorsav med sut på. Nej, det er vist sådan en, man giver luft med.''
Billedet forestiller en ung mand med et fåret ansigtsudtryk og to sild i tætsiddende, opknappede kitler, der kælent efterprøver elasticitet og lukketøj i fyrens underbukser. Personerne befinder sig i et lokale med diverse hospitalsudstyr, og motorsaven med sut er en Rubens ballon. Sildene skal formentlig forestille sygeplejersker, selv om enhver kan se, at det er et konstrueret modelbillede.
Reklamen havde jeg fået tilsendt af en sygeplejerske, der følte sit fag latterliggjort, og sygeplejersker og kvinder i al almindelighed gjort til sex-objekter på en nedladende måde. Hun spørger, om ikke det var en sag for Dansk Sygeplejeråd eller Ligestillingsrådet og vil gerne have reklamen kommenteret.
Jeg tvivler på, at Dansk Sygeplejeråd kan have kommentarer, da fotomodellerne ikke bærer rådets emblem og derfor lige så godt kunne forestille andet plejepersonale, og Ligestillingsrådet vil formentlig sige, at begge køn fremstilles som sexobjekter.
Det interessante er, at min mand overhovedet ikke bemærkede sceneriet, men kun så undertøjet: ''Det vælter hele tiden ind ad døren med reklamer, og de finder alle sammen på et eller andet for at fange opmærksomheden. Det lægger jeg slet ikke mærke til,'' var hans kommentar. Måske skal man være sygeplejerske for at kunne stødes over fjollerier, der refererer til os som fagpersoner. Det var min umiddelbare reaktion. Hvis man tænker på, hvad andre erhverv udsættes for af latterliggørelse og nedladenhed, er vi ikke alene. Hvad der findes af nedladende og fordomsfulde stereotyper om fx landmænd, er ikke småting, og dem reagerer jeg indvendigt men tavst på, eftersom jeg også er bondekone. Og sådan kan vi nok fortsætte raden rundt.
Dygtige piger
Senere fik jeg en længere snak med en anden sygeplejerske, der ringede i samme anledning. Også hun var blevet stødt og havde henvendt sig til Forbrugerombudsmanden.
Det betyder så meget for patienterne, at de ikke føler sig udstillet, og at sygeplejersker udsender de rigtige signaler om, at de respekterer kroppen, fordi vi ustandseligt skal overskride blufærdighedstærsklen, sagde hun. Patienterne skal føle sig trygge ved os. Hun fortalte, hvordan en nær slægtning for nylig havde mistet sin mand. Mens den døde lå i kapellet, var båren blevet stjålet en nat. Den afdøde var næste morgen blevet fundet nøgen i vejkanten tæt ved sygehuset af en sygeplejerske på vej til arbejde. Midt i chokket over den modbydelige hændelse havde hustruen dog været taknemmelig for, at det var en sygeplejerske, der havde fundet hendes afdøde mand. En sygeplejerskes tilstedeværelse gav hende vished for, at hendes afdøde mands krop herefter ville blive behandlet sømmeligt og respektfuldt.
Sygeplejersken fortalte også, hvordan hun engang i forbindelse med en kolposkopi ikke havde andet i tankerne end at få lagt dynen over sin nøgenhed, når der var pauser i undersøgelsen. Læge og sygeplejerske havde forstået hende og havde på det nærmeste kravlet rundt under dynen og kolposkoperet i mørke, så hun ikke skulle føle sig udstillet. Det var hun dem evigt taknemmelig for.
I en så intim situation kan jeg være fuldstændig enig i, at det har afgørende betydning, at patienten ikke føler sig omgivet af fnisende sexkillinger. Sygeplejersken må i et og alt signalere, at hun ikke reagerer på kroppen med nysgerrighed, afstandtagen, væmmelse, lyst eller nogen som helst anden følelse, der kan øge ubehaget, når grænserne nødvendigvis må overskrides.
I modsætning til en reklame kan virkelige sygeplejersker udsende signaler, der ikke harmonerer særlig godt med professionalisme. Man ser faktisk indimellem sygeplejersker vimse rundt i g-streng under en to numre for lille opknappet uniform med emblem på. Så hvis reklamebureauerne giver den en tand ekstra, tror jeg, vi skal begynde med at se efter i egne rækker, hvad det er for signaler, vi udsender. Signaler om tryghed og professionalisme eller signaler om, at sex på arbejdspladsen er vigtigere end patienterne?
Er vi blevet for gamle og snerpede, spurgte sygeplejersken. Måske? Men måske også mere erfarne og bevidste om, hvad sygeplejerskens personlige fremtræden betyder for kvaliteten af sygeplejen.
Personligt tror jeg ikke et øjeblik på, at en reklame, der med et blink i øjet spiller på sygeplejersker og sex, på nogen måde kan få indflydelse på offentlighedens opfattelse af sygeplejersker. Folk kan godt se forskel på blikfang, sommerrevyer, lørdagsløjer i tv og så virkeligheden.
Der er en helt anden stereotyp opfattelse af sygeplejersker, der bekymrer mig langt mere. Ustandseligt fremhæves sygeplejersker for deres bløde værdier. Hun er også 'dygtig', skriver de taknemmelige patienter i læserbrevene. Men til hvad? De fleste lægfolks og politikeres forventninger til sygeplejerskers faglige kunnen er så ringe, at sygeplejen efterhånden kategoriseres som et servicefag.
Det kalder jeg til gengæld ydmygende for sygeplejen, og heri tror jeg også, meget af forklaringen på de ringe arbejdsvilkår ligger. Service kan man nemlig skære ned på, når der skal spares.